Accepter cookiesAccepter ikke cookiesLæs mere om cookies

www.folketingstidende.dk bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.

Om Årbog & Registre

Årbog & Registre udkommer til og med folketingsåret 2008-09. De fem sidste årgange udgives også som e-bøger. 

 


 

Hvad er Årbog & Registre?

Årbog & Registre er en håndbog, der indeholder mange nyttige fakta om folketingsåret: oplysninger om Folketingets medlemmer, regeringen, udvalg, kommissioner, tabeller og statistikker over det parlamentariske arbejde m.m. Der er omtaler af alle parlamentariske sager og resumeer af alle lovforslag og beslutningsforslag. Hver sag er forsynet med sidetalshenvisninger til de forskellige tillæg af Folketingstidende.

 


 

Årbog & Registre i 160 år

Årbog & Registre er udkommet siden folketingsåret 1986-87, hvor Folketingsårbogen blev lagt sammen med registerbindet til Folketingstidende. Årbog & Registre er udkommet frem til folketingsåret 2009-10. Fra folketingsåret 2009-10 henvises vedrørende tabeller og statistikker til Folketingets årsberetninger, som kan findes på www.ft.dk.

Folketingsårbogen udkom fra 1953-54 til 1985-86, og Rigsdagsårbogen udkom fra 1890-91 til 1952-53. Registerbind til Folketingstidende er udkommet i perioden 1850 til 1985-86.

 


 

Download som ePUB

Årgangene 2004-05, 2005-06, 2006-07, 2007-08 og 2008-09 kan fås som e-bog i ePUB-formatet. 

 

 Hent program til læsning af ePUB på pc og Mac her.

 


 

Få et eksemplar 

Tidligere abonnenter kan få et trykt eksemplar ved henvendelse til Folketingets Oplysning på tlf. 33 37 33 38 eller fo@ft.dk.


Senest opdateret: [08.04.2016]
Sideansvarlig: Tove Jordal