Accepter cookiesAccepter ikke cookiesLæs mere om cookies

www.folketingstidende.dk bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.

Om Folketingstidende i et historisk tilbageblik

 

Talerne i Folketingssalen og tidligere også i Landstingssalen er siden 1850 blevet refereret i deres fulde længde. Rigsdagstidende udkom frem til 1953, hvor den blev afløst af Folketingstidende. Referater og tilhørende parlamentariske dokumenter blev indtil 2009 trykt i bøger, men offentliggøres nu kun på nettet.

 


 

Beretning om forhandlingerne på Rigsdagen 1848-49

Referaterne af de forhandlinger, der foregik i den grundlovgivende rigsforsamling forud for vedtagelsen af Danmarks første grundlov af 5. juni 1849, kan du læse her: Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-49.

 


 

Rigsdagstidende udkom fra 1850 til 1953

Danmark fik med den første danske grundlov af 5. juni 1849 et parlament, Rigsdagen, med to kamre: Landstinget og Folketinget.

Rigsdagstidende udkom som en årlig publikation fra 1850 til 1953 og indeholdt:

• kronologisk ordnede referater i replikform af forhandlingerne i de to kamre Landstinget og Folketinget
• en række tillæg med alle de dokumenter, der indgår i forhandlingerne i Folketingssalen.

 


 

Folketingstidende er udkommet siden 1953

Med vedtagelsen af den gældende grundlov i 1953 blev Landstinget afskaffet, og publikationen skiftede navn til Folketingstidende.

Folketingstidende indeholder:

• kronologisk ordnede referater i replikform af forhandlingerne i Folketingssalen
• en række tillæg med alle de dokumenter, der indgår i forhandlingerne i Folketingssalen.

 


 

Publiceringsform siden 1850

Årgangene fra 1850-51 til 1984-85 udkom udelukkende på papir, men årgangene fra 1953-54 til 2008-09 foreligger i digital form på e-Folketingstidende.

Fra årgangen 2009-10 udkommer Folketingstidende kun på folketingstidende.dk. Alle dokumenter er tilgængelige i sidefast pdf-format.

Rigsdagstidende blev fra 1850 til 1896-97 trykt med gotisk skrift.  

 


 

Dokumentstruktur

Opdeling i tillæg/sektioner

I Rigsdagstidende og Folketingstidende udgjorde referatet af forhandlingerne i Folketingssalen grundstammen i udgivelsen, hvortil alle de dokumenter, der indgik i forhandlingerne, blev tilknyttet i form af tillæggene A, B, C og D. Fra 1980-81 fik referaterne af forhandlingerne i Folketingssalen tildelt bogstavet F og kom til at indgå som endnu et tillæg af Folketingstidende.

Denne opdelingsstruktur blev videreført på folketingstidende.dk fra 2009-10 med yderligere tre tillæg E, G og H.  Tillæggene blev dog i perioden 2009-10-2018-19 benævnt sektioner.  Om tillæggene A-H.

Sidenummerering

Indtil folketingsåret 2009-10 er sidenummereringen i tillæggene fortløbende og starter forfra hvert folketingsår. Fra 1953 starter sidenummereringen forfra efter hver folketingssamling. Men fra folketingsåret 2009-10 er det med den digitale publiceringsform således, at hvert dokument starter på side 1.

Før 1994-95 er dokumenterne i Folketingstidende spaltenummereret og herefter sidenummereret.

  


Senest opdateret: [16.11.2018]
Sideansvarlig: Alice Frejo Varder