Accepter cookiesAccepter ikke cookiesLæs mere om cookies

www.folketingstidende.dk bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.

Om sektionerne A-H på folketingstidende.dk

Der er otte sektioner fra A til H for de forskellige dokumenttyper på folketingstidende.dk. Sektionerne erstatter de tillæg, der blev benyttet fra 1850, hvor man begyndte at publicere referatet af forhandlingerne og de sager, der blev behandlet i salen. Find her korte beskrivelser af dokumenttypernes udarbejdelse, indhold og tidspunkt for offentliggørelse.

 


 

Folketingstidende A

Folketingstidende E

Folketingstidende B

Folketingstidende F

Folketingstidende C

Folketingstidende G

Folketingstidende D

Folketingstidende H

 


Folketingstidende A

Skriftlige fremsættelsestaler

Ordføreren for forslagsstillerne eller ministeren står for den skriftlige fremsættelsestale til et lovforslag. Det er en kort sammenfatning af lovforslagets hovedpunkter. Normalt udarbejdes ingen egentlig fremsættelsestale til beslutningsforslag – her bruges en kort standardtekst.

En skriftlig fremsættelsestale offentliggøres ligesom selve lovforslaget på folketingstidende.dk, når Folketingets formand fra Folketingets talerstol har anmeldt, at lovforslaget er fremsat.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 3.1). 

Fremsatte lovforslag

Et lovforslag fremsættes af en minister eller af medlemmer af Folketinget. Når lovforslaget er fremsat, bliver det et officielt folketingsdokument. Den form, som lovforslaget har ved fremsættelsen, er den form, som lovforslaget debatteres i ved 1. behandling.

Et fremsat lovforslag offentliggøres på folketingstidende.dk, når Folketingets formand fra Folketingets talerstol har anmeldt, at lovforslaget er fremsat.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 2).

Fremsatte beslutningsforslag

Et beslutningsforslag (forslag til folketingsbeslutning) fremsættes typisk af medlemmer af Folketinget, men også ministre og folketingsudvalg kan fremsætte beslutningsforslag. Den form, som beslutningsforslaget har ved fremsættelsen, er den form, som forslaget debatteres i ved 1. behandling.

Fremsatte beslutningsforslag offentliggøres på folketingstidende.dk, når Folketingets formand fra Folketingets talerstol har anmeldt, at beslutningsforslaget er fremsat.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 2).

 


 

Folketingstidende B

Betænkninger

En betænkning er en rapport fra det folketingsudvalg, som et lovforslag eller beslutningsforslag er blevet henvist til efter 1. behandling i Folketingssalen. Betænkningen afgives med henblik på forslagets videre behandling i Folketingssalen og indeholder udvalgets skriftlige indstilling om, hvad der skal ske med forslaget. En betænkning indeholder typisk en beskrivelse af udvalgets arbejde med forslaget, indstillinger fra folketingsgrupperne til 2. eller 3. behandling, ændringsforslag og gruppernes indstillinger til disse, eventuelle bemærkninger fra udvalgets medlemmer og bilag med bilagsoversigt.

En betænkning offentliggøres på folketingstidende.dk, når den er afgivet af udvalget og udvalgets sekretariat har færdiggjort den. Som oftest vil offentliggørelsen først finde sted, nogle dage efter at betænkningen er afgivet.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 5.13).

Tillægsbetænkninger

En tillægsbetænkning er en rapport fra det folketingsudvalg, som et lovforslag er blevet henvist til efter 2. behandling i Folketingssalen. En tillægsbetænkning indeholder typisk en beskrivelse af udvalgets arbejde med forslaget efter 2. behandling i Folketingssalen, indstillinger fra folketingsgrupperne til 3. behandling, ændringsforslag og gruppernes indstillinger til disse, eventuelle bemærkninger fra udvalgets medlemmer og bilag med bilagsoversigt.

En tillægsbetænkning offentliggøres på folketingstidende.dk, når den er afgivet af udvalget og udvalgets sekretariat har færdiggjort den.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 5.16).

Tilføjelser til betænkning

En tilføjelse til betænkning er en rapport fra det folketingsudvalg, som et lovforslag eller beslutningsforslag er blevet henvist til efter 1. behandling. Den udarbejdes, hvis udvalget har afgivet betænkning mellem 1. og 2. behandling i Folketingssalen og ønsker at tilføje noget inden 2. behandling, eller hvis 2. behandling afbrydes og forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling.

En tilføjelse til betænkning offentliggøres på folketingstidende.dk, når den er afgivet af udvalget og udvalgets sekretariat har færdiggjort den.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 5.16).

Tilføjelser til tillægsbetænkning

En tilføjelse til tillægsbetænkning er en rapport fra det folketingsudvalg, som et lovforslag er blevet henvist til efter 2. behandling. Den udarbejdes, hvis udvalget har afgivet tillægsbetænkning inden 3. behandling og ønsker at tilføje noget, inden lovforslaget kommer til 3. behandling, eller hvis 3. behandling afbrydes og forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling.

En tilføjelse til betænkning offentliggøres på folketingstidende.dk, når den er afgivet af udvalget og udvalgets sekretariat har færdiggjort den.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 5.16).

Ændringsforslag uden for betænkning/tillægsbetænkning eller til 3. behandling

Ændringsforslag i betænkning/tillægsbetænkning kan stilles af medlemmer af udvalget og af den minister, som forslaget vedrører. Ændringsforslag kan desuden stilles uden for betænkning/tillægsbetænkning eller til 3. behandling af alle folketingsmedlemmer og af den minister, som lovforslaget vedrører; i de tilfælde formuleres ændringsforslagene fra de enkelte forslagsstillere i et selvstændigt dokument.

Et ændringsforslag uden for betænkning/tillægsbetænkning eller til 3. behandling offentliggøres på folketingstidende.dk, når det er indleveret, betænkning/tillægsbetænkning er afgivet og udvalgets sekretariat har færdigskrevet det.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 5.15).

Beretninger

Der er to typer beretninger. Den ene type er en beretning over et forslag, som kan afgives af det folketingsudvalg, som et lovforslag eller beslutningsforslag er blevet henvist til efter behandlingen i Folketingssalen, hvis udvalget ikke ønsker at afgive betænkning over forslaget. En beretning opsummerer typisk udvalgsarbejdet med forslaget og eventuelt de holdninger, som udvalget har til forslaget. En beretning angår typisk forslag, som udvalget gerne vil have tid til at arbejde med hen over sommeren, eller forslag, hvor udvalgsmedlemmerne gerne vil udtrykke den politiske enighed, der er, selv om der ikke er flertal for det fremsatte forslag. Den anden type beretning er en beretning om udvalgets behandling af andre sager end forslag, som udvalget eller dele af udvalget har fundet vigtige at tage op og komme med en form for politisk tilkendegivelse om.

En beretning offentliggøres på folketingstidende.dk, når den er afgivet af udvalget og udvalgets sekretariat har færdiggjort den.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 5.16).

 


 

Folketingstidende C

Vedtagne lovforslag

Ved et lovforslags 3. behandling i Folketingssalen stemmer Folketinget om lovforslagets endelige vedtagelse i den form, det har efter vedtagelsen af eventuelle ændringsforslag. Folketingets Lovsekretariat sørger for, at vedtagne ændringsforslag og tilhørende konsekvensændringer samt redaktionelle ændringer bliver indarbejdet i lovforslaget som fremsat, så der kommer en udgave af lovforslaget som vedtaget ved 3. behandling.

Det vedtagne lovforslag sendes til statsministeren og offentliggøres på folketingstidende.dk, når det er underskrevet af Folketingets formand eller en af næstformændene og af en tingsekretær.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 6.6).

Vedtagne beslutningsforslag

Ved anden (sidste) behandling af beslutningsforslag i Folketingssalen stemmer Folketinget om forslagets endelige vedtagelse i den form, det har efter vedtagelsen af eventuelle ændringsforslag. Folketingets Lovsekretariat sørger for, at vedtagne ændringsforslag bliver indarbejdet i det oprindeligt fremsatte beslutningsforslag, så der kommer en udgave af beslutningsforslaget som vedtaget.

Det vedtagne beslutningsforslag sendes til den relevante minister og offentliggøres på folketingstidende.dk, når det er underskrevet af Folketingets formand eller af en næstformændene og af en tingsekretær.

Visse af de beslutningsforslag, der fremkommer i form af en indstilling fra et udvalg, undergives kun én behandling i Folketingssalen, og den vedtagne beslutning fremgår alene af Folketingets forhandlinger. Herudover kan Folketingets formand med forslagsstillernes samtykke bestemme, at et beslutningsforslag, som ikke er fremkommet som indstilling fra et udvalg, kan undergives én behandling i Folketingssalen.

 


 

Folketingstidende D

Skriftlig fremsættelsestale

Finansministeren står for den skriftlige fremsættelsestale til finanslovsforslaget. Det er en kort sammenfatning af forslagets hovedpunkter.

Den skriftlige fremsættelsestale offentliggøres ligesom selve lovforslaget på folketingstidende.dk, når Folketingets formand fra Folketingets talerstol har anmeldt, at lovforslaget er fremsat.

Finanslovsforslaget som fremsat

Det følger af grundloven, at forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for Folketinget senest 4 måneder før finansårets begyndelse. Når finanslovsforslaget er fremsat, bliver det et officielt folketingsdokument. Den form, som lovforslaget har ved fremsættelsen, er den form, som lovforslaget debatteres i ved 1. behandling. 1. behandling finder sted i begyndelsen af september. Med udgangen af folketingsåret bortfalder lovforslaget og genfremsættes uændret i begyndelsen af det nye folketingsår.

– Læs mere om finanslovens tilblivelse på Finansministeriets hjemmeside.  

Betænkning

Efter 1. behandling henvises finanslovsforslaget til behandling i Finansudvalget. Inden forslaget kan komme til 2. behandling, skal udvalget afgive en betænkning over lovforslaget. Betænkningen er en rapport fra Finansudvalget, som afgives med henblik på forslagets videre behandling i Folketingssalen og indeholder udvalgets skriftlige indstilling om, hvad der skal ske med forslaget. Betænkningen indeholder eventuelle ændringsforslag, en beskrivelse af udvalgets arbejde med forslaget, indstillinger fra folketingsgrupperne til 2. behandling, eventuelle bemærkninger fra udvalgets medlemmer og bilag med bilagsoversigt.

Betænkningen offentliggøres på folketingstidende.dk, når den er afgivet af Finansudvalget og udvalgets sekretariat har færdiggjort den.

Tillægsbetænkning

Tillægsbetænkningen er en rapport fra Finansudvalget, som finanslovsforslaget er blevet henvist til efter 2. behandling i Folketingssalen. TIllægsbetænkningen indeholder en beskrivelse af udvalgets arbejde med forslaget efter 2. behandling i Folketingssalen, indstillinger fra folketingsgrupperne til 3. behandling, finansministerens og øvrige partiers ændringsforslag og gruppernes indstillinger til disse, eventuelle bemærkninger fra udvalgets medlemmer og bilag med bilagsoversigt.

Tillægsbetænkningen offentliggøres på folketingstidende.dk, når den er afgivet af Finansudvalget og udvalgets sekretariat har færdiggjort den.

Ændringsforslag uden for betænkning/tillægsbetænkning eller til 3. behandling

Ændringsforslag i betænkning/tillægsbetænkning kan stilles af medlemmer af Finansudvalget og af finansministeren. Ændringsforslag kan desuden stilles uden for betænkning/tillægsbetænkning eller til 3. behandling af alle folketingsmedlemmer og af finansministeren; i de tilfælde formuleres ændringsforslagene fra de enkelte forslagsstillere i et selvstændigt dokument.

Normalt stiller finansministeren en række ændringsforslag til finanslovsforslaget, når der er indgået forlig om finansloven med et eller flere partier. Ændringsforslagene gennemfører de aftaler, regeringen har indgået med et eller flere partier. Når finansministeren har fremsendt sine ændringsforslag, stiller flere andre partier normalt en række ændringsforslag til finanslovsforslaget.

Særligt for finansloven gælder det, at ændringsforslagene fremgår af tillægsbetænkningen, modsat øvrig lovgivning, hvor størstedelen af ændringsforslagene indgår i betænkningen.

Ændringsforslag uden for betænkning/tillægsbetænkning eller til 3. behandling offentliggøres på folketingstidende.dk, når de er indleveret, betænkning/tillægsbetænkning er afgivet og Finansudvalgets sekretariat har færdigskrevet dem.

Finanslovsforslaget som vedtaget

Ved finanslovsforslagets 3. behandling i Folketingssalen forhandler og stemmer Folketinget først om ændringsforslagene. Derefter afbrydes 3. behandling, der genoptages dagen efter med forhandling om forslaget som helhed og afstemning om den endelige vedtagelse af finanslovsforslaget. Finansministeriet sørger for, at vedtagne ændringsforslag og tilhørende konsekvensændringer samt redaktioneller ændringer bliver indarbejdet i finanslovsforslaget, så der efterfølgende kommer en udgave af finanslovsforslaget som vedtaget ved 3. behandling.

Det vedtagne finanslovsforslag offentliggøres på folketingstidende.dk, når det er  underskrevet af Folketingets formand eller en af næstformændene og af en tingsekretær.

Skriftlig fremsættelsestale til forslag til lov om tillægsbevilling

Finansministeren står for den skriftlige fremsættelsestale til forslag til lov om tillægsbevilling. Det er en kort sammenfatning af lovforslagets hovedpunkter.

Forslag til lov om tillægsbevilling som fremsat

En tillægsbevillingslov formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. Forslaget til lov om tillægsbevilling har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion.

Den skriftlige fremsættelsestale offentliggøres ligesom selve lovforslaget på folketingstidende.dk, når Folketingets formand fra Folketingets talerstol har anmeldt, at forslaget er fremsat.

Efter fremsættelsen undergives lovforslaget tre behandlinger i Folketingssalen, ligesom det gælder for øvrig lovgivning, og der sker betænkningsafgivelse efter 1. behandling.

Forslag til lov om tillægsbevilling som vedtaget

Ved 3. behandling i Folketingssalen stemmer Folketinget om forslagets endelige vedtagelse i den form, det har efter vedtagelsen af eventuelle ændringsforslag. Folketingets Lovsekretariat sørger for, at vedtagne ændringsforslag og tilhørende konsekvensændringer samt redaktionelle ændringer bliver indarbejdet i lovforslaget som fremsat, så der kommer en udgave af lovforslaget som vedtaget ved 3. behandling.

Det vedtagne lovforslag offentliggøres på folketingstidende.dk, når det er underskrevet af Folketingets formand eller en af næstformændene og af en tingsekretær.

Betænkning og indstilling vedrørende den af Statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet

Ifølge grundlovens § 47 er det Statsrevisorernes opgave at revidere statens regnskab, og statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget senest 6 måneder efter finansårets udløb. Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges som beslutningsforslag for Folketinget.

Ved Finansudvalgets behandling af Statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret kan der stilles skriftlige spørgsmål og kaldes ministre i samråd.

I betænkning og indstilling indstiller Finansudvalget til Folketinget, at statsregnskabet godkendes.

Når betænkning og indstilling er afgivet af Finansudvalget, behandles den to gange i Folketingssalen, dog uden mellemliggende udvalgsbehandling og betænkning. 

Midlertidig bevillingslov

Såfremt forslag til finanslov ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse, skal der efter grundlovens § 45, stk. 2, fremsættes forslag til en midlertidig bevillingslov for det kommende finansår. Formålet med loven er at skabe det fornødne grundlag for, hvad der i tidligere sprogbrug blev betegnet som statshusholdningens uforstyrrede førelse. Det forudsættes i overensstemmelse med eksisterende bevillingspraksis, at indtægter kan modtages og udgifter afholdes med udgangspunkt i bevillingsniveauet i det indeværende finansår.

Forslaget fremsættes af finansministeren, der også sørger for den skriftlige fremsættelsestale. 

 


 

Folketingstidende E

Aktstykker

Et aktstykke er en bevillingsansøgning fra en minister vedrørende udgifter, som ikke er dækket af årets finanslov. Det behandles i Folketingets Finansudvalg.

Et aktstykke offentliggøres på folketingstidende.dk i takt med oversendelsen til Finansudvalgets Sekretariat, men senest onsdag i ugen inden det skal behandles på et møde i Finansudvalget. Enkelte aktstykker er fortrolige.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 4.8.1).

 


 

Folketingstidende F

Referat af forhandlingerne i Folketingssalen

Referatet af forhandlingerne i Folketingssalen udarbejdes af referenter i Folketingstidende. Referatet af Folketingets forhandlinger udarbejdes i en foreløbig og en endelig version. Den endelige version er kontrollyttet og korrekturlæst, og den overskriver den foreløbige version. I den foreløbige version, der er forsynet med et vandmærke, tages der forbehold for eventuelle fejl. Den endelige version er det officielle referat af Folketingets forhandlinger.

Referater af forhandlingerne i Folketingssalen offentliggøres på folketingstidende.dk, efterhånden som de udarbejdes. Målsætningen er, at 85 pct. af referaterne i den foreløbige version er offentliggjort senest dagen efter et mødes afholdelse.  

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 10.1.1).

 


 

Folketingstidende G

Forespørgsler

En forespørgsel stilles af et eller flere folketingsmedlemmer til en eller flere ministre og danner baggrund for en bred debat i Folketingssalen om et emne eller en sag.

En forespørgsels ordlyd offentliggøres på folketingstidende.dk, når forespørgslen er anmeldt af Folketingets formand i Folketingssalen.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 7.1, 7.2, 7.4).

Redegørelser

En redegørelse afgives til Folketinget af en minister. Den omhandler typisk et generelt emne, et sagsområde eller et lovgivningsområde. Cirka to tredjedele af de afgivne redegørelser kommer til debat i Folketingssalen.

En redegørelse offentliggøres på folketingstidende.dk, kort tid efter at den er anmeldt af Folketingets formand i Folketingssalen.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 7.5).

Forslag til vedtagelse

Et forslag til vedtagelse er en særlig form for beslutningsforslag, der fremsættes af et eller flere folketingsmedlemmer under en forespørgselsdebat eller en åbnings- eller afslutningsdebat i Folketingssalen. Det indeholder typisk en politisk udtalelse rettet til regeringen.

Et forslag til vedtagelse offentliggøres på folketingstidende.dk, kort tid efter at det er blevet læst op i Folketingssalen af ordføreren for forslagsstillerne og formanden derefter har meddelt, at forslaget indgår i den videre forhandling.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 7.3). 

 


 

Folketingstidende H

Lovforslag optrykt efter 2. behandling

Et lovforslag optrykt efter 2. behandling udarbejdes af Folketingets Lovsekretariat. Optrykket indeholder de ændringer, der vedtages ved 2. behandling og tilhørende konsekvensændringer samt redaktionelle ændringer. Et optryk efter 2. behandling er et arbejdspapir, som ikke har juridisk bindende virkning, men det udgør i praksis grundlaget for den videre behandling af lovforslaget i Folketinget.

Et lovforslag optrykt efter 2. behandling offentliggøres på folketingstidende.dk kort tid efter 2. behandling af lovforslaget.

– Læs mere i Håndbog i folketingsarbejdet (kapitel 5.17).


Senest opdateret: [14.03.2016]
Sideansvarlig: Tove Jordal