Accepter cookiesAccepter ikke cookiesLæs mere om cookies

www.folketingstidende.dk bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.

 
Kontakt
Folketingstidende
Christiansborg
1240 København K
Tlf. +45 33 37 34 68

Retskrivningsvejledning


Stort eller lille efter kolon


 

Med stort begyndelsesbogstav efter kolon

Første ord efter kolon skrives med stort, når det, der følger efter, er direkte tale eller en helsætning, dvs. en sætning, der kan stå alene, f.eks.

 

  • Sagen var oplagt: Hun havde vidst det hele tiden.

  • Det er jo det, vi diskuterer i dag: Vil man risikere det eller ej?

  • Vi andre må læne os tilbage og stilfærdigt stille spørgsmålet: Hvornår?

  • I dag siger vi altså: Hellere lidt end slet ingenting.



 

Med lille begyndelsesbogstav efter kolon

Første ord efter kolon skrives med lille, når det, der følger efter, ikke er en helsætning, men en ledsætning eller enkeltord/ordgrupper, f.eks.

 

  • Han kom med sin sædvanlige indvending: at det ville gå ud over pensionisterne.

  • Det gør man i en tid, hvor vi har behov for det modsatte: internationale løsninger, international politik, internationalt  lederskab.



Senest opdateret: [08.09.2015]