Luk

Luk
Luk

Luk

L 190 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven.

(Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m.v.).

Af: Skatteminister Benny Engelbrecht (S)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Betænkning afgivet
Med lovforslaget foreslås følgende ændringer:
– Rentesatserne i acontoskattesystemet vedrørende selskabsskat ændres, så de bliver mere aktuelle, ved at man fremrykker tidspunktet for opgørelsen af niveauet for rentesatserne fra det foregående indkomstår til det aktuelle indkomstår.
– Rentesatserne omlægges, så de i højere grad afspejler virksomhedernes alternative låne- og placeringsrente med henblik på at reducere selskabernes incitament til at indbetale for meget i acontoskat i perioder med negativ rente i pengeinstitutterne.
– Der indføres adgang for indbetaling af yderligere acontoskat frem til 1. februar i året efter indkomståret mod betaling af et tillæg.
– Der indføres et loft på 200.000 kr. over, hvor stort et indestående virksomheder kan have stående på skattekontoen.
– Forrentningen af indeståender på skattekontoen op til 5.000 kr. ophæves.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 12. juni 2015. Da indbetaling af acontoskat for indkomståret 2015 allerede er påbegyndt, er der i lovforslaget indarbejdet en række overgangsregler med henblik på at sikre, at disse betalinger friholdes for skærpende virkninger af lovforslaget.
Partiernes ordførere
Astrid Krag (S), Jacob Jensen (V), Mikkel Dencker (DF), Frank Aaen (EL), Ole Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF)