Luk

Luk
Luk

Luk

L 16 Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven.

(Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Ifølge lovforslaget udvides tonnageskatteordningen, så en række aktiviteter, der typisk udføres af specialskibe (vindmølleskibe, ishåndteringsskibe, hotelskibe og vagtskibe), fremover kan vælges at være omfattet af den lempelige beskatning efter ordningen.

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 124, folketingsåret 2014-15, 1. samling. Forslaget er dog i forhold til L 124 udvidet med visse aktiviteter som bygning, reparation og nedtagning af olieinstallationer til søs.

Lovforslaget udmønter en del af vækstaftalen fra 2014. Denne del af aftalen er indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (S, DF, V, LA, RV, SF, KF), imod stemte 15 (EL, ALT), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jesper Petersen (S), Dennis Flydtkjær (DF), Louise Elholm (V), Henning Hyllested (EL), Merete Riisager (LA), Martin Lidegaard (RV), Josephine Fock (ALT), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Brian Mikkelsen (KF)