Luk

Luk
Luk

Luk

L 186 Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven og retsplejeloven.

(Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.).

Af: Justitsminister Søren Pind (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod mobiltelefoner i kriminalforsorgens institutioner på flere måder, bl.a. ved at

- åbne mulighed for anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens institutioner,
- indføre obligatorisk disciplinærstraf og udgangskarantæne til indsatte,
- skærpe straffen for andres indsmugling af mobiltelefoner til indsatte og
- udvide strafansvaret for uretmæssig medtagelse af en mobiltelefon til at omfatte både besøgende og andre personer.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af relevante bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven, straffeloven og retsplejeloven.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 85 (S, DF, V, LA, KF), imod stemte 25 (EL, ALT, RV, SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Trine Bramsen (S), Peter Kofod (DF), Preben Bang Henriksen (V), Peder Hvelplund (EL), Christina Egelund (LA), Josephine Fock (ALT), Zenia Stampe (RV), Søren Pape Poulsen (KF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)