Luk

Luk
Luk

Luk

B 144 Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen tilkendegiver over for EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union midlertidigt bør suspenderes, indtil de demokratiske rettigheder er sikret.

Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet
Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at Folketinget pålægger regeringen at tilkendegive over for EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union midlertidigt bør suspenderes, indtil de demokratiske rettigheder er sikret.

Som baggrund for forslaget anfører stillerne, at de demokratiske rettigheder dagligt krænkes i Tyrkiet, og at situationen siden kupforsøget i juli 2016 kun er blevet værre. I den nuværende situation frygter forslagsstillerne, at en fortsættelse af forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab vil være en blåstempling af den tyrkiske regerings fremgangsmåde.

Forud for videre forhandlinger om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union lægges der op til, at regeringen skal stille krav om, at Tyrkiet overholder de såkaldte Københavnskriterier, herunder at landet skal have stabile institutioner, der garanterer demokrati, retssikkerhed, menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter.
Partiernes ordførere
Lars Aslan Rasmussen (S), Kenneth Kristensen Berth (DF), Jan E. Jørgensen (V), Nikolaj Villumsen (EL), Nikolaj Villumsen (EL), Christina Egelund (LA), Rasmus Nordqvist (ALT), Merete Scheelsbeck (KF), Zenia Stampe (RV) og Holger K. Nielsen (SF)