Luk

Luk
Luk

Luk

L 68 Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(databeskyttelsesloven).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at supplere reglerne i databeskyttelsesforordningen på baggrund af Europa-Kommissionens databeskyttelsespakke, der blev endeligt vedtaget den 14. april 2016.

Forslaget opretholder og fastsætter supplerende nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger inden for det nationale råderum, som forordningen giver mulighed for. Forslaget viderefører som udgangspunkt den gældende retstilstand.

Lovforslaget er baseret på betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen og skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 69 om lov om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 25. maj 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 55 (S, V, LA og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 46 (DF, EL, ALT, RV og SF).
Partiernes ordførere
Trine Bramsen (S), Peter Kofod (DF), Torsten Schack Pedersen (V), Eva Flyvholm (EL), Henrik Dahl (LA), Josephine Fock (ALT), Naser Khader (KF), Martin Lidegaard (RV) og Karsten Hønge (SF)
Sambehandlet med