Luk

Luk
Luk

Luk

L 123 Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland.

(Seksualforbrydelser m.v.).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har til formål at gennemføre en generel revision af den grønlandske kriminallovs regler om seksualforbrydelser, så de får et løft, der svarer til de løft, som den danske straffelovs regler om seksualforbrydelser fik ved lov nr. 319 af 28. april 2009 og lov nr. 633 af 12. juni 2013.

Lovforslaget indgår som led i regeringens løbende arbejde med opdatering af lovgivningen for Grønland på Justitsministeriets område, og lovforslaget opdaterer reglerne i kriminalloven om børnepornografi, seksualforbrydelser og om voldtægt. Desuden foreslås det som noget nyt at kriminalisere at skaffe sig seksuelt forhold ved groft misbrug af behandlings- eller plejemæssig afhængighed, ligesom det foreslås, at begrebet samleje i kriminalloven skal anvendes som samlebetegnelse for vaginalt samleje og analt samleje, hvorved de gældende bestemmelser om anden heteroseksuel kønslig omgængelse end samleje og kønslig omgængelse mellem personer af samme køn slås sammen til en samlet bestemmelse om andet seksuelt forhold end samleje.

Endelig foreslås det, at der i den grønlandske retsplejelov indsættes en adgang til beskikkelse af en bisidder, når den forurettede har været udsat for menneskehandel.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Claus Kvist Hansen (DF), Marcus Knuth (V), Rosa Lund (EL), René Gade (ALT), Anne Marie Geisler Andersen (RV), Karsten Hønge (SF), Aaja Chemnitz (IA) og Aleqa Hammond (NQ)