Luk

Luk
Luk

Luk

F 4 Vil ministeren, foranlediget af regeringens svar til Den europæiske økonomiske Samarbejdsorganisation i Paris, give tinget en redegørelse for sin afvisning af at udvide liberaliseringen?

Af: Viggo Starcke (DR)
Til: Økonomi- og arbejdsminister J. O. Krag (S)
Samling: 1953-54
Status: Foretaget
Efter at forespørgeren udførligt havde begrundet forespørgslen, gav økonomi- og arbejdsministeren et lige så udførligt svar, der indledtes således:

„Den debat, det ærede medlem hr. Viggo Starcke her søger at fremkalde, er vel i det store hele en gentagelse af den debat, vi havde i dette høje ting om ganske det samme problemkompleks kort før jul, og egentlig synes der ikke i mellemtiden at være truffet beslutninger eller indtruffet begivenheder, der kan begrunde en sådan ny debat. Heller ikke i det ærede medlems motiveringstale syntes der at komme noget frem, vi ikke har hørt før. Såvidt jeg kunne høre, var det ærede medlems tale i det store og hele en gentagelse af de betragtninger, som det ærede medlem fremsatte før jul.

Udgangspunktet for det ærede medlems forespørgsel bygger på en misforståelse. Det ærede medlem synes at have opfattet udviklingen på den måde, at der på OEECs møde i Paris i oktober er blevet truffet en beslutning, hvorefter Danmark blev opfordret til at foretage yderligere liberalisering, og at regeringen derefter har afvist at foretage en sådan. Det er ganske urigtigt. Der er ikke blevet truffet beslutning af den karakter i Paris, og fra regeringens side har vi ikke afvist yderligere liberalisering. Tværtimod har vi afleveret et memorandum, hvor regeringen meget positivt går ind for hele den europæiske handels fortsatte frigørelse."

Ministeren gjorde i sin tale nærmere rede for det nævnte memorandum, som forespørgeren efter anmodning havde modtaget et eksemplar af, og sluttede med at fremhæve, at Danmark ikke havde afvist at deltage i liberaliseringen. Det havde „tværtimod som den ene af kun to nationer svaret i henhold til vedtagelsen, svaret positivt og givet udtryk for vilje til at gå videre under forudsætning af gensidighed og med henblik på, at det ikke blot er den danske import, der skal liberaliseres, men at Danmark også kan få samme frie adgang til de europæiske varemarkeder, som vi er villig til at give de europæiske landes eksportvarer til det danske marked."

I sit gensvar udtalte forespørgeren bl. a.:

„Når den højtærede minister i sit svar, for hvilket jeg takker ham, sagde, at min forespørgsel forsåvidt beroede på en misforståelse, vil jeg gerne berigtige dette, thi selvom der ikke var egentligt forslag til en beslutning dernede, og selvom en beslutning ikke blev vedtaget, lå der et forslag, og dette forslag gav den danske regering kun en meget betinget tilslutning til, idet den danske regering sagde ja i princippet, men i realiteten tog en meget lang række reservationer. Det er disse reservationer, som den højtærede minister mener er berettigede, men som jeg mener er uholdbare."

Forespørgeren sluttede med at stille følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Folketinget opfordrer regeringen til at tilkendegive overfor Den europæiske økonomiske Samarbejdsorganisation i Paris, at Danmark er rede til at deltage i en udvidelse af liberaliseringen til 100 pct., og går dermed over til sagens videre behandling."

Forslaget kom ikke til afstemning, da det bortfaldt ved, at folketinget med 105 stemmer mod 11 vedtog følgende af Poul Hansen (Kalundborg), Anker Lau, Aksel Møller og Bertel Dahlgaard stillede forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget tager økonomiministerens redegørelse til efterretning,
går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Imod stemte — foruden retsforbundet — kommunisterne. Disse kunne godt tage ministerens redegørelse til efterretning, men ønskede, at der skulle stemmes om Viggo Starckes dagsordensforslag, som de ville gå imod.
Partiernes ordførere
Viggo Starcke (DR)