Ved loven forøges antallet af underretsdommere ved genoprettelse af retskreds nr. 7, Hørsholm birk, og ved oprettelse af to nye dommerembeder i henholdsvis retskreds nr. 38, Odense købstad, og retskreds nr. 86, Esbjerg købstad m. v., mens samtidig retskreds nr. 91, Nørre Rangstrup og Hviding herreder, der har hovedtingsted i Toftlund, sammenlægges med retskreds nr. 90, Frøs herred, dog således at Spandet, Roager, Hviding, Rejsby og Brøns sogne overflyttes til retskreds nr. 87, Ribe købstad m. v.

Som begrundelse herfor anførte justitsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Baggrunden for forslaget er den omstændighed, at justitsministeriet i tidens løb, og navnlig i de senere år, har måttet imødekomme anmodninger fra dommerne i de største underretskredse om, at der meddeles dommerfuldmægtige bemyndigelse til at behandle en del af retssagerne i de pågældende retskredse, fordi dommerne ikke har kunnet overkomme selv at behandle alle retssager. Dette skyldes den betydelige stigning i antallet af såvel civile som kriminelle retssager ved underretterne, der har været en følge dels af befolkningstilvæksten siden retsplejelovens gennemførelse i 1919 og dels af de stedfundne udvidelser af underretsdommernes arbejdsområde, blandt andet ved forhøjelse af værdigrænserne for underretssager og ved afskaffelsen af forligskommissionerne.

Selvom de pågældende dommerfuldmægtige på udmærket måde har varetaget arbejdet med behandlingen af de dem betroede retssager, finder justitsministeriet afgørende betænkeligheder forbundet med den ovennævnte ordning, hvorefter en betydelig del af det egentlige dommerarbejde, behandlingen af retssager, i de største retskredse til stadighed må udføres af dommerfuldmægtige, der ikke nyder den uafhængighed, som grundloven sikrer dommerne.

Justitsministeriet har derfor påbegyndt en gennemgang af landets retskredse med henblik på at kunne stille forslag om en deling af de større retskredse i de mest påtrængende tilfælde eller om ansættelse af flere dommere i retskredse, hvor en territorial deling ikke er mulig, og man har samtidig opmærksomheden henvendt på muligheden af at opnå besparelser og en mere hensigtsmæssig inddeling af landets retskredse ved nedlæggelse og sammenlægning af mindre retskredse, hvor geografiske hensyn ikke er til hinder herfor."

Lovforslaget mødte overvejende, men ikke udelt tilslutning i folketinget, idet flere talere — såvel inden- som udenfor kredsen af ordførere — nærede betænkelighed ved nedlæggelsen af retskreds nr. 91.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til et udvalg, hvis flertal indstillede det til vedtagelse i uændret form, mens et mindretal (Vagn Bro, Clausen (Olufskjær), Heick, Ladefoged, A. C. Normann, Adolph Sørensen og Thestrup) stillede ændringsforslag, hvorefter retskreds nr. 91 skulle opretholdes.

I betænkningen anfører flertallet, at „justitsministeren har forelagt udvalget en samlet gennemgang af retskredsene med henblik på en eventuel deling eller nedlæggelse. Justitsministeren har imidlertid ikke ment det muligt, før der forelå embedsledighed i den enkelte kreds, at tage endelig stilling til eventuelle nedlæggelser, idet der eventuelt, når den aktuelle situation foreligger, vil kunne være sket væsentlige ændringer i de faktiske forhold i retskredsen. Under henvisning hertil kan udvalgets flertal tiltræde, at der ikke kan forelægges en samlet plan til vedtagelse."

I en mindretalsudtalelse hedder det:

„Mindretallet deler den opfattelse, at retskredsenes antal og størrelse i hovedsagen må rette sig efter befolkningstallet i de pågældende områder, hvor ikke særlige forhold gør sig gældende, og at dommergerningen normalt bør varetages af dommere med fast ansættelse.

Mindretallet har derfor henstillet til justitsministeren, at der for folketinget forelægges en samlet plan for hele landet, gående ud på at regulere såvel retskredsenes antal som disses størrelse efter den stedfundne befolkningsmæssige udvikling og samtidig komme med forslag til arrondering af retskredsene, så befolkningen får en naturlig tilknytning til de pågældende tingsteder. Det er f. eks. unaturligt, at dele af befolkningen i Vejle by hører under tingstedet i Fredericia by og dele af befolkningen i Randers by under Viborg.

Da det pågældende afsnit af forslaget her kun omfatter nedlæggelse af et dommerembede, som tilfældigt er blevet ledigt, og dermed nedlæggelse af et hovedtingsted, der, som det fremgår af de af justitsministeren givne oplysninger til udvalget om de forskellige retskredses omfang, indbyggertal og sagers antal, ikke er det mindste i landet, hverken når henses til befolkningstal eller antallet af behandlede sager, og som har bestået i mere end 200 år, da dette ene dommerembede er beliggende i Sønderjylland, hvor særlige forhold har gjort sig gældende og tilsyneladende vil gøre sig gældende fremover, og da den økonomiske besparelse herved synes overordentlig ringe og langtfra står i forhold til de ulemper, nedlæggelsen kan komme til at medføre for den stedlige befolkning, finder mindretallet, at den pågældende retskreds' endelige stilling bør afgøres efter en samlet plan for hele landet, der har været til indgående forhandling i folketinget."

Mindretallets ændringsforslag blev ved 2. behandling forkastet med 77 stemmer mod 61, idet 2 medlemmer afholdt sig fra at stemme.

Til 3. behandling forelå en tillægsbetænkning, i hvilken et flertal med tilslutning fra justitsministeren stillede ændringsforslag om, at ikrafttrædelsesdatoen skulle være 1. juli 1954 i stedet for som oprindelig foreslået 1. maj 1954. Med denne ændring indstillede hele udvalget med undtagelse af Clausen (Olufskjær) (KF) og Heick (V) lovforslaget til vedtagelse.

Efter at ændringsforslaget ved 3. behandling var tiltrådt uden afstemning, vedtoges lovforslaget med 126 stemmer mod 9, idet 2 medlemmer afholdt sig fra at stemme.