I henhold til den i § 23, stk. 3, i lov nr. 416 af 12. juli 1946 om friskoler, om hjemmeundervisning samt om efterlønskassen for friskoler og efterskoler indeholdte revisionsbestemmelse blev der i rigsdagssamlingen 1952-53 fremsat et forslag til lov om ændring af nævnte lov.

Dette lovforslag, der er omtalt i årbog 1952-53, side 473, henvistes efter 1. behandling i folketinget til udvalgsbehandling, men nåede ikke at blive gennemført.

Nærværende lov afviger kun på enkelte punkter fra ovennævnte lovforslag. Ved loven foretages en række ændringer i friskoleloven, af hvilke mange dog er af redaktionel eller formel karakter. Om de væsentligste af de øvrige ændringer bemærkes:

I § 1 tilføjes som nyt stk.: „Undervisningsministeren afgør efter samråd med en af Dansk Friskoleforening udpeget repræsentant, hvorvidt en skole, der kun fører en del af sine elever frem gennem hele den undervisningspligtige alder, kan anerkendes som friskole".

Bestemmelsen fandtes ikke i det i samlingen 1952-53 fremsatte forslag. Som det er angivet i lovens § 1, omfatter loven kun sådanne skoler, som meddeler undervisningspligtige børn gennem hele den undervisningspligtige alder den undervisning, der almindeligt kræves i folkeskolen. Udenfor lovens område falder således klart de skoler, der kun omfatter elever i alderen fra 7 til 11 år, og hvis elever derefter enten optages i en eksamensskole, hvad der særligt tages sigte på, eller må overgå til anden skole, eventuelt folkeskolen. Der fremkommer imidlertid en række overgangsformer og overgangstilfælde, og det er med henblik på disse, at den nævnte tilføjelse er indsat i loven.

I tilknytning hertil er der i lovens § 2, stk. 3, indsat en bestemmelse om, at skolerne ved deres årlige indberetninger også skal godtgøre, at de opfylder lovens krav ifølge § 1 om, at de skal undervise deres elever gennem hele den undervisningspligtige alder.

Bestemmelsen i lovens § 3, stk. 2, 2. afsnit, om godkendelse som betingelse for, at en skole kan vælge en stedlig tilsynsførende, ophæves.

Lovens § 5, der omhandler tilsyn med undervisningen i kristendomskundskab, ophæves, så at ansvaret herfor ligesom for andre fag alene påhviler skolekredsen. Det forudsættes i lovforslagets bemærkninger, at skolerne på linie med folkeskolen vil stå åbne for præsterne ved de menigheder, hvortil børnene hører.

I lovens §§ 7-10 foretages en række ændringer i reglerne angående statstilskuddet. Statens tilskudsydelse beregnes uforandret som svarende til statens lærerlønstilskud pr. barn i folkeskolen plus 2/3 af kommunernes nettoudgift pr. barn.

Reglen i lovens § 7, stk. 2, om, at skoler oprettet før lovens ikrafttræden kunne bevare deres tilskud med et elevtal på gennemsnitlig 10 elever — mens der som hovedregel kræves et antal på 15 — udvides til at gælde alle skoler, der har oppebåret tilskud gennem en længere årrække og således vist deres levedygtighed. I forbindelse hermed lettes betingelserne i § 7, stk. 3, for at generhverve en fortabt tilskudsret, forsåvidt skolen trods fortabelsen har fortsat sin virksomhed.

Det i tjenestemandsloven omhandlede almindelige pensionsgivende tillæg medtages ved beregningen af såvel minimumslærerlønnen som rådighedssummen for tilskudsydelsen. Herved bringes minimumslærerlønnen som hovedregel på linie med den i lærerlønningsloven fastsatte begyndelsesløn for „andre lærere på landet".

Tilskuddets fordeling ændres således, at lærerlønstilskuddet forhøjes fra 1/2 til 2/3. Reglen tilsigter at modvirke den tendens, der som følge af de stigende lønningsudgifter har været til at arbejde med for få lærere i forhold til børneantallet, og tilsigter iøvrigt at støtte de mindre skoler med tyngende lønningsudgifter.

Bestemmelsen om, at ingen skole kan få over 80 pct. af sine driftsudgifter dækket gennem tilskud, opretholdes, men det fastsættes, at den del af rådighedssummerne, der eventuelt herved måtte blive sparet, anvendes til supplering af tilskuddet til de skoler, der har fået mindre end 80 pct.s tilskud, mens et eventuelt yderligere resterende overskud skal komme friskolerne tilgode til løsning af særlige opgaver eller — under særlige omstændigheder — kunne anvendes til ydelse af støtte til hjemmeundervisningen.

Ved 2. behandling indsattes en ændring til lovens § 9, stk. 1 c, 2. stk., som giver mulighed for at hjælpe skoler, hvor lejen er forholdsvis høj.

Med hensyn til udbetalingen af tilskuddet indføres en forbedring for nystartede skoler, og samtidig lovfæstes det i almindelighed, at et forskud svarende til 75 pct. — efter det oprindelige forslag halvdelen — af sidste års tilskud skal kunne udbetales straks ved finansårets begyndelse.

Lovens §§ 11-15 bringes i overensstemmelse med den ved en tekstanmærkning til tillægsbevillingsloven for finansåret 1950-51 under finanslovkonto § 21 VIII. D. 1. hjemlede nyordning for efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen, idet der gives lovens kapitel IV om efterlønsordningen en ny affattelse.

Ændringerne til lovens kapitel V om hjemmeundervisning er overvejende af formel karakter. Dog indførtes ved 2. behandling en ændring i lovens § 17, som i et vist omfang begrænser tilsynsvirksomheden i hjemmet.

Lovens § 18 er ved en ny affattelse blevet uddybet for at undgå tvivl med hensyn til spørgsmålet om, hvor længe en skole, der omdannes til eksamensskole, kan fortsætte med at få tilskud i henhold til friskoleloven.

Lovens §§ 19 og 20 bringes i overensstemmelse med de ved tillægsbevillingsloven for finansåret 1952-53 allerede gennemførte ændrede regler om statslån til friskoler.

De ændrede tilskudsregler skal ifølge en ændring af lovens § 23, stk. 1, bringes til anvendelse første gang ved beregningen af tilskuddet for kalenderåret 1952.

Endelig skal nævnes, at loven ophæver den i § 23, stk. 3, optagne bestemmelse om, at statens samlede udgift til ydelse af tilskud til friskolerne ikke må overstige 3½ mill. kr.

Lovforslaget fik ved 1. behandling i folketinget en velvillig modtagelse fra alle sider.

Det konservative folkepartis ordfører, Ninn-Hansen, kunne dog ønske en drøftelse af tilføjelsen til lovens § 1 og var ikke tilfreds med ophævelsen af lovens § 5 angående tilsynet med religionsundervisningen.

I betænkningen, der blev afgivet af det mellem 1. og 2. behandling nedsatte udvalg, stillede de konservative overensstemmende hermed ændringsforslag, hvorefter tilføjelsen til § 1 skulle udgå og § 5 skulle affattes således:

„Den i lov nr. 200 af 12. april 1949 om det kommunale skolevæsens styrelse og tilsyn § 16 omhandlede præst har ret til at overvære kristendomsundervisningen i de i pastoratet beliggende friskoler, hvis børn tilhører folkekirken, medmindre skolens styrelse har truffet aftale om dette forhold med en anden præst."

I mindretalsudtalelsen i betænkningen udtales om ændringsforslagene bl. a., „at en forening af friskoler, hvis udpegede repræsentant ifølge en lovbestemmelse tillægges rådgivende myndighed vedrørende spørgsmål af afgørende økonomisk betydning for samtlige skoler, der mener sig berettiget til tilskud efter nærværende lov, må omfatte alle danske friskoler, der ønsker at opnå medlemsret.

Da Dansk Friskoleforening kun omfatter en del af de for tiden tilskudsberettigede danske friskoler, og da de øvrige friskoler ikke efter det oplyste kan tilsikres adgang til medlemsskab af foreningen, har mindretallet ikke kunnet tiltræde den til lovens § 1 som et nyt stk. 2 foreslåede bestemmelse, hvis indhold iøvrigt vil kunne muliggøre en fortolkning, hvorefter de friskoler, der kun fører en del af deres elever frem gennem hele den undervisningspligtige alder, i mindre omfang end hidtil vil være berettiget til modtagelse af tilskud, hvilken fortolkningsmulighed mindretallet finder særdeles uheldig."

Ændringsforslagene fandt dog ikke tilslutning fra nogen af de øvrige partiers ordførere og forkastedes ved 2. behandling.

Forslaget underkastedes fornyet behandling i udvalget mellem 2. og 3. behandling og indstilledes herefter af hele udvalget til vedtagelse uforandret.

Det vedtoges enstemmigt med 139 stemmer.