Ejendomsskylden til staten beregnes ifølge § 6 i lov nr. 352 af 7. august 1922 om beskatning til staten af faste ejendomme, jfr. § 3 i lov nr. 102 af 14. april 1937, på grundlag af den for hver ejendom konstaterede forskelsværdi (forskellen mellem vurderingssummen til ejendomsskyld og grundværdien).
I det i skattelovskommissionens betænkning, II. del, side 141 ff., indeholdte forslag til ny lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme blev der stillet forslag om en fiksering af ejendomsskylden, således at fremtidig forøgelse af forskelsværdien som følge af værdistigning eller opførelse af nye bygninger m. v. skulle holdes udenfor ejendomsskylden, ligesom det blev foreslået, at det fikserede afgiftsbeløb efterhånden skulle nedskrives.
Nærværende lovforslag byggede på den af skattelovskommissionen foreslåede reform med hensyn til ejendomsskylden.
Regeringen har fulgt dette forslag i følgende omfang:
1) ved nærværende forslag om fiksering af ejendomsskyld til staten,
2) ved ophævelse af den amtskommunale ejendomsskyld og
3) ved at skabe større mulighed for omlægning af den by- og sognekommunale beskatning fra bygningsskat til grundskat.
De under 2) og 3) nævnte forslag er optaget i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om kommunale ejendomsskatter.
Ved fremsættelsen af lovforslaget i folketinget udtalte finansministeren om den foreslåede skattereform på ejendomsbeskatningens område bl. a.:
„I øjeblikket opkræves 9, siger og skriver ni, forskellige ejendomsskatter, hvoraf grundstigningsskylden ikke er foreslået ændret. Som følge af den fælleskommunale udligningsfonds bortfald er bestemmelsen om overførsel af en del af grundskylden og ejendomsskylden fra staten til udligningsfonden foreslået ophævet. Samtidig indeholder forslaget til lov om en ejendomsskyld til staten en række nye bestemmelser, hvorefter ejendomsskylden eller, for at sige det mere klart, den såkaldte bygningsskyld, fikseres; den udgør i øjeblikket 4½ pro mille af forskelsværdien opgjort på grundlag af ejendomsskyldvurderingen pr. 1. oktober 1950. Det er foreslået, at fikseringen skal fastholdes indtil ejendomsskyldvurderingen i 1960, og at skattebeløbet derefter skal nedsættes med 1/10 ved hver ny vurdering. Dette indebærer, at denne skat helt bortfalder i løbet af 50 år. Dette forslag må iøvrigt ses i sammenhæng med det forslag om en udligningsskat til staten, som om kort tid vil blive fremsat i forbindelse med lovforslaget om boligstøtte og huslejeregulering.
For de amtskommunale skatters vedkommende foreslås den amtskommunale bygningsskyld ophævet. ... Herudover vil den amtskommunale grundskyld i de fleste amtskommuner kunne nedsættes lidt, medens den i enkelte amtskommuner med store bygningsværdier, hvor den hidtil har ligget lavt, vil blive forhøjet noget. Slutresultatet vil blive en mere ensartet amtskommunal grundskyld. I bykommunerne foreslås det at ophæve den nuværende overgrænse for grundskyldpromillen og samtidig, at denne ikke kan nedsættes. For sognekommunerne er foreslået forskellige regler, der har til formål, ganske vist i beskedent omfang, at mindske de store forskelle i sognekommunernes såkaldte ligningsforhold. Endelig foreslås det for såvel by- som sognekommuner, at reglen om, at ejendomsskyldpromillen skal udgøre tre fjerdedele af grundskyldpromillen, ændres til, at ejendomsskyldpromillen skal udgøre højst tre fjerdedele af grundskyldpromillen. De foreslåede regler vil medføre en tendens til en noget mere ensartet ejendomsbeskatning i by- og sognekommunerne og give mulighed for en begyndende afvikling også af den kommunale bygningsskyld.
Af de nuværende 9 ejendomsskatter bliver kun 6 tilbage, hvoraf blot 2 vil hvile på bygninger og af disse endog een med et fikseret beløb."
Lovforslaget henvistes sammen med en række andre skattelovsforslag m. v. efter 1. behandling i folketinget til et udvalg, der ikke afgav betænkning inden folketingsårets udgang.