Luk

Luk
Luk

Luk

L 160 Forslag til lov om ændring i lov om afgift af gevinster i klasselotteriet.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1953-54
Status: Bortfaldet
Lovforslaget var en konsekvens af det samtidig fremsatte lovforslag om kommunal indkomstskat, hvorefter den fælleskommunale udligningsfond skulle ophæves og fondens indtægter og udgifter overtages af staten.

I overensstemmelse hermed foresloges det, at bestemmelsen i § 1 i lov om afgift af gevinster i klasselotteriet, hvorefter nettoprovenuet af den afgift, der svares af spillernes gevinster, deles med halvdelen til statskassen og halvdelen til den fælleskommunale udligningsfond, skulle ændres således, at hele afgiften tilfalder statskassen.

Afgiften, der beregnes som 15 pct. af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr., indbragte i finansåret 1952-53 1,28 mill. kr., hvoraf 0,64 mill. kr. blev afgivet til udligningsfonden.

Da lovforslaget om kommunal indkomstskat ikke kunne færdigbehandles i folketingsåret 1953-54, gennemførtes nærværende lovforslag heller ikke.
Partiernes ordførere
Hans Knudsen (S), Erik Eriksen (V), Poul Møller (KF), Bertel Dahlgaard (RV), Alfred Jensen (DKP) og Oluf Pedersen (DR)