I rigsdagssamlingen 1951-52 fremsattes i folketinget forslag til lov om arbejdstageres opfindelser og forslag til lov om ændring i lov om patenter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 192 af 1. september 1936, hvilke lovforslag var i overensstemmelse med, hvad en i februar 1950 af handelsministeriet nedsat kommission havde bragt i forslag. Denne kommission, hvis betænkning forelå i marts 1951, skulle overveje gennemførelse af lovbestemmelser om funktionærers og arbejderes ret til de af dem gjorte opfindelser og opdagelser samt om sådanne ansattes diskretionspligt.

Forslagene blev efter 1. behandling henvist til et udvalg, der ikke nåede at afslutte sit arbejde inden rigsdagssamlingens slutning.

I 1952-53 blev lovforslagene genfremsat, for det førstnævntes vedkommende dog med enkelte ændringer. Efter 1. behandling henvistes lovforslagene påny til et udvalg, der ikke afgav betænkning (årbog 1952-53, side 457).

Det samme skete i samlingen 1953-54, bortset fra at de foreslåede ændringer i patentloven var optaget i lovforslaget om arbejdstageres opfindelser.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte handelsministeren bl. a.:

„Af praktiske grunde er forslaget om. ændring af patentloven blevet indarbejdet i forslaget til lov om arbejdstageres opfindelser. Grunden hertil er, at der allerede herfra er fremsat et forslag til lov om ændring af patentloven — et forslag, der tager sigte på forhøjelse af visse afgifter — og at det derfor måske kunne afstedkomme nogen uklarhed, hvis det i forbindelse med lovforslaget angående arbejdstageres opfindelser stående forslag til lov om ændring af patentloven blev fremsat som et selvstændigt forslag. Heller ikke har man anset det for muligt at samle de to ændringsforslag til patentloven i eet forslag, idet det vil være hensigtsmæssigt, at forslaget vedrørende afgifterne gennemføres hurtigt, og idet det næppe kan forventes, at det her fremsatte forslag kan gennemføres på kort tid."