Lovforslaget havde ifølge sin første paragraf til formål at sikre den størst mulige næringsfrihed og at søge de hindringer fjernet, der hemmer den frie konkurrence i at udfolde sig.

Dette søgtes opnået dels ved oprettelse af et næringsfrihedsråd med en række opgaver (lovforslagets kapitel II), dels ved gennemførelse af forbud mod visse aftaler, vedtagelser og bestemmelser (kapitel III).

Næringsfrihedsrådet skal efter forslaget bestå af 8 sagkyndige, uvildige medlemmer, hvis formand udnævnes af kongen, og hvis øvrige medlemmer udnævnes af handelsministeren.

Det påhviler ifølge lovforslaget næringsfrihedsrådet at holde sig underrettet om konkurrenceforholdene indenfor det danske erhvervsliv.

Hvor næringsfrihedsrådet måtte konstatere, at der på et erhvervsområde hersker mindre virksom konkurrence, påhviler det næringsfrihedsrådet at gøre forholdene indenfor det pågældende erhvervsområde til genstand for undersøgelse.

Endvidere påhviler det næringsfrihedsrådet i tilfælde af, at disse undersøgelser bekræfter, at der indenfor det pågældende erhvervsområde er mindre fri konkurrence, at efterforske, hvad årsagerne hertil måtte være, samt hvorledes dette ytrer sig. Endelig påhviler det næringsfrihedsrådet at overveje, hvilke foranstaltninger der måtte være hensigtsmæssige for at stimulere konkurrencen på det pågældende erhvervsområde.

I det tilfælde, hvor næringsfrihedsrådet kommer til det resultat, at der på specielle områder — af tekniske eller andre grunde — vanskeligt kan tænkes fri konkurrence, overvejes det, hvilke foranstaltninger der kunne være hensigtsmæssige for at undgå samfundsskadelige virkninger af den svigtende konkurrence.

Næringsfrihedsrådets undersøgelser og anbefalinger nedfældes i indstillinger til handelsministeren, der helt eller delvis offentliggør disse indstillinger.

Ifølge lovforslagets andet hovedafsnit skal aftaler, vedtagelser og bestemmelser eller forsøg herpå mellem firmaer og personer i samme eller beslægtet branche, som udøver eller vil kunne udøve indflydelse på priser, produktions-, omsætnings- eller transportforholdene i hele landet eller indenfor lokale markedsområder, straks ophæves.

Aftaler mellem den enkelte leverandør og aftager om eneforhandling omfattes ikke af bestemmelsen, ligesom løn- og arbejdsforhold samt prisforhold og erhvervsudøvelse, der fastlægges af det offentlige, falder udenfor lovforslagets bestemmelser.

Under lovforslagets 1. behandling, der fandt sted samtidig med 1. behandling af handelsministerens lovforslag om tilsyn med monopol og konkurrencebegrænsning, udtalte handelsministeren, at retsforbundets lovforslag på en gang var utilstrækkeligt og for vidtgående. Det var utilstrækkeligt, fordi det ikke giver mulighed for indgriben overfor monopolistiske foreteelser, når det kun drejer sig om en enkelt virksomhed eller et par virksomheder, og fordi det heller ikke giver mulighed for at gribe ind, hvor der vel er flere virksomheder, men hvor der ikke foreligger en skriftlig aftale imellem dem. På den anden side var lovforslaget for vidtgående, idet det efter handelsministerens opfattelse er forkert at gennemføre et totalt og tilmed indispensabelt forbud mod aftaler og samarbejde mellem virksomheder indenfor en branche, aftaler som ofte kan være samfundsgavnlige. Handelsministeren kunne derfor ikke tilslutte sig lovforslaget og anbefalede at stemme imod det.

Retsforbundets lovforslag fik heller ikke tilslutning fra de øvrige partiers ordførere. Det blev henvist til samme udvalg som handelsministerens lovforslag om tilsyn med monopol og konkurrencebegrænsning, hvilket udvalg ikke fremkom med indstilling vedrørende lovforslaget.