Ifølge § 48 i lov nr. 506 af 20. december 1950 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer (årbog 1950-51, side 233) skulle loven senest i folketingssamlingen 1953-54 forelægges folketinget til revision.

I overensstemmelse hermed fremsatte fiskeriministeren i januar 1954 forslaget til nærværende lov, der med virkning fra 1. juli 1954 træder i stedet for 1950-loven, hvis opbygning den følger paragraf for paragraf, kun med den undtagelse, at man har udtaget § 18 af loven og givet § 21 dens plads. Reelt sker der ingen ændring herved, idet bestemmelser svarende til den hidtidige § 18's regler om frasortering af fredet fisk og undermålsfisk i forvejen findes i fiskerilovgivningen, hvor man har ment, at de naturligt hører hjemme.

De ændringer, som herudover er foretaget ved revisionen, og hvoraf enkelte indføjedes under sagens behandling i folketinget, indskrænker sig for en stor dels vedkommende til redaktionelle rettelser. Om de væsentligste af de øvrige ændringer skal anføres:

Da loven til en vis grad griber ind på de samme områder som omhandlet i lov nr. 174 af 28. april 1950 om levnedsmidler m. m., har man efter forhandling med indenrigs- og boligministeriet fundet det hensigtsmæssigt at lade en repræsentant for sundhedsstyrelsen indtræde i kvalitetsudvalget, der til gengæld kun får 5 erhvervsrepræsentanter mod tidligere 9, ligesom den hidtidige repræsentant for fiskeriministeriets forsøgslaboratorium træder ud. Fiskeriministeriet skal som hidtil have 1 repræsentant i udvalget.

I § 42 udvides fiskeriministerens bemyndigelser vedrørende fastsættelsen af bestemmelser af hygiejnisk og kvalitetsmæssig art til også at omfatte indretning og udstyr af fiskerihavne og landingspladser samt fisketorve. For havnenes og landingspladsernes vedkommende skal ministeren for offentlige arbejder dog tages med på råd. Desuden blev der i folketinget foretaget nogle yderligere begrænsninger i denne nye bestemmelse, der i den ændrede affattelse går ud på, at fiskeriministeren efter forhandling med kvalitetsudvalget kan „fastsætte sådanne regler, der af sundheds-, ernærings- og kvalitetsmæssige grunde skal iagttages med hensyn til indretning og udstyr samt ren- og vedligeholdelse af fisketorve samt fiskerihavne og andre pladser, hvor der ilandbringes fisk. Forsåvidt angår havne og landingspladser, sker dette dog efter samråd med ministeren for offentlige arbejder."

I samme paragraf er efter indstilling fra dambrugernes organisation — navnlig med henblik på den efterhånden ret betydelige eksport af damørreder til USA — indføjet nye bestemmelser vedrørende opdræt af fisk og fiskeyngel. Der gives også her ministeren en bemyndigelse, som dog under behandlingen i folketinget blev noget mindre vidtgående end oprindelig foreslået. I sin endelige affattelse lyder bestemmelsen således:

„Det påhviler virksomheder, der opdrætter fisk og fiskeyngel med salg for øje, at indgive anmeldelse herom i overensstemmelse med de regler, der af fiskeriministeren fastsættes herfor.

Der kan efter ansøgning meddeles sådanne virksomheder autorisation til opdrætning af fisk og fiskeyngel bestemt til eksport. Autorisation og udførselstilladelse meddeles på vilkår, der fastsættes af fiskeriministeren efter forhandling med vedkommende brancheorganisation."

I § 44 har man overladt det til fiskeriministeren — efter forhandling med kvalitetsudvalget — at fastsætte størrelsen af den afgift, der kan opkræves til dækning af de med kontrollen forbundne udgifter samt iøvrigt til fremme af afsætningen af fisk og fiskevarer. I folketinget fik bestemmelsen herom en tilføjelse, hvorefter fiskeriministeren må forhandle med kvalitetsudvalget om anvendelsen af de midler, udførselsafgiften indbringer udover omkostningerne til administrations- og kvalitetskontrol.

Endelig skal nævnes, at den nye lov ikke indeholder nogen revisionsbestemmelse.

Ved fremsættelsen af lo vforslaget udtalte fiskeriministeren bl. a:

„I de tre år, loven har været i kraft, er dens indvirkning på og betydning for det danske fiskerierhverv blevet nøje fulgt af det i henhold til lovens § 41 nedsatte kvalitetsudvalg, der også i det væsentligste har udarbejdet det nu foreliggende lovforslag.

Det er mit bestemte indtryk, at der ikke alene blandt kvalitetsudvalgets medlemmer, men indenfor erhvervet i sin helhed er fuld tilfredshed med loven og de i medfør af denne givne forskrifter af hygiejnisk og kvalitetsmæssig karakter. Man er fra alle sider klar over lovens betydning med henblik på at sikre afsætningen af vore fisk og fiskeriprodukter. Ikke mindst indenfor et område som vor fiskeeksport er det af største betydning, hvis vi skal gøre os håb om at fastholde og yderligere udbygge denne eksport under den stadigt stigende konkurrence fra andre fiskerinationer, at vi gør vort yderste for at opretholde det forspring på kvalitetens område, som vi gennem årene har erhvervet. Det er i så henseende ikke nok, at vi blot opretholder vor hidtidige kvalitetsstandard. Der må yderligere forbedringer til. Stilstand på dette område er det samme som tilbagegang."

Med de foran omtalte ændringer, som det nedsatte folketingsudvalg nåede til enighed med fiskeriministeren om, vedtoges lovforslaget enstemmigt i folketinget.