Loven har til formål at bringe karantænelovens bestemmelser om isolation af personer i overensstemmelse med bestemmelserne i grundlovens § 71, stk. 6, hvorefter spørgsmålet om lovligheden af administrativt bestemt frihedsberøvelse bortset fra visse undtagelser skal kunne forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.

Lovens indhold er følgende:

§ 1. I lov nr. 67 af 31. marts 1953 om karantæneforanstaltninger mod smitsomme sygdomme foretages følgende ændring:

Som § 43 a indføjes:

"Træffes der i henhold til denne lovs bestemmelser beslutning om isolation af en person, eller afslås en anmodning om ophævelse af sådan foranstaltning, skal spørgsmålet om foranstaltningens eller tilbageholdelsens lovlighed på begæring af den pågældende selv eller den, der handler på hans vegne, forelægges retten til afgørelse i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 43 a. Karantænekommissionen skal samtidig med meddelelsen om sin beslutning gøre vedkommende bekendt med adgangen til at forelægge spørgsmålet for retten."

§ 2. Forslag til revision af denne lov forelægges folketinget i folketingsåret 1957-58.

Sidste punktum i § 1 og § 2 blev indføjet under lovforslagets behandling i folketinget.

Om den nærmere baggrund for loven henvises til omtalen af den under nr. 126 anførte sag om ændringer i retsplejeloven, hvorved de fornødne nye processuelle regler som følge af grundlovens § 71, stk. 6, gennemføres.

Efter en velvillig modtagelse af lovforslaget ved 1. behandling blev det henvist til udvalget, der behandlede de samtidig fremsatte lovforslag vedrørende administrativ frihedsberøvelse, og udvalget indstillede enstemmigt lovforslaget til vedtagelse med de ovenfor nævnte to ændringer.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.