Ifølge § 11, stk. 2, i lov nr. 262 af 14. juni 1951 om ændring i lov nr. 138 af 29. marts 1947 om foranstaltninger til imødegåelse af ungdomsarbejdsløsheden skulle forslag til revision af loven forelægges senest i samlingen 1953-54.

Økonomi- og arbejdsministeren fandt imidlertid ikke anledning til at foreslå loven underkastet nogen revision og fremsatte derfor forslag om, at revisionsbestemmelsen skulle udgå.. Desuden indeholdt forslaget en bemyndigelse for ministeren til at lade loven af 1947 optrykke med de siden dens gennemførelse vedtagne ændringer.

Under sagens behandling i folketinget skete heri den ændring, at forslag til revision af loven skal fremsættes i folketingsåret 1958-59.

Lovgivningen om beskæftigelse af unge arbejdsløse indledtes, med lov nr. 186 af 20. maj 1933 om tilskud i anledning af ungdomsarbejdsløsheden og er siden fortsat, senest ved den nugældende lov nr. 138 af 29. marts 1947, jfr. lov nr. 262 af 14. juni 1951 (årbog 1950-51, side 329).

Mens der ved 1947-loven gennemførtes forskellige ændringer i forhold til den tidligere lovgivning, herunder navnlig skabtes, mulighed for at arbejde med forskelligartede foranstaltninger, gennemførtes i 1951 kun enkelte mindre ændringer, af hvilke skal nævnes en tilføjelse til lovens § 4, stk. 6, om, at ministeriet kan fastsætte nærmere regler for, hvorvidt unge arbejdsløse på grund af personlige forhold skal være udelukket fra henvisning til ungdomsforanstaltninger.

Forsåvidt angår de arbejdstekniske ungdomsskoler, blev det ved lovens sidste revision overvejet, om de i et vist omfang midlertidigt burde anvendes til andre formål, ligesom det med henblik på at nedbringe skolernes administrationsudgifter overvejedes at reducere antallet af de til skolerne fast knyttede funktionærer.

Efter at en af skolerne i 1951 var blevet udlejet til civilforsvaret, opnåedes der mellem arbejds- og socialministeren og ungdomsudvalget enighed om ikke yderligere at reducere skolernes antal, men at opnå en mere effektiv udnyttelse af de resterende 7 skolers kapacitet ved indtil videre at anvende enkelte af dem til videreførelse af statens arbejdsmandskursus for voksne ledige arbejdsmænd.

Der har ifølge bemærkningerne til lovforslaget ikke i de senere år været grundlag for at holde skolerne åbne i sommermånederne; som tidligere har de været udlejet til forskellige rekreative formål af social karakter.

I samråd med ungdomsudvalget er skolernes faste personale siden efteråret 1951 reduceret fra 53 til 38 (hvoraf 13 gør tjeneste på de to skoler, der anvendes til arbejdsmandskursus), så at man i de perioder, hvor kapaciteten udnyttes fuldtud, supplerer med løsere tilknyttet medhjælp.

Som nævnt er det ved en tilpasning af pladsantallet efter det skiftende behov lykkedes at opnå en forøget udnyttelse af de igangværende skoler. I sæsonerne 1950-51, 1951-52 samt 1952-53 disponerede man således gennemsnitlig i vintersæsonen over henholdsvis 600, 400 og 415 pladser til unge arbejdsløse; antallet af fremmødte var i nævnte sæsoner henholdsvis 1 078, 1 002 og 941 elever, og antallet af elevdage har udgjort 69 564, 51 824 og 72 814. Gennemsnitsbelægningen pr. dag i nævnte vintersæsoner var henholdsvis 269, 245 samt 237 svarende til en belægningsprocent på 44,8, 61,1 og 79.

Statens udgifter i forbindelse med skolernes drift har i de forløbne 3 sæsoner (med fradrag af det kommunerne i henhold til lovens § 9, stk. 2, påhvilende tilskud af 2 kr. pr. kalenderdag) udgjort: 1950-51: 2 066 000 kr., 1951-52: 1 565 000 kr. og 1952-53: 2 036 000 kr., hvilket svarer til en udgift pr. deltagerdag på henholdsvis 29,70 kr., 30,20 kr. og 27,96 kr.

Forsåvidt angår andre foranstaltninger til imødegåelse af ungdomsarbejdsløshed indenfor lovens rammer, oplyses i bemærkningerne til lovforslaget:

Der har som hidtil været ydet tilskud til den af afdøde kordegn Kofoed oprettede træningsskole i St. Magleby. Denne skole havde i 1950-51 177 elever i ialt 9 509 dage, i 1951-52 167 elever i ialt 9 949 dage og i 1952-53 192 elever i ialt 10 405 dage. Statstilskuddene har udgjort følgende beløb:

1950-51: ca. 133 000 kr., 1951-52: ca. 160 000 kr. og 1952-53: ca. 212 000 kr., hvoraf dog ca. 40 000 kr. vedrører efterbetaling for de to foregående finansår, idet tilskuddet pr. elevdag med virkning fra 1. oktober 1951 er blevet pristalsreguleret fra 14 til 17 kr. Eleverne på denne skole rekruteres som hidtil navnlig blandt tilpasningsvanskelige unge.

Der har kun i ringe omfang været trang til afholdelse af kursus for unge arbejdsløse faglærte. De samlede udgifter hertil — nemlig til kursus for snedkere og for smede- og maskinarbejdere — har siden 1951 andraget ca. 86 000 kr. Det anses imidlertid for værdifuldt fortsat at kunne iværksætte disse kurser under en eventuel kommende ungdomsarbejdsløshed.

Der har ikke under 1951-loven været iværksat ungdomsarbejder, idet ungdomsarbejdsløsheden ikke i de senere år har haft en sådan karakter, at der fra kommunal side er vist interesse for ved lokale foranstaltninger at supplere de arbejdstekniske ungdomsskoler.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra de fire største partier, der alle stemte for det med den ovennævnte ændring, som man var blevet enig om i det folketingsudvalg, der behandlede sagen.

Retsforbundet gik derimod imod lovforslaget, som partiet ikke fandt det påkrævet at gennemføre.

Imod stemte ligeledes kommunisterne med den begrundelse, at der stadig kan finde tvangshenvisning sted.