Lovforslaget gik ud på at ophæve to paragraffer i lov nr. 276 af 18. juni 1951 om forsvarets ordning (sammensætningen af værnene, korpsene m. fl.), nemlig § 50 om forsvarets velfærdstjeneste og § 51 om forsvarets pressetjeneste.
Forsvarsministeren omtalte i sin fremsættelse, at forsvarsloven af 1951 om sammensætningen af værnene, korpsene m. fl. i § 58 indeholder en bestemmelse om, at loven vil være at tage op til revision senest i rigsdagssamlingen 1954-55. Ministeren fortsatte:
„Når regeringen er veget tilbage for at foreslå en mere gennemgribende revision af forsvarslovene på nuværende tidspunkt, er grunden den, at udviklingen af de nye våben har ført til overvejelser her som i andre lande om, hvorledes forsvaret organisatorisk kan tilpasses de moderne krav. Disse overvejelser befinder sig endnu på et forberedende stadium og kan ikke forventes afsluttet indenfor den nærmeste fremtid. Det kan således ikke forudses i dag, hvilken indflydelse de ændrede principper for forsvar vil få på det danske forsvars størrelse og sammensætning, og regeringen har derfor anset det for mest hensigtsmæssigt, at man ser tiden lidt an, før man skrider til væsentlige ændringer i vort forsvars struktur, idet der tillige i overvejelserne må inddrages spørgsmålet om forsvarets samlede målsætning i forhold til de sandsynlige fremtidige forsvarsudgifters niveau.
De forslag, jeg i dag har forelagt det høje ting, omfatter derfor kun mindre ændringer, som man har fundet det ønskeligt at søge gennemført på nuværende tidspunkt. Jeg skal redegøre for de enkelte forslag.
Som ændring til lov nr. 276 af 18. juni 1951 er foreslået, at paragraffen om forsvarets velfærdstjeneste udgår. Siden bestemmelsen om forsvarets velfærdstjeneste blev vedtaget i lov nr. 276 af 18. juni 1951, er det her i tinget besluttet, at der administrativt skal oprettes civilundervisning for de værnepligtige indenfor værnene. Denne civilundervisning har efterhånden fået et stort omfang, og man har overvejet en samordning af forsvarets velfærdstjeneste og civilundervisningen. Disse overvejelser er endnu ikke afsluttet. Indtil en ordning af de to institutioners fremtidige organisation er tilvejebragt, forekommer det mest hensigtsmæssigt, at begge institutioner opretholdes administrativt. Det er derfor tanken at opretholde velfærdstjenesten administrativt og i sit nuværende omfang. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at de nødvendige bevillinger til de to institutioners opretholdelse er vedtaget af folketinget for finansåret 1955-56.
Det er foreslået, at forsvarets pressetjeneste nedlægges. Der er ikke på finanslovforslaget ansøgt om midler til denne tjenestes videreførelse, og den vil ophøre med sin virksomhed med udgangen af marts."
Ved 1. behandling gav Poul Hansen (Kalundborg) (S) tilslutning til lovforslaget. Arnth Jensen (V) kunne tilslutte sig, at en dybtgående revision af loven af 1951 blev udskudt, dog måske med en ny tidsfrist, men vedrørende velfærdstjenesten foretrak han at fortsætte med den bestående lovfæstelse af institutionen. Han ville ikke modsætte sig, at pressetjenesten ophævedes. Carsten Raft (KF) udtalte, at det konservative folkeparti ønskede ophævelsen af pressetjenesten nærmere motiveret og ikke kunne gå med til at udtage § 50 om velfærdstjenesten af loven, men måtte bede ministeren om at tilendebringe sin undersøgelse vedrørende samordning af velfærdstjenesten og civilundervisningen og derefter komme til folketinget med forslag om, hvad der skal ske i fremtiden. Johs. Christiansen (RV) ville ikke protestere imod ophævelsen af pressetjenesten, men ønskede nærmere oplysninger, inden han tog endelig stilling til den foreslåede ophævelse af velfærdstjenesten som lovfæstet institution. Han undrede sig over, at det udvalg, som ifølge § 50 skal have indseende med velfærdstjenesten, ikke syntes at have været draget ind i overvejelserne om en samordning af velfærdstj enesten og civilundervisningen. Alfred Jensen (DK) kunne ikke gå med til at udskyde fristen for eller helt undlade en gennemgribende revision af forsvars- loven af 1951, og han fandt det mærkeligt, at der i stedet for foretoges ændringer med hensyn til noget så uskyldigt som pressetjenesten og velfærdstjenesten. Viggo Starcke (DR) kunne tiltræde ophævelsen af pressetjenesten, men fandt det betænkeligt at lade velfærdstjenesten udgå af loven. Han ønskede en snarlig revision af forsvarslovgivningen på basis af erfaringerne om de nye våben. Navnlig ønskede han spørgsmålet om spredning af beredskabsstyrkerne bort fra kasernerne taget op. Poul Møller (KF) spurgte, om overvejelserne angående sammenlægning af civilundervisningen med velfærdstjenesten ville blive ført frem for det udvalg om civilundervisningen m. v., som i sin tid var nedsat af forsvarsminister Harald Petersen, og som ikke siden var ophævet, selvom det ikke havde været indkaldt siden regeringsskiftet i 1953.
Forsvarsministeren erklærede, at der i det udvalg, som regeringen og de demokratiske partier var enige om skulle nedsættes (se nedenfor), ville blive givet alle oplysninger om den våbentekniske udvikling og de problemer, som stod i forbindelse hermed. Det var imidlertid naturligt at vente med vidtgående indgreb i den danske forsvarsordning, til NATOs militære eksperter skønnede, at udviklingen var nået så langt at de var i stand til at udtale en mening om de konklusioner, der kan drages. Dette var de ikke i stand til nu. Ministeren citerede en udtalelse af general Gruenther, hvorefter spørgsmålet om landstyrkernes organisation i atomvåbnenes tidsalder ikke kunne ventes besvaret før tidligst i slutningen af 1955. På det tidspunkt skulle de af Storbritannien, Frankrig og De Forenede Stater udførte forsøg være tilendebragt, således at der kunne gives medlemslandene vejledning kort tid derefter.
Forslaget om at tage velfærdstjenesten ud af loven erklærede ministeren var motiveret af et ønske om at tilvejebringe mulighed for at lade samordningen af velfærdstjenesten og civilundervisningen gennemføre, inden folketinget igen trådte sammen til efteråret. Ministeren havde til hensigt at inddrage det udvalg, som har været nedsat vedrørende forberedelsen af civilundervisningen, i forhandlingerne om denne samordning, og det var ligeledes tanken at indbyde det i henhold til loven nedsatte udvalg vedrørende velfærdstjenesten.
Lovforslaget henvistes til et udvalg på 17 medlemmer. Udvalget afgav ikke betænkning.
Efter et møde den 25. marts 1955 gav formændene for de nedennævnte 5 partiers folketingsgrupper deres tilslutning til et forslag fra forsvarsministeren om, at disse partier lod sig repræsentere i et udvalg, der under forsvarsministerens ledelse skulle have til opgave at overveje ændringer i den gældende forsvarsordning og foretage en bedømmelse af tekniske og økonomiske spørgsmål ved overgangen til en ny forsvarsordning. Udvalget ville modtage oplysninger om de nye våben og få forelagt beregninger over omkostningerne ved opretholdelse af den nuværende forsvarsordning.
Den 28. maj nedsattes udvalget, der fik følgende sammensætning:
Forsvarsminister Rasmus Hansen, formand, Poul Hansen (Kalundborg) (S), Victor Gram (S), Frode Jakobsen (S), N. Arnth Jensen (V), Simon From (V), Ole Bjørn Kraft (KF), Carsten Raft (KF), Johs. Christiansen (RV), Karl Skytte (RV) og Viggo Starcke (DR).
Kontorchef Svend Hansen, forsvarsministeriet, blev udpeget til at lede udvalgets sekretariat, der desuden kom til at bestå af fuldmægtig kaptajnløjnant M. Sund og sekretær B. Jacobsen, begge forsvarsministeriet, samt fuldmægtig i udenrigsministeriet W. McIlquham Schmidt.