Luk

Luk
Luk

Luk

L 14 Lov om forlængelse af skattefritagelsen i henhold til lov nr. 117 af 9. april 1933 om lempelse i beskatningen til staten af nyopførte bygninger.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1954-55
Status: Stadfæstet
Lov nr. 355 af 22-12-1954
Ved lov nr. 117 af 9. april 1933 om lempelse i beskatningen til staten for nyopførte bygninger blev bygninger, hvis opførelse påbegyndtes efter lovens ikrafttræden og senest inden 1. januar 1934, i tiden indtil 1. januar 1943 fritaget for at svare ejendomsskyld til staten. Skattefritagelsen omfattede dog ikke en bygning, der opførtes til erstatning for en bygning, der ved ildsvåde eller på anden måde havde lidt skade, for hvilken der ydedes godtgørelse gennem forsikring. Denne skattefritagelse, der også omfatter den del af ejendomsskylden til staten, som afgives til den fælleskommunale udligningsfond, er senest ved lov nr. 50 af 5. marts 1954 (årbog 1953-54, side 114) udvidet til at gælde indtil 1. januar 1955. Dens gyldighedstid forlænges herved yderligere til 1. juli 1955.

For den kommunale ejendomsskylds vedkommende er en tilsvarende lempelse hjemlet ved byggestøtteloven, jfr. den omtrent samtidig gennemførte forlængelseslov nr. 362 af 22. december 1954.

Lovforslaget vedtoges af folketinget uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Anders Andersen (V), Jørgen Jørgensen (Ullerup) (KF), Kirsten Gloerfelt-Tarp (RV), Alfred Jensen (DKP) og Oluf Pedersen (DR)