Loven, der afløser lov nr. 41 af 11. februar 1942, som forlængedes ved lov nr. 60 af 3. marts 1948, udgør et tillæg til de gældende lovbestemmelser om tilvirkning, forhandling og udførsel af smør, således som disse er udformet i lov nr. 129 af 12. april 1911 om handel med smør og fremmede landbrugsprodukter m. m. med tillægslovene nr. 189 af 1. maj 1923, nr. 109 af 10. april 1926 og nr. 109 af 31. marts 1930.
Loven har følgende indhold:
§ 1. Landbrugsministeren kan give forskrifter for kontrol med kvaliteten af det af mejerier, der har ret til at benytte lurmærket, tilvirkede eller ompakkede smør. Ministeren kan, såfremt smørret ikke opfylder de til enhver tid fastsatte kvalitetskrav, forbyde, at smørret udføres her fra landet, samt fratage det pågældende mejeri retten til at benytte lurmærket. Ministeren fastsætter nærmere regler herfor og for generhvervelse af retten til brug af lurmærket.
Udførsel her fra landet af dansk smør må kun foregå i henhold til en dertil af ministeren efter forhandling med De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation og Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation meddelt autorisation, der bl. a. kan betinges af, at eksportørernes lagerforhold opfylder nærmere fastsatte forskrifter, og at smørret på en af ministeren foreskreven måde underkastes kvalitetsbedømmelse samt undersøgelse af dets kemiske sammensætning og beskaffenhed iøvrigt.
Ministeren kan efter forhandling med De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation og Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation fastsætte, at salg (fordeling) en gros her i landet af dansk smør såvel som ind- og udførsel samt salg (fordeling) en gros her i landet af udenlandsk smør kun må foregå i henhold til en af ham på nærmere betingelser meddelt autorisation.
§ 2. Det er, medmindre landbrugsministeren har meddelt tilladelse dertil, forbudt i salgsøjemed at behandle smør på en sådan måde, at det efter ministerens skøn bringes i en anden tilstandsform end den oprindelige, samt at fremstille smørfedt. Det er ligeledes forbudt uden ministerens tilladelse her i landet at forhandle (fordele) eller her fra landet at udføre smør, der er behandlet som nævnt, samt smørfedt.
§ 3. Landbrugsministeren kan efter forhandling med De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation og Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation fastsætte bestemmelser om pakning af smør og pakningernes form, vægtindhold og mærkning samt om art, form, mærkning, beskaffenhed og tilstand af emballage for smør, herunder forbyde anvendelse af brugt emballage. Endvidere kan ministeren fastsætte bestemmelser om opbevaring og transport af smør.
I § 8 i lov nr. 129 af 12. april 1911 om handel med smør og fremmede landbrugsprodukter m. m. ændres ordene „mærker, som kunne forveksles hermed" til: „mærker, som efter ministerens skøn kan forveksles hermed".
§ 4. Bestemmelserne i § 15, stk. 3 og 4, i fornævnte lov af 12. april 1911 affattes således:
„Ved fremstilling til salg og udlevering en detail skal udenlandsk smør efter landbrugsministerens nærmere forskrift være mærket med angivelse af smørrets udenlandske oprindelse".
Bestemmelsen i § 18, 2. punktum, i fornævnte lov af 12. april 1911 affattes således:
„Samme mærkning skal findes på varen eller dennes emballage ved udlevering en detail."
§ 5. Bestemmelserne i § 15, stk. 2, sidste punktum, og i § 19 i fornævnte lov af 12. april 1911 ophæves.
§ 6. Overtrædelse af de i denne lov indeholdte og i medfør af denne lov fastsatte bestemmelser straffes med bøde under anvendelse af bestemmelserne i §§ 4 og 5 i lov nr. 109 af 10. april 1926 om tillæg til fornævnte lov af 12. april 1911.
Bøder for overtrædelse af bestemmelserne i fornævnte lov af 12. april 1911, afsnit I og afsnit III, forsåvidt bestemmelserne vedrører smør, i lovene nr. 109 af 10. april 1926 og nr. 109 af 31. marts 1930 om tillæg til nævnte lov samt i nærværende lov såvel som bøder for overtrædelse af de i medfør af disse love fastsatte bestemmelser skal tillige med de beløb, der indgår ved konfiskation af smør i henhold til de nævnte love, anvendes til nedsættelse af statens udgifter til kontrollen med bestemmelsernes overholdelse.
§ 7. Denne lov træder straks i kraft, og samtidig ophæves lov nr. 41 af 11. februar 1942 om tillæg til fornævnte lov af 12. april 1911, jfr. lov nr. 60 af 3. marts 1948.
Af bemærkningerne, der ledsagede det af landbrugsministeren fremsatte lovforslag, fremgår det, at bestemmelsen i § 1, stk. 1, tilsigter en tidssvarende formulering af den bemyndigelse, der allerede i 1911 blev givet landbrugsministeren til at lade udøve kontrol med kvaliteten af det lurmærkede smør. Ved § 1, stk. 2 og 3, der afløser bestemmelserne i § 1 i forannævnte lov af 11. februar 1942, foretages en udbygning af kvalitetskontrollen, således at denne i fremtiden også kan udstrækkes til at omfatte eksportørernes lagerforhold.
§ 2 svarer til § 2 i loven af 11. februar 1942.
§ 3 svarer til § 3 i loven af 11. februar 1942, men til den tidligere bemyndigelse i paragraffens 1. stykke er dog føjet, at der kan fastsættes bestemmelser bl. a. om pakningernes og emballagens form og mærkning. Tilføjelsen er foranlediget af, at man må påregne, at den kommende tid vil medføre væsentlige ændringer i smørrets pakning og emballering.
Ved § 4 ændres formuleringen af 1911-lovens bestemmelser om mærkning med angivelse af varens udenlandske oprindelse, hvorved der skabes overensstemmelse med den i nyere love foreskrevne fremgangsmåde indenfor andre vareområder samt international sædvane.
De ved § 5 ophævede bestemmelser i § 15, stk. 2, sidste punktum, og i § 19 i loven af 12. april 1911 gik ud på, at der i ethvert udsalgssted eller lager, hvor de fornævnte, udenlandske produkter findes, på et for køberen iøjnefaldende sted skulle være anbragt et efter landbrugsministerens nærmere bestemmelse affattet tydeligt opslag derom. Denne bestemmelse synes forældet, særlig når henses til forskrifterne for mærkningen af selve varerne. En i margarineloven tidligere indeholdt tilsvarende bestemmelse om opslag i forretninger, der forhandler margarine, er forlængst ophævet.
§ 6 svarer til § 4 i forannævnte lov af 11. februar 1942.
Om baggrunden for lovforslaget iøvrigt anførte landbrugsministeren ved fremsættelsen bl. a.:
„Foruden bestemmelserne om smør indeholder loven af 12. april 1911 også bestemmelser om mærkning af æg, fedt, talg og honning samt kød, slagteaffald, hermetik, pølser og andre tilberedte kødvarer af heste, hornkvæg, får, geder og svin samt fjerkræ, alt af fremmed oprindelse. Bestemmelserne om æg og fjerkræ er dog ophævet ved de senere specielle love om disse varer.
Det må erkendes, at loven fra 1911 på flere punkter virker forældet, og at de forskellige tillægslove gør bestemmelserne mindre overskuelige, ligesom det også må erkendes, at bestemmelserne om smør og om mærkning af de forskellige udenlandske landbrugsprodukter ikke har nogen samhørighed og derfor ikke fortsat bør findes i samme lov.
Man er da også indstillet på, at lovkomplekset som helhed bør bearbejdes, og at forslag om en samlet ny affattelse af loven med dens tillægslove bør forelægges i en kommende samling, såsnart man kan overse konsekvenserne af de ændringer i udførselsforholdene, der vil indtræde ved ophævelsen pr. 1. oktober 1955 af kontrakten med Ministry of Food.
På den anden side må man netop under hensyn til de forestående ændringer i handelsforholdene anse det for påkrævet, at nærværende forslag gennemføres allerede i indeværende samling dels for at give bestemmelserne om kvalitetskontrollen med det lurmærkede smør en tidssvarende affattelse og dels for at tilvejebringe hjemmel for fastsættelse af de nødvendige bestemmelser om smørrets pakning m. m., når overgangen til pakning af smørret i detailpakninger yderligere fremskyndes ved ophævelsen af den nuværende binding af smøreksporten.
Samtidig har man ment at måtte imødekomme ønsker fra mejeribruget om ændring i bestemmelsen i tillægsloven af 11. februar 1942, således at der gives engroshandelen på hjemmemarkedet mere frie forhold.
Af praktiske grunde har man i forslaget også optaget de bestemmelser i nævnte tillægslov, der ikke eller kun i uvæsentlig grad ønskes ændret, således at denne tillægslov kan ophæves, når nærværende forslag ophøjes til lov.
Endelig har man i overensstemmelse med derom fra Grosserer- Societetets Komité modtaget henvendelse ment allerede nu at burde foreslå nogle enkelte mindre ændringer i de i loven af 12. april 1911 indeholdte bestemmelser om mærkning m. m. i handelen en detail med varer, der er indført fra udlandet."
Under lovforslagets 1. behandling mødte det en vis modstand fra ordføreren for retsforbundet, Tholstrup, der fremhævede, at en sådan lovgivning kun bød på halve foranstaltninger og indeholdt store muligheder for magtmisbrug fra eksportorganisationernes side. De øvrige ordførere tilsagde derimod lovforslaget en velvillig behandling; dog var alle enige med landbrugsministeren i ønsket om en gennemgribende revision af lovkomplekset som helhed.
Efter at lovforslaget ved 2. behandling var undergået en mindre ændring, hvorved Den danske Handelsstands Fællesrepræsentation opnåede en med De danske M ejeritoreningers Fællesorganisation ligeberettiget forhandlingsposition vedrørende spørgsmålet om landbrugsministerens meddelelse af autorisationer, vedtoges det ved 3. behandling enstemmigt med 160 stemmer.