Forslaget til nærværende lov fremsattes og behandledes i folketinget samtidig med de umiddelbart foran omhandlede sager, forslag til lov om ændring i lov om udøvelse af lægegerning og forslag til lov om ændring i lov om udøvelse af tandlægevirksomhed.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at bekæmpelsen af misbrug af narkotika — eller med en moderne, noget mere omfattende betegnelse euforiserende stoffer — i væsentlig grad bygger på de tre internationale opiumskonventioner af 23. januar 1912, 19. februar 1925 og 13. juli 1931, sidstnævnte suppleret med en international protokol af 19. november 1948. Den ordning, som er fastsat ved disse konventioner, skaber i deltagerlandene — gennem et absolut forbud mod præpareret opium, forbud mod anvendelse af en række andre farlige euforiserende stoffer til andet end medicinsk og videnskabelig brug og regler om kontrol med tilvirkning, indførsel og udførsel af stofferne m. v. — betydningsfulde garantier for, at stofferne ikke i stort omfang går udenom autoriserede kanaler ud i smughandelen og derigennem til et betydeligt antal misbrugere. Derimod giver konventionerne kun i mindre grad sikring mod de misbrug af euforiserende stoffer, som foregår ved hjælp af lægeordinationer på stofferne, herunder også falske lægerecepter.
Konventionerne er tiltrådt af Danmark, og grundlaget for de regler, som her i landet hidtil har været gældende herom, findes i lov nr. 53 af 6. marts 1936 om fremstilling af og handel med opium m. m. som ændret ved lov nr. 495 af 14. december 1948. Loven indeholder et absolut forbud mod præpareret opium og giver endvidere regler om begrænset anvendelse og kontrol med en gruppe andre, i loven nærmere opregnede, euforiserende stoffer. Denne gruppe kan efter loven udvides og indskrænkes ved ministeriel beslutning, når det er nødvendigt for at kunne tiltræde internationale konventionsbestemmelser, eller når det anbefales af Verdens-Sundhedsorganisationen, og gruppen er i medfør heraf gentagne gange blevet udvidet, senest ved bekendtgørelse nr. 223 af 23. juli 1953, ligesom den er blevet indskrænket ved bekendtgørelse nr. 493 af 27. december 1939. Nærmere regler om kontrollen er givet ved anordning nr. 161 af 20. juni 1936 om fremstilling af og handel med opium m. m. som ændret ved anordning nr. 377 af 8. september 1948.
Som det fremgår af bemærkningerne til det indledningsvis omtalte forslag til lov om ændring i lov om udøvelse af lægegerning, har man i de senere år haft indtryk af en stigning i misbrugene af euforiserende stoffer her i landet, bl. a. derved, at der i Københavns havnekvarter og lignende steder er opstået voksende kliker af eufomane. Indenrigs- og boligministeriet nedsatte i den anledning i november 1950 et udvalg bestående af repræsentanter for sundhedsstyrelsen, retslægerådet, justitsministeriet og Den almindelige danske Lægeforening, og dette udvalg har i juli 1953 afgivet en enstemmig betænkning („Betænkning om misbrug af euforiserende stoffer", København, 1953).
Loven bygger i alt væsentligt på de forslag til ændringer i opiumslovgivningen, som indeholdes i betænkningen. I denne foresloges bestemmelserne om kontrol med ind- og udførsel, fremstilling og forarbejdning samt handel med og udlevering af stofferne udvidet til også at gælde for stoffer af amfetamingruppen, ligesom de gældende straffe- og konfiskationsbestemmelser foresloges udvidet til disse stoffer. Det foresloges endvidere at fastsætte straf for den ulovlige besiddelse af de af loven omfattede stoffer, herunder åmfetaminpræparaterne, og for at skaffe sig lægerecept på stofferne under afgivelse af urigtige, skriftlige identitetsoplysninger samt at forhøje strafferammeme og gennemføre visse ændringer i forfølgnings- og påtalereglerne.
Om lovens nærmere indhold skal følgende anføres:
§ 1 bemyndiger indenrigs- og boligministeren til at bestemme, at stoffer, som efter internationale vedtagelser eller efter sundhedsstyrelsens skøn frembyder ganske særlig fare i anledning af deres euforiserende egenskaber, ikke må forefindes her i landet, medmindre ministeren under ganske særlige omstændigheder og på nærmere af ham fastsatte vilkår meddeler tilladelse dertil. En given tilladelse kan senere tilbagekaldes.
Bortset fra de forhold, der omfattes af en sådan tilladelse, er ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af sådanne stoffer forbudt.
I sin oprindelige form indeholdt paragraffen alene mulighed for et absolut forbud mod de omhandlede stoffer, idet hjemmelen til under ganske særlige omstændigheder at gøre undtagelse herfra først indsattes ved lovforslagets 2. behandling i folketinget.
Det er tanken foreløbig at udstede et fuldstændigt forbud mod præpareret opium og visse ekstrakter heraf, hvilke stoffer allerede er forbudt ved den hidtidige lovs § 1, og endvidere mod diacetylmorfin (heroin), der er overordentlig stærkt euforiserende, og som i lægelig brug uden skade kan erstattes af mindre farlige stoffer.
Mens forbudsbestemmelsen mod præpareret opium i den nugældende lovs § 1 alene omfatter fremstilling, ind- og udførsel af og handel med stoffet, indføres der nu på grundlag af udvalgets indstilling yderligere straf bl. a. for køb, modtagelse og besiddelse af de stoffer, der omfattes af forslagets § 1, jfr. herom nærmere nedenstående bemærkninger til § 2, stk. 2-4.
§ 2 har følgende indhold:
Indenrigs- og boligministeren bemyndiges endvidere til at bestemme, at stoffer, som vel ikke er af den i § 1 omhandlede art, men som dog efter internationale vedtagelser eller efter sundhedsstyrelsens skøn frembyder fare i anledning af deres euforiserende egenskaber, her i landet kun må anvendes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed.
Ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af disse stoffer er tilladt for apotekere og for personer eller firmaer, som af indenrigs- og boligministeren har fået særlig tilladelse dertil. Ministeren kan fastsætte almindelige begrænsninger med hensyn til de pågældendes virksomhed i så henseende og kan endvidere overfor enhver af de pågældende fastsætte særlige begrænsninger, ligesom han kan indskrænke eller tilbagekalde rettighederne med hensyn til stofferne.
Køb og modtagelse fra apotekere og besiddelse af stofferne er endvidere tilladt for dem, der modtager stofferne i henhold til en efter almindelige regler lovlig recept eller rekvisition, jfr. § 26 i lov nr. 209 af 11. juni 1954 om apotekervæsenet og de i medfør deraf udstedte forskrifter.
løvrigt er ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af disse stoffer forbudt.
Den i stk. 1 givne bemyndigelse for indenrigs- og boligministeren til at bestemme, at en række stoffer, der efter internationale vedtagelser frembyder fare i anledning af deres euforiserende egenskaber, her i landet kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed, svarer til den hidtidige ordning, idet det dog af overskuelighedshensyn helt overlades til ministeren at fastsætte, hvilke stoffer der skal omfattes af bestemmelsen.
Den tilsvarende bemyndigelse med hensyn til stoffer, som ikke omfattes af internationale vedtagelser, men dog efter sundhedsstyrelsens mening frembyder sådan fare, er ny, og det er tanken i medfør heraf foreløbig at inddrage de farligere stoffer af amfetamingruppen under lovens § 2.
Bestemmelserne i stk. 2-4 adskiller sig fra de hidtidige regler navnlig ved at indføre forbud også mod køb, modtagelse og besiddelse af stofferne. Forbudet mod uberettiget besiddelse er i overensstemmelse med et forslag fra udvalget. Da dette forbud medfører, at også uberettiget køb og modtagelse bliver ulovlig, har man fundet det naturligt at indføje et udtrykkeligt forbud også herimod.
Købet, modtagelsen og besiddelsen betragtes kun som berettiget, hvis vedkommende som apoteker eller i kraft af en særlig tilladelse har ret til at modtage stofferne, eller hvis han modtager dem i henhold til en efter apotekerloven lovlig recept eller rekvisition, herunder en rekvisition i medfør af reglerne om skibes forsyning med lægemidler. Det udtales udtrykkeligt, at erhvervelse af stofferne i henhold til recept eller rekvisition kun må ske fra apotekere; det søges herved undgået, at en recept m. v. på euforiserende stoffer kan give legitimation til køb på den sorte børs.
Ved § 3, stk. 1, forhøjes maksimumsstraffen for overtrædelser af loven til fængsel i 2 år (efter de hidtidige regler: 6 måneder), og der gives mulighed for at straffe den, der giver urigtige skriftlige identitetsoplysninger for at opnå recept på euforiserende stoffer. Denne regel er navnlig fundet ønskelig af hensyn til kampen mod eufomanklikerne, hvis medlemmer i høj grad har benyttet sig af urigtige identitetsoplysninger. Reglen omfatter ikke alene de tilfælde, hvor den pågældende ved den urigtige oplysning har opnået en recept, men også, hvor han har opnået en anden ordination, f. eks. en indsprøjtning på stedet.
§ 3, stk. 2, indeholder en konfiskationsbestemmelse, som i det væsentlige svarer til den hidtige lovs regler. Ved en tilføjelse til disse understreges det dog udtrykkeligt, at reglen ikke er udtømmende, idet konfiskation også kan ske efter straffelovens § 77.
I § 3, stk. 3, udtales for det første, at sagerne behandles som politisager, hvilket stemmer med den hidtidige lovs § 5. Hertil er føjet en bestemmelse om, at beslaglæggelse, ransagning, anholdelse og fængsling kan ske i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 4 indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
Lovforslaget fik under behandlingen i folketinget tilslutning fra alle sider. Det fandtes at indeholde berettigede skærpelser af lovgivningen mod smughandelen med de pågældende stoffer og mentes sammen med de tidligere nævnte lovforslag om ændringer i lægeloven og tandlægeloven at give gode muligheder for bekæmpelse af det stigende misbrug af euforiserende stoffer.
Udvalgsbehandlingen resulterede i den ovenfor omtalte ændring af lovforslagets § 1. Som bilag til udvalgets betænkning er optrykt en række af udvalget til ministeren stillede spørgsmål og disses besvarelse.
Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.