Luk

Luk
Luk

Luk

L 52 Lov om vaccination mod børnelammelse.

Af: Indenrigs- og boligminister Johs. Kjærbøl (S)
Samling: 1954-55
Status: Stadfæstet
Lov nr. 167 af 24-05-1955
Af ministerens fremsættelsestale og lovforslagets bemærkninger fremgår bl. a., at der siden begyndelsen af det 20. århundrede, da de første børnelammelsesepidemier optrådte her i landet, er sket en forøgelse i epidemiernes størrelse, ligesom der er sket en ændring i fordelingen af tilfælde på aldersklasser. Mens i 1910 kun 5 pct. af de angrebne var over 15 år, har der under de sidste epidemier været ca. 30 pct. over 15 år, derunder navnlig sygelighed i aldersklasserne indtil 40 år. I sammenhæng hermed har sygdommen haft en langt alvorligere karakter og medført en betydelig dødelighed, især hos de voksne.

Tallene for de to sidste epidemier er følgende: i 1952: 2 450 tilfælde med lammelser, hvoraf ca. 400 med lammelse af åndedrætsmusklerne, og 262 døde, i 1953: 684 tilfælde med lammelser, hvoraf ca. 100 med lammelse af åndedrætsmusklerne, og 58 døde.

I USA gennemførtes i 1954 et stort anlagt forsøg med børnelammelsesvaccine omfattende 1,8 mill. børn i 44 forskellige stater; af disse børn blev 440 000 vaccineret 3 gange med en vaccine, der ganske svarer til den vaccine, som anvendes her i landet, og som fremstilles på statens seruminstitut. De øvrige børn i det amerikanske forsøg tjente som kontrolgruppe. Forsøget gav til resultat, at vaccinen var 80-90 pct. effektiv; specielt for de sværeste tilfælde af polio — polio med åndedrætslammelser — var vaccinen ifølge rapporten i besiddelse af en effektivitet på 94 pct. Allerede samtidig med at det amerikanske forsøg fandt sted, producerede det danske seruminstitut en betydelig mængde vaccine efter samme (dr. Jonas E. Salks) princip. For at få denne vaccine udnyttet så hurtigt og effektivt som muligt, efter at rapporten om det amerikanske forsøg forelå, iværksattes med tilslutning fra finansudvalget allerede inden nærværende lovs vedtagelse en vaccination af de 5 yngste klasser af skolebørn på samtlige landets skoler som indledning til en mere omfattende vaccination.

Nærværende lov giver hjemmel for en fortsættelse af denne vaccination.

Om lovens indhold anføres:

§ 1. Efter nærmere af indenrigs- og boligministeren fastsatte retningslinier kan børn og voksne under 40 år vederlagsfrit få foretaget vaccination mod børnelammelse.

Vaccinationen skal være frivillig på samme måde som vaccinationen mod difteri, stivkrampe og tuberkulose, idet det ikke på nuværende tidspunkt er fundet nødvendigt at tilvejebringe hjemmel for tvangsmæssig vaccination. Sådan hjemmel foreligger siden 1943 for difterivaccinations vedkommende, men er aldrig blevet anvendt.

Seruminstituttet råder ikke over beholdninger af vaccine i et sådant omfang, at man allerede på indeværende tidspunkt kan foretage vaccination af samtlige personer under 40 år, men det er hensigten at tilrettelægge vaccinationen af aldersklasserne således, at man, når den omtalte vaccination af børnene i de 5 yngste skoleklasser er tilendebragt, derefter åbner mulighed for vaccination af småbørn og gravide kvinder og endelig — i det omfang beholdningerne af vaccine muliggør det — successivt giver adgang til vaccination af personer fra 12 års alderen og opefter til 40 år.

§ 2 pålægger seruminstituttet til stadighed at have oparbejdet en passende beholdning af børnelammelsesvaccine.

§ 3. Indenrigs- og boligministeren træffer bestemmelse om, hvilke læger der kan foretage vaccination i henhold til denne lov, og fastsætter størrelsen af deres honorar.

Honorarerne udredes forskudsvis i København af stadens kasse, i købstæderne og på Frederiksberg af kommunekassen, på Bornholm af den for købstæder og landdistrikter fælles amtsfond og på landet af amtsfonden. Kommunernes udgifter hertil refunderes fuldtud af statskassen.

Det er hensigten, at vaccinationerne skal foretages af de praktiserende læger, idet dette er stemmende med de her i landet fulgte principper for profylaktisk lægegerning.

Honoraret for vaccinationerne, der skal foretages 3 gange for hver enkelt person (de første 2 vaccinationer med 1 måneds mellemrum, den sidste efter ca. 1 år) vil blive fastsat af indenrigs- og boligministeriet efter forhandling med Den almindelige danske Lægeforening. Det kan herved oplyses, at honorarerne for difterivaccination i 1952 blev fastsat til 3 kr. pr. injektion (og i tilfælde af serievaccination 1 kr. 50 øre pr. injektion).

De med loven forbundne udgifter kan ikke anslås med sikkerhed, da de vil afhænge både af, i hvilket tempo vaccineproduktionen vil tillade en fuld udnyttelse af loven, og i hvilket omfang befolkningen ønsker at lade sig vaccinere, hvilket atter i nogen grad må antages at være afhængigt af den aktuelle forekomst af sygdommen.

Aldersklasserne indtil 40 år udgør ialt ca. 2 700 000 personer, hvoraf ca. 400 000 påregnes vaccineret ved den i indeværende forår etablerede skolevaccination. Såfremt man tænker sig det fulde resterende antal, ialt ca. 2 300 000 personer, vaccineret inden 1. april 1956, vil udgiften for indeværende finansår andrage ca. 14 mill. kr. under forudsætning af samme takster som fastsat for difterivaccinationen. Som følge af de fornævnte usikkerhedsmomenter må den faktiske udgift dog påregnes at blive væsentlig lavere.

§ 4 giver indenrigs- og boligministeren hjemmel til at pålægge en kommune at anvise passende lokaler til foretagelse af vaccinationen. Bestemmelsen begrundes med, at det ikke kan udelukkes, at ganske særlige omstændigheder — f. eks. en truende epidemi — kan gøre det nødvendigt at foretage vaccination af en større befolkningsgruppe indenfor kortest mulig tid.

§ 5. Denne lov træder i kraft straks.

Indenrigs- og boligministeren bemyndiges til ved kongelig anordning at sætte nærværende lov i kraft på Færøerne med de lempelser, som ifølge Færøernes særlige forhold måtte findes formålstjenlige. Loven gælder for Grønland med de lempelser, der følger af de for landsdelen iøvrigt gældende særlige forhold.

Lovforslaget fik en let gang igennem folketinget, hvor det fandt varm tilslutning fra alle partiernes ordførere, ligesom Frederik Lynge (Grønland) udtalte sin tilfredshed med lovforslagets udformning og udtrykte håbet om, at en vaccination også snart måtte blive iværksat i Grønland.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 141 stemmer.
Partiernes ordførere
Ove Kjældgaard (S), Poul Givskov Christensen (V), Poul Claussen (KF), Oluf Steen (RV), Petra Petersen (DKP) og Viggo Starcke (DR)