Luk

Luk
Luk

Luk

L 56 Lov om ændring i lov om leje.

Af: Indenrigs- og boligminister Johs. Kjærbøl (S)
Samling: 1954-55
Status: Stadfæstet
Lov nr. 360 af 22-12-1954
Ved loven forlænges lejelovens gyldighedstid og fristen for dens revision til 16. april 1955 (i stedet for som oprindelig foreslået til 1. juni 1955).

I bemærkningerne til lovforslaget anføres:

„Ved § 161 i lov nr. 251 af 14. juni 1951 om leje, således som denne er ændret ved lov nr. 51 af 5. marts 1954 om ændring i lov om leje [årbog 1953-54, side 251], er det bestemt, at loven, hvis gyldighed udløber med udgangen af december måned 1954, skal optages til revision inden udgangen af 1954.

Den 13. maj 1954 fremsatte indenrigs- og boligministeren i folketinget et forslag til lov om boligforholdene, indeholdende bestemmelser til afløsning af den gældende lovgivning om leje, boliganvisning og statens støtte til boligbyggeriet.... Forslaget blev i folketinget underkastet 1. behandling .... og henvist til et udvalg, der imidlertid ikke nåede at tilendebringe sit arbejde med lovforslaget inden folketingsårets udløb.

Da de fortsatte forhandlinger om de mange problemer, der knytter sig til den fremtidige lovgivning vedrørende boligforholdene, næppe vil kunne tilendebringes inden årets udgang, jfr. herved bemærkningerne til det samtidig fremsatte forslag til lov om forlængelse af byggestøttelovgivningen, har regeringen ment det nødvendigt at foreslå den gældende lov om leje forlænget indtil udgangen af maj måned 1955 og fristen for revisionen af denne lovgivning udskudt til samme tidspunkt."

Lovforslaget vedtoges i folketinget enstemmigt med 78 stemmer, idet 62 medlemmer (V, KF og DR) — i overensstemmelse med deres stillingtagen til den samtidig gennemførte forlængelse af byggestøttelovgivningen — afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Carl P. Jensen (S), K. M. Lorentzen (V), K. Thestrup (KF), Kirsten Gloerfelt-Tarp (RV), Alvilda Larsen (DKP) og Søren Olesen (DR)