Luk

Luk
Luk

Luk

L 86 Lov om ændring i lov om skibes registrering,

Af: Minister for handel, industri og søfart Lis Groes ()
Samling: 1954-55
Status: Stadfæstet
Lov nr. 363 af 22-12-1954
Loven knytter sig nøje til den samtidig gennemførte lov om måling af skibe (jfr. nærmest foregående sag).

Danmarks tiltræden af konventionen af 10. juni 1947 om et ensartet system for måling af skibe nødvendiggør ikke blot, at det bevis for foretaget måling af et skib — målebrevet — der udstedes af de danske målingsmyndigheder, udfærdiges i den ved konventionens art. 3, jfr. art. 5, forudsatte form, men også, at det udfærdiges som et selvstændigt dokument betegnet som „Internationalt Målebrev", mens målingsloven af 1867 § 10, stk. 1, og den dertil svarende bestemmelse i § 30, stk. 1, i lov om danske skibes registrering af 1. april 1892 foreskrev, at målebrevet for danske skibe skulle optages i nationalitets- og registreringscertifikatet.

For at muliggøre denne omlægning i certifikatudstedelserne har man i nærværende lovs § 1 ændret de bestemmelser i den gældende skibsregistreringslov, der er udtryk for sammenkædningen af de to certifikater og deres bevismæssige funktioner, mens § 2 indeholder den nødvendige overgangsregel.

Loven trådte i kraft 30. december 1954. (Datoen var oprindelig foreslået fastsat til 1. januar 1955, men ændredes under sagens behandling i folketinget).

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges enstemmigt.
Partiernes ordførere
M. Larsen (S), Niels Eriksen (V), Einar Foss (KF), A. C. Normann (RV) og Knud Tholstrup (DR)