Luk

Luk
Luk

Luk

L 96 Midlertidig lov for Færøerne om pantsætning af fangst.

Af: Justitsminister Hans Erling Hækkerup (S)
Samling: 1954-55
Status: Stadfæstet
Lov nr. 365 af 22-12-1954
Ved loven opretholdes den forud på dette område gældende ordning for året 1955 (årbog 1953—54, side 395).

I bemærkningerne til det af justitsministeren fremsatte lovforslag anføres:

„Ved en række midlertidige love for Færøerne blev der for hvert af årene 1932-41 og påny for årene 1952-54 tilvejebragt hjemmel for, at de færøske fiskere for lån, som ydedes til udrustning og drift af fiskerfartøjer, kunne give pant i årets fiskefangst.

Færøernes landsstyre har vedtaget et forslag til midlertidig lov for Færøerne om pantsætning af fangst gældende for året 1955, hvilket forslag er enslydende med loven for 1954, og henstillet, at forslaget forelægges folketinget.

Statsministeriet har anbefalet, at forslaget søges gennemført.

Da justitsministeriet må anse det for rimeligt, at den ved lovene for 1952-54 trufne ordning, hvis formål var at lette vilkårene for tilvejebringelse af kredit til det færøske fiskeris udrustning, kommer til at gælde også for året 1955, fremsættes nærværende lovforslag, der ganske svarer til det af Færøernes landsstyre vedtagne forslag."

Lovforslaget vedtoges i folketinget uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Johs. E. Larsen (S), Vagn Bro (V), Hans Baagø-Hansen (KF), A. C. Normann (RV) og L. Lynnerup Nielsen (DKP)