Luk

Luk
Luk

Luk

B 12 Forslag til folketingsbeslutning om foranstaltninger til forbedring af den værnepligtige ungdoms forhold.

Af: Ingmar Wagner (DKP), Alfred Jensen (DKP) og Aksel Larsen (DKP)
Samling: 1955-56
Status: 2. behandlet/Forkastet
Ifølge forslaget skulle folketinget beslutte at opfordre forsvarsministeren til at træffe de nødvendige foranstaltninger til en forbedring af den værnepligtige ungdoms forhold på følgende områder:

1. Lønnen hæves til 4 kr. daglig gennem hele tjenestetiden.

2. Der gives en månedlig gratis orlovsrejse, indbefattet de befalede orlovsrejser.

3. Let udgangsfodtøj stilles frit til rådighed. Der ydes gratis skoforsåling.

4. Nødvendig undermundering, bl. a. skjorter, undertøj, og sokker, må ydes i hele tjenestetiden, samtidig med at der på kasernerne gennemføres en ordning, der sikrer de værnepligtige gratis vask.

Ved fremsættelsen af forslaget anførte Ingmar Wagner (DK) som ordfører for forslagsstillerne:

„Der stilles store krav til Danmarks ungdom. Den har mange pligter, medens den på mange områder har altfor få rettigheder. Særlige byrder er der i dag pålagt den ungdom, der aftjener sin værnepligt indenfor hæren, marinen og luftvåbnet. De tages bort fra det civile liv på et tidspunkt, hvor de ofte er under uddannelse, eller hvor de lige har gennemført en faglig uddannelse og skulle indtræde i de udlærte svendes rækker og hermed have mulighed for at tjene en nogenlunde løn. Mange ser hen til den dag, hvor de kan stifte eget hjem og familie. Militærtjenesten betyder et afbræk i mange unges fremtidsplaner.

Hertil kommer yderligere, at man under den lange militære tjenestetid byder de unge ringe kår. Kommunisterne er af den opfattelse, at når ungdommen indkaldes til militærtjeneste, må der sikres den ordentlige forhold under tjenestetiden.

Den aflønning, der gives de værnepligtige, er altfor lille. I øjeblikket er den 2 kr. daglig for værnepligtige i de første 6 måneder, derefter stiger den med 25 øre indtil 12 måneders tjenestetid, og derudover får de værnepligtige 3 kr. daglig i tjenestetiden udover 1 år.

Derimod får de frivillige menige 4 kr. daglig i elevtiden. Kommunisterne foreslår, at aflønningen for de værnepligtige kommer på højde med de frivilliges, og at lønnen bliver 4 kr. daglig i hele tjenestetiden.

Den nuværende ordning med orlovsrejser er utilstrækkelig. Mange soldater er kaserneret langt fra deres hjem og har ikke selv råd til at betale de dyre rejser. Den gældende ordning for orlovsrejser er 2 gratis rejser årligt. Disse foreslås udvidet til en gratis orlovsrejse månedligt.

For tiden forefindes en helt urimelig forskelsbehandling af de værnepligtige, når det drejer sig om udgangsfodtøj og gratis skoforsåling. F. eks. får marinesoldater stillet sko til rådighed, samtidig med at de under hele tjenestetiden kan få deres fodtøj gratis forsålet. Denne ordning gælder ikke for hæren. Her skal de menige selv holde sig med udgangsfodtøj og selv betale de nødvendige skoforsålinger. I øjeblikket koster et par sko mellem 60 og 80 kr. og en forsåling et sted mellem 15 og 20 kr. Det er helt urimeligt at forlange, at soldaterne selv skal afholde disse store udgifter af deres beskedne løn. Derfor foreslås det, at den ordning, der gælder for marinen, kommer til at omfatte alle værnepligtige.

På samme måde som marinen har fordele med fodtøj, gør det samme sig gældende for undermunderingen og vask af tøj. Andre soldater får f. eks. kun udleveret 3 par sokker det første år, og det er ikke ualmindeligt, at disse er slidt op under de første måneders rekruttid. Har den værnepligtige brug for flere sokker, må han selv anskaffe sig dem. Det samme gælder for skjorter og undertøj. Kommunisterne foreslår, at alle værnepligtige får stillet den nødvendige undermundering til rådighed i hele tjenestetiden, samtidig med at der gennemføres en ordning, så det i fremtiden er muligt for alle værnepligtige at få vasket deres tøj på kaserne uden at betale herfor. Sådan en ordning er også indført for marinen.

De udgifter, som disse nødvendige forbedringer for de værnepligtige vil betyde på forsvarsministeriets budget, må ikke betyde en forhøjelse af de i forvejen høje militærudgifter, men bør snarere fremskaffes ved besparelser på andre områder indenfor militæret."

Forsvarsministeren udtalte ved 1. behandling, at regeringen havde sin opmærksomhed henvendt på at skabe så gode forhold for de værnepligtige som muligt. En gennemførelse af det foreliggende forslag ville imidlertid medføre store merudgifter for staten, hvilket ministeren nærmere gjorde rede for.

„Jeg har flere gange overfor det høje ting haft lejlighed til at redegøre for de værnepligtiges lønninger, sidste gang under den nylig afholdte finanslovdebat. Som jeg anførte dengang, modtager de værnepligtige en række af de goder, hvortil den skete stigning i pristallet jo i hovedsagen har kunnet henføres. Jeg tænker her på grupperne fødevarer, tøj, bolig, brændsel og belysning. Jeg skal derfor kun udtale, at de senest stedfundne stigninger i pristallet ikke motiverer en forhøjelse af lønningerne af en størrelsesorden, som her er foreslået. Jeg skal i denne forbindelse oplyse, at såfremt man hævede lønningerne til 4 kr. om dagen til værnepligtige menige, ville dette betyde en årlig merudgift på ca. 18,2 mill. kr. Såfremt en lønforbedring af samme omfang tænktes at omfatte alt daglønnet militært personel, ville merudgiften andrage 23,6 mill. kr.

Hvad angår orlovsrejserne, er forholdet det, at der i øjeblikket gives værnepligtige med 15-16 måneders tjenestetid gennemsnitlig ialt 5 frirejser og værnepligtige med længere tjeneste gennemsnitlig 7 frirejser. Altså i gennemsnit 1 frirejse for hver 2½—3 måned. Da 1 frirejse for hele det værnepligtige mandskab koster ca. 1,1 mill. kr., vil en udvidelse af frirejsernes antal til I hver måned, indbefattet orlovsrejser ved jul, påske og pinse, betyde en årlig merudgift på ca. 9 mill. kr.

Forslaget om, at de værnepligtige skal have stillet let udgangsfodtøj til rådighed, har jeg ligeledes haft anledning til at nævne for det høje ting under finanslovdebatten. For udlevering af fodtøj til de værnepligtige er forholdet det, at der ved søværnet udlånes 1 par sko og 1 par støvler, der vedligeholdes af søværnet. Ved hæren og flyvevåbnet udlånes 2 par støvler, der ligeledes vedligeholdes ved forsvarets foranstaltning. Herudover skal de indkaldte til disse to værn til udgangsbrug medbringe 1 par sko, der skal vedligeholdes af den værnepligtige selv. Som jeg gjorde opmærksom på, sidst jeg havde ordet om dette forhold, vil det, såfremt man fra forsvarets side skal anskaffe og vedligeholde sko til alle værnepligtige, betyde en merudgift, som efter en nylig foretagen beregning vil beløbe sig til ca. 1,75 mill. kr. årlig.

Om undermundering til de værnepligtige skal jeg oplyse, at det indkaldte mandskab ved det første møde får udleveret tilstrækkeligt med skjorter, undertøj og sokker til det første år. Efter et års tjeneste udleveres der supplerende beklædning, og dette fortsætter hvert halvår, så længe det værnepligtige personel forretter tjeneste.

Hvad vask af denne undermundering angår, er forholdet det, at den for hærens og flyvevåbnets vedkommende foretages af den værnepligtige selv. Der har tidligere været overvejelser om at foretage vask ved forsvarets foranstaltning. Dette blev imidlertid opgivet, efter at det blev oplyst, at en vaskeordning udvidet til hæren og flyvevåbnet ville kræve et ret stort yderligere depotpersonale og skønsmæssigt ville medføre en årlig merudgift på mindst 3½ mill. kr.

Det vil ses, at en imødekommelse af alle punkterne i det stillede forslag tilsammen vil medføre en merudgift af en størrelsesorden på mindst 32 mill. kr. årlig. Da denne udgift skal afholdes indenfor rammerne af forsvarsbudgettet, vil jeg finde det naturligt, at de her rejste spørgsmål afventer forhandlingerne i udvalget vedrørende vort forsvars fremtidige organisation."

Efter at ordføreren for forslagsstillerne havde svaret forsvarsministeren, udtalte en række partiordførere sig, og disse mente ligesom ministeren, at det var i forsvarsudvalget, forhandlingerne om de rejste spørgsmål burde føres. De pågældende ordførere udtalte sig alle til fordel for, at de værnepligtige fik så gode og rimelige vilkår, som man fandt det muligt at give dem, men kunne ikke tiltræde det kommunistiske forslag, der overgik til 2. behandling uden at blive underkastet udvalgsbehandling.

Ved 2. behandling udtalte ordføreren for forslagsstillerne bl. a.:

„Jeg var i den heldige situation ved førstebehandlingen af dette forslag til beslutning, som den kommunistiske gruppe har fremsat om en forbedring af den værnepligtige ungdoms kår, at forslaget mødte stor sympati her i salen. Først og fremmest var alle ordførere enige om, at det var nødvendigt, at soldaterne fik bedre forhold. Alle sagde, at de måtte have rimelige vilkår i den tid, de gjorde militærtjeneste. Derover er der vist fuld og hel klarhed. Men hvis vi kan gå så langt, må der vel også være enighed om, at de nuværende forhold for Danmarks værnepligtige ungdom ikke er tilfredsstillende, og det skulle vel være den bedste baggrund for, at soldaterne nu meget snart fik de forbedringer, som det kommunistiske forslag indeholder, og som efter vor opfattelse er absolut nødvendige fremskridt for den værnepligtige ungdom ..."

Johs. Christiansen (RV) motiverede derefter sin stilling til forslaget således:

„De spørgsmål, der her er tale om, indgår i høj grad i det radikale venstres overvejelser med henblik på den ændring, som vi håber vil komme i hele den militære opbygning. Det er de samme spørgsmål, som vi sidder og arbejder med i forsvarsudvalget, og vi kan ikke være med til at gennemføre disse ændringer stykkevis."

Ved 2. (sidste) behandling forkastedes forslaget med 113 stemmer mod 4 (DK), idet 6 medlemmer (DR og 1 grønlandsk repræsentant) afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Victor Gram (S), Axel Reedtz-Thott (KF), Johs. Christiansen (RV), Ingmar Wagner (DKP) og Viggo Starcke (DR)