Luk

Luk
Luk

Luk

B 8 Folketingsbeslutning angående statsregnskabet for finansåret 1953-54.

Af:
Samling: 1955-56
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Ved beslutningen godkendes statsregnskabet for 1953—54.

I det af folketinget nedsatte udvalgs enstemmige betænkning hedder det:

„Udvalget har afholdt 4 møder og har indhentet oplysninger om en række forhold. Der er således modtaget oplysninger fra udenrigsministeriet om afvikling af „Jutlandia"-ekspeditionen og om politikassen i København, fra ministeriet for Grønland om forskellige grønlandske forhold, herunder om tjenestemænds lønningsforhold, regnskaberne fra det grønlandske olieaktieselskab og bygge- og anlægsvirksomheden; fra socialministeriet om statstilskud til Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse; fra finansministeriet om Den sønderjydske Lånekasse; fra ministeriet for offentlige arbejder om administrationen af Københavns grønne områder og fra forsvarsministeriet om bygningstjenestens medvirken ved nybygnings- og vedligeholdelsesarbejder, telegrafforvaltningens regnskab, kontrollen med flyvevåbnets personels adgang til privat arbejde på centralværkstederne samt om udarbejdelsen af et forvaltningsreglement for forsvaret.

Udvalget tilslutter sig statsrevisorernes bemærkning til forskellige udgiftsposter om, at der bør være mere overensstemmelse mellem bevilling og regnskab.

Udvalget har iøvrigt taget de givne oplysninger til efterretning."

Godkendelsen af statsregnskabet var enstemmig.
Partiernes ordførere
Poul Hansen (Svendborg) (S)