Luk

Luk
Luk

Luk

L 21 Lov om ændring i lov om afgift af gevinster i klasselotteriet.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1955-56
Status: Stadfæstet
Lov nr. 77 af 28-03-1956
Ved lov nr. 82 af 28. marts 1956 om ændringer i loven om den fælleskommunale udligningsfond ophævedes med virkning fra 1. april 1956 den hidtil gældende bestemmelse, hvorefter halvdelen af den afgift, der svares af klasselotterigevinster, skulle tilfalde udligningsfonden. I overensstemmelse hermed gennemførtes nærværende lov, som har følgende indhold:

§ 1. I lov nr. 519 af 19. december 1942 om afgift af gevinster i klasselotteriet foretages følgende ændring:

§ 2. Lovens § 1 affattes således:

"Af de gevinster i klasselotteriet, der fra og med det 269. lotteri tilfalder spillerne i lotteriet, skal der svares en afgift til statskassen på 15 pct., beregnet af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr."

§ 3. Denne lov træder i kraft den 1. april 1956.

Lovforslaget indgik som et led i regeringens skattereformplaner. Det fremsattes første gang i folketingsåret 1953-54 og genfremsattes i uændret form i hvert af de to efterfølgende folketingsår.

Lovforslaget gennemførtes uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Hans Knudsen (S), Thorkil Kristensen (V), Poul Møller (KF), Bertel Dahlgaard (RV), Alfred Jensen (DKP) og Søren Olesen (DR)