Loven, der på forhånd var enstemmigt vedtaget af Færøernes lagting, tilsigter at skabe grundlag for en forhøjelse af de gældende takster for behandling af sygekassepatienter på de færøske sygehuse. Disse takster var i sygehusloven fastsat til 2 kr. pr. sygedag. Da udgifterne til sygehusenes drift imidlertid er steget fra ca. 6 kr. pr. sygedag i 1939 til godt 30 kr. pr. sygedag i 1954-55, har man på Færøerne ønsket at få gennemført en forhøjelse af sygehusenes takster.

Efter loven vil taksterne i fremtiden blive fastsat i et af indenrigsministeriet godkendt takstregulativ, således som det er tilfældet for de offentlige sygehuse i det øvrige land, og det er hensigten at fastsætte taksterne på linie med, hvad der i almindelighed gælder for de kommunale sygehuse.

Ud over den anførte ændring af takstbestemmelserne indeholder loven alene nogle formelle ændringer, som står i forbindelse med Færøernes ændrede statsretlige stilling i henhold til hjemmestyreloven.

I bemærkningerne til det af indenrigsministeren fremsatte lovforslag hedder det:

„Bestemmelserne om de færøske sygehuses forhold indeholdes i lov for Færøerne nr. 76 af 15. marts 1939. Loven indeholder i første række bestemmelser om sygehusenes økonomiske forhold, idet loven fastsætter regler for de offentlige tilskud til driften af de færøske sygehuse, herunder statskassens tilskud, sygekassernes betaling og Færøernes amtskommunes (nu landskassens) bidrag til sygehusenes drift. Statskassens tilskud udgør efter loven som hovedregel 2 kr. pr. sygedag, hvilket beløb dog vil være at tage op til revision hvert 3. år, således at ændringen af tilskuddet kan ske ved finanslov eller tillægsbevillingslov. Sygekassernes betaling er ligeledes fastsat til 2 kr. pr. dag, dog ikke over halvdelen af den ellers for behandlingen m. v. på vedkommende sygehus fastsatte betaling. Endelig pålægger loven amtskommunens kasse (nu landskassen) at udrede de beløb, hvormed sygehusenes udgifter overstiger de samlede indtægter.

Under hensyn til den ændring, som har fundet sted i Færøernes statsretlige stilling, og på grund af den udvikling, som iøvrigt er sket på sygehusvæsenets område siden 1939, har det været overvejet at iværksætte en almindelig revision af den færøske sygehuslov, og der er allerede for flere år siden blevet ført orienterende forhandlinger med de færøske myndigheder om spørgsmålet.

På grund af lægestriden i Klaksvig blev spørgsmålet om en almindelig revision af loven stillet i bero. Derimod blev der ved tillægsbevillingsloven for finansåret 1951-52 gennemført en forhøjelse af statstilskuddet, som ikke var blevet ændret siden lovens vedtagelse. Tilskuddet blev da fastsat til 9 kr. pr. sygedag, og dette beløb er senere for finansåret 1955-56 forhøjet til 10 kr. pr. sygedag.

På grund af den betydelige stigning i sygehusenes udgifter, som har fundet sted siden 1939 — fra ca. 6 kr. pr. sygedag til godt 30 kr. pr. sygedag i 1954-55 — har sygehusenes bestyrelse ønsket at gennemføre en forhøjelse af sygehusenes takster på linie med den takstforhøjelse, som i almindelighed er gennemført på de kommunale sygehuse i det øvrige land. På denne baggrund har Færøernes lagting vedtaget det foreliggende lovforslag om ændring af den færøske sygehuslov, hvorved der skabes hjemmel for at iværksætte den ønskede takstforhøjelse, idet taksterne efter lovforslaget skal godkendes af indenrigsministeren, hvilket svarer til, hvad der er gældende i det øvrige land i henhold til sygehusloven af 27. februar 1946."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges uændret og enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.