Luk

Luk
Luk

Luk

L 75 Lov om ændring af lov om tilbagebetaling af fortjeneste ved erhvervsvirksomhed m. v. i tysk interesse.

Af: Minister for handel, industri og søfart Lis Groes ()
Samling: 1955-56
Status: Stadfæstet
Lov nr. 137 af 25-05-1956
Loven har følgende indhold:

Til § 19 i lov nr. 500 af 9. oktober 1945 om tilbagebetaling af fortjeneste ved erhvervsvirksomhed m. v. i tysk interesse, jfr. lov nr. 400 af 12. juli 1946, føjes som nyt stk. 5:

„Begæring om fornyet behandling efter stk. 3 skal være indgivet til revisionsudvalget for tyske betalinger inden 8 uger efter kendelsens forkyndelse. Sager, i hvilke kendelse er afsagt før den 1. juni 1956, kan dog begæres genoptaget indtil udgangen af juli måned 1956."

Lovens bestemmelser begrundedes i bemærkningerne til lovforslaget på samme måde, som bestemmelserne i den samtidig gennemførte lov om ændring af lov om anvancebegrænsning vedrørende visse leverancer og arbejder m. v. var begrundet, jfr. nærmest foregående sag. Angående ministerens fremsættelsestale og den for de to lovforslag fælles udvalgsbetænkning henvises ligeledes til, hvad der er anført vedrørende den foregående sag.

Udvalgsarbejdet resulterede ikke i andre ændringer, end at de oprindelig foreslåede frister blev udskudt.

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget enstemmigt.
Partiernes ordførere
Erhard Jakobsen (S), Henry Hansen (V), Erik Ninn-Hansen (KF) og Oluf Steen (RV)