Luk

Luk
Luk

Luk

L 97 Forslag til lov om ændring i lov om afgift af spiritus, vin og øl.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1955-56
Status: Bortfaldet
Som led i en fornyet genfremsættelse af de den 11. maj 1954 i folketinget fremsatte lovforslag om en reform af skattelovgivningen og af reglerne om fordelingen af en række offentlige indtægter og udgifter mellem stat og kommuner fremsattes nærværende lovforslag.

Lovforslaget svarede — bortset fra nogle redaktionelle rettelser i dets titel og tekst — ganske til det den 15. februar 1955 genfremsatte forslag til lov om ændring i lov om afgift på omsætningen af stærke drikke, (årbog 1953-54, side 478, og 1954-55, side 413), der igen var enslydende med lovforslaget af 11. maj 1954. Lovforslaget henvistes ligesom i de foregående samlinger til et folketingsudvalg, der ikke nåede til ende med sit arbejde inden folketingsårets slutning.
Partiernes ordførere
Hans Knudsen (S), Thorkil Kristensen (V), Poul Møller (KF), Bertel Dahlgaard (RV), Alfred Jensen (DKP) og Søren Olesen (DR)