Ved beslutningen meddeler folketinget sit samtykke til, at de i sjette protokol af 23. maj 1956 vedrørende supplerende toldindrømmelser under Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (GATT) indeholdte danske toldindrømmelser sættes i kraft.
I tiden 19. januar-23. maj 1956 afholdtes i Geneve den fjerde serie toldforhandlinger under GATT. Af de 35 i overenskomsten kontraherende parter deltog 22 i denne toldkonference, og der afsluttedes i alt godt 60 tosidede aftaler om nedsættelser eller bindinger af gældende toldsatser. Disse aftaler, som vil blive iværksat ved ovennævnte sjette protokol vedrørende supplerende toldindrømmelser under Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel berører ca. 3 000 toldsatser, hvorefter der under Den almindelige Overenskomst vil være bundet eller nedsat ca. 60 000 toldsatser i GATT-landene.
De af andre GATT-lande ydede toldindrømmelser kommer dansk eksport af de pågældende varer til gode, enten fordi de er ydet direkte til Danmark eller som følge af det i GATT knæsatte mestbegunstigelsesprincip. Selv om Danmark, som det fremgår af bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutning, ikke ved sine tosidede forhandlinger opnåede betydelige fordele, vil konferencens samlede resultater derfor være af interesse for dansk eksport.
Konferencens forhistorie.
I tiden siden Torquay-konferencen i vinteren 1950-51 har man fra dansk side sammen med de øvrige lavtariflande fortsat de i Torquay indledte bestræbelser med henblik på vedtagelse i GATT af en automatisk virkende forpligtelse for medlemslandene til at reducere deres toldniveauer. En plan for en sådan toldnedsættelsesforpligtelse blev udarbejdet, og lavtariflandene søgte på den i vinteren 1954-55 afholdte konference om en revision af GATT forgæves at få hovedprincipperne i denne plan optaget i GATT.
Efter at USAs regering i juni 1955 havde meddelt, at den var rede til at optage toldforhandlinger med alle andre medlemslande i medfør af den bemyndigelse, den havde fået ved „Tråde Agreements Extension Act", opnåedes der enighed om, at en fjerde serie internationale toldforhandlinger skulle finde sted i foråret 1956. Et forsøg på at få vedtaget, at forhandlingerne skulle føres på basis af en automatisk virkende toldnedsættelsesforpligtelse mødte kraftig modstand fra højtariflandenes side. De principper, der skulle ligge til grund for forhandlingerne, blev i det væsentlige de samme som dem, der havde dannet grundlaget for de tidligere toldforhandlinger under GATT, hvilket vil sige, at forhandlingerne skulle føres mellem landene to og to på basis af et gensidighedsprincip.
Forarbejdet til toldlconferencen.
I lighed med den ved forberedelserne til Annecy- og Torquay-konferencerne fulgte fremgangsmåde blev de danske forarbejder til Genéve-konferencen foretaget af det under departementet for told- og forbrugsafgifter nedsatte toldforhandlingsudvalg.
Toldforhandlingsudvalget udarbejdede de lister over Danmarks ønsker om toldindrømmelser fra udlandet, som skulle tilstilles de øvrige lande. Endvidere afgav udvalget indstilling til finansministeren om, hvilke toldindrømmelser Danmark under forudsætning af gensidighed kunne tilbyde udlandet. Listerne over de danske tilbud om toldindrømmelser blev af finansministeren forelagt repræsentanter for de udvalgsberettigede politiske partier. De pågældende repræsentanter blev i øvrigt også under konferencens forløb holdt orienteret om forhandlingernes gang og fik forelagt de endelige toldaftaler, forinden undertegnelse af disse fandt sted.
Forløbet af de internationale toldforhandlinger i Genève.
A. De tosidede toldforhandlinger.
Allerede inden konferencens åbning meddelte Finland og Frankrig, at de ikke fandt grundlag for at optage toldforhandlinger med Danmark. Det viste sig også hurtigt, at der ikke forelå grundlag for aftaler med Australien, Belgien, Holland, Luxembourg og Chile. Endvidere trak Ceylon sig ud af konferencen.
Den danske delegation kom kun i egentlige forhandlinger med delegationerne for USA, Canada, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien, Østrig og Storbritannien.
Danmarks forhandlinger med Storbritannien og Italien førte ikke til afsluttelse af aftaler, først og fremmest fordi disse lande ikke fremkom med for Danmark tilfredsstillende tilbud vedrørende landbrugsvarer.
Danmarks forhandlinger på konferencen resulterede herefter i toldaftaler mellem Danmark og følgende fire lande: USA, Canada, Forbundsrepublikken Tyskland og Østrig.
B. Sjette protokol vedrørende supplerende toldindrømmelser under GATT.
De på Genéve-konferencen aftalte toldindrømmelser indføjes i de allerede bestående, til GATT knyttede lister over toldindrømmelser ved „Sjette protokol vedrørende supplerende toldindrømmelser under Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel".
Protokollens § 1 indeholder den bestemmelse, hvorved de på konferencen aftalte toldindrømmelser bliver en del af de til Den almindelige Overenskomst knyttede lister over toldindrømmelser.
Ifølge § 2 vil den enkelte kontraherende parts toldindrømmelser først træde i kraft, efter at den har meddelt, at den vil sætte sine toldindrømmelser i kraft.
§ 3 giver kontraherende parter, der har sat deres toldindrømmelser i kraft, adgang til fra en sådan ikraftsættelse at undtage
toldindrømmelser ydet til lande, som endnu ikke har afgivet den i § 2 omhandlede meddelelse.
I 9 4 fastsættes protokollens dato som skæringsdato for anvendelse af visse af Den almindelige Overenskomsts bestemmelser.
§§ 5 og 6 indeholder undertegnelses- og deponeringsbestem- melser m. v. Protokollen er blevet undertegnet på Danmarks vegne den 23. maj 1956.
C. Konferencens flersidede drøftelser.
Efter at de ovenfor under redegørelsen for konferencens forhistorie omtalte bestræbelser for at få etableret en automatisk virkende toldnedsættelsesforpligtelse var brudt sammen, koncentrerede man sig fra dansk side sammen med de andre lavtariflande om i videst muligt omfang at udnytte det beskedne flersidede element, som det var lykkedes at få ind i bestemmelserne om nedsættelse af en særlig toldforhandlingskomité, der skulle lede og samordne forhandlingerne. Fra dansk side søgte man således at få den nævnte komité til at øve en aktiv indsats for en forøgelse af højtariflandenes tilbud om toldnedsættelser, ikke mindst for landbrugsvarer. De danske bestræbelser stødte imidlertid på modstand fra de af komiteens medlemmer, der repræsenterede højtariflandene, og komiteens få henstillinger herom blev kun i ringe grad fulgt af højtariflandene. Dette gjaldt således også en henstilling fra komiteen til' de forhandlende lande om i særlig grad at være opmærksomme på det ringe antal tilbud, der forelå vedrørende landbrugsvarer. Den manglende vilje til at følge denne henstilling var baggrunden for, at den danske delegations forhandlinger med Storbritannien og Italien blev resultatløse, og førte i forhandlingerne mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til en kuldkastelse af hele det oprindelige forhandlingsgrundlag med det resultat, at den endelige dansk-tyske aftale blev af meget begrænset indhold.
Af stats- og udenrigsministerens tale ved fremsættelsen af forslaget til folketingsbeslutning skal anføres følgende afsnit:
„Ligesom tilfældet var i 1930erne, har de fælles principielle interesser ved flere lejligheder fået de europæiske lavtariflande (Danmark, Norge, Sverige, Beneluxlandene og Schweiz) til at indtage fælles standpunkter i de senere års tolddrøftelser. I foråret 1956 fremlagde man fra dansk side en toldnedsættelsesplan for de øvrige lavtariflande med henblik på at få toldspørgsmålet realitetsbehandlet i den europæiske økonomiske samarbejdsorganisation, OEEC, idet yderligere fremskridt ikke foreløbig syntes at kunne opnås i GATT. Lavtariflandene enedes om et fælles forslag, der tog sigte på automatiske toldnedsættelser for de vigtigste varer i den europæiske samhandel; dette forslag kom til drøftelse på et ministermøde i
OEEC i juli 1956 og anses for at have været medvirkende til, at Storbritannien ændrede sin holdning til spørgsmålet om at tage det generelle europæiske toldproblem op til realitetsbehandling. Som det vil vides, besluttede OEECs ministerråd på britisk initiativ at iværksætte en undersøgelse af muligheden for en nærmere tilknytning mellem den af Beneluxlandene, Frankrig, Italien og Tyskland påtænkte toldunion og de øvrige OEEC-lande. Undersøgelsen skulle først og fremmest koncentreres om muligheden for at skabe et europæisk frihandelsområde, det vil sige en samarbejdsform, under hvilken de deltagende lande afskaffer de indbyrdes toldsatser og øvrige handelsrestriktioner, men hver for sig kan opretholde autonome toldsatser over for den øvrige verden. Det blev samtidig besluttet, at lavtariflandenes toldnedsættelsesplan omgående skal søges gennemført, hvis disse undersøgelser ikke fører til noget positivt resultat. Undersøgelserne befinder sig endnu på et rent teknisk stade, men det er hensigten at søge udarbejdet en foreløbig beretning inden nytår 1957. Hvis det viser sig, at de tekniske muligheder for dannelsen af et frihandelsområde i tilknytning til de seks landes påtænkte toldunion er til stede — og foreløbig forekommer dette sandsynligt — kan undersøgelserne ventes fortsat med henblik på at udarbejde en mere detaljeret plan, der skal forelægges for de politiske myndigheder i de enkelte lande. Det er ifølge sagens natur for tidligt på indeværende tidspunkt at skønne over det sandsynlige resultat af undersøgelserne eller at kommentere de problemer, der er forbundet med en sådan plan, herunder spørgsmålet om resultatet af de danske bestræbelser for at sikre, at landbrugsvarerne inddrages i et eventuelt frihandelsområde. De indtil nu stedfundne drøftelser har i mange henseender tydet på en positiv holdning i de deltagende lande til tanken om dannelse af et europæisk frihandelsområde."
Ministeren sluttede sin redegørelse således:
„Toldkonferencen i Geneve har måske haft sin største betydning ved at vise, at den hidtil anvendte forhandlingsform — baseret på bilateral udveksling af ydelser og modydelser, som i kraft af mest- begunstigelsesprincippet udstrækkes til samtlige medlemmer — under de herskende forhold næppe kan forventes at føre til yderligere resultater af betydning, og at nye metoder er påkrævede.
Hvad angår de beskedne direkte toldindrømmelser, som Danmark tilforhandlede sig på konferencen i Geneve, er det regeringens opfattelse, at der er et for Danmark gunstigt forhold mellem ydelser og modydelser — de sidstnævnte hovedsagelig i form af toldbindinger. Hertil kommer de indirekte fordele, som Danmark i kraft af mest- begunstigelsesprincippet opnår af de toldnedsættelser og toldbindinger, hvorom andre lande indbyrdes traf aftale under konferencen."
Forslaget til folketingsbeslutning mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier med undtagelse af det kommunistiske, hvis ordfører ikke mente, at Danmark ville opnå nogen fordel ved at tiltræde den overenskomst, som forslaget drejede sig om.
Kommunisterne afholdt sig derfor fra at stemme om forslaget, som de øvrige partier enstemmigt sluttede sig til.