Ved beslutningen meddeler folketinget sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i Geneve den 25. september 1956 undertegnede overenskomst om finansiering af visse luftfartstjenester i Grønland og på Færøerne.
Ved beslutning af 20. marts 1951 meddelte rigsdagen sit samtykke til Danmarks undertegnelse af den i Montreal den 9. september
1949 afsluttede overenskomst mellem den danske regering og rådet for den internationale civile luftfartsorganisation (ICAO) vedrørende visse luftfartshjælpemidler i Grønland og på Færøerne.
Da en forbedring og udvidelse af de eksisterende luftfartshjælpemidler fra flere overenskomstlandes side fandtes påkrævet, og da der var almindelig enighed blandt de implicerede lande om det ønskelige i at opnå en mere smidig administration, end hvad der havde været muligt under 1949-overenskomsten, blev spørgsmålet om en revision af denne aktuelt, og ICAO indkaldte derfor de interesserede stater til konference i Geneve i september måned 1956. Følgende stater var repræsenteret på konferencen: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Den tyske Forbundsrepublik, Island, Israel, Italien, Holland, Norge, Sverige, Schweiz, Storbritannien og USA, og samtlige disse stater har undertegnet ovennævnte overenskomst, hvorom enighed opnåedes i Geneve den 25. september 1956.
Den nu foreliggende overenskomst tjener samme formål som
1949-overenskomsten, nemlig gennem en fælles finansiering af visse
luftfartstjenester i Grønland og på Færøerne at bidrage til den sikre gennemførelse af ruteflyvningen på Nordatlanten.
På tilsvarende måde som efter den hidtidige overenskomst forpligter Danmark sig til at stille visse nærmere angivne meteorologi- og telekommunikationstjenester samt radionavigationshjælpemidler til disposition for overenskomstlandenes luftfart mod, at disse lande til gengæld yder bidrag til afskrivning, forrentning og drift af de pågældende tjenester.
Efter 1949-overenskomsten fik Danmark dækket 90 pct. af samtlige udgifter til Grønlandstjenesterne og 95 pct. af samtlige udgifter ved LORAN-tjenesterne i Grønland og på Færøerne.
Ved den nu foreliggende overenskomst er der på dette punkt foretaget en forbedring for Danmark derved, at det danske bidrag sættes til vor andel i den samlede lufttrafik over Nordatlanten, for tiden 2,29 pct., hvortil kommer 5 pct., som Danmark skal yde som bidrag for indirekte, økonomiske fordele (valutariske, beskæftigelsesmæssige etc.) ved tjenesternes tilstedeværelse, eller i alt 7,29 pct. mod tidligere 10 pct. Denne nedsættelse vil betyde, at Danmarks bidrag i forhold til den bestående ordning efter 1949-overenskomsten vil blive reduceret med 200 000 kr. i 1957 og med ca. 180 000 kr. i 1958. Det samlede danske bidrag vil for 1957 andrage ca. 621 000 kr. og for 1958 ca. 565 000 kr.
Også på andre punkter betyder den nye overenskomst en forbedring for Danmark. Det kan således bl. a. nævnes, at det nu klart er fastslået, at en stat, som træder ud af overenskomstforholdet, fortsat er forpligtet til at betale sin part af de af den danske regering afholdte kapitaludgifter (artikel XXV b). Endvidere ophæver overenskomsten den hidtidige ordning med individuelle maksimumsbeløb for de enkelte overenskomstlandes bidrag. Endelig er der nu mulighed for at indføre nye tjenester under overenskomsten, blot disse er tiltrådt af overenskomstlande, hvis bidragsansættelse tilsammen udgør mindst 90 pct. af det totale bidragsbeløb. Efter 1949-overenskomsten kræves på sidstnævnte område total enighed blandt overenskomstlandene.
Med hensyn til de rent tekniske spørgsmål indebærer den nye overenskomst bl. a. indførelse af radiovindmålinger ved Danmarkshavn samt udbygning af Prins Christians Sunds aeronautiske radiotjeneste.
Endvidere er det vedtaget at oprette en telegrafiforbindelse mellem Godhavn og Nordamerika samt at udbygge tjenesten ved Prins Christians Sund med
radiofjernskriverforbindelser til Gander og Reykjavik samt en telegrafiforbindelse til Reykjavik. Indførelsen af disse tjenester er imidlertid afhængig af udfaldet af overvejelser om indførelse af et helt nyt kommunikationssystem (forward scatter systemet). Såfremt det nye kommunikationssystem kan realiseres inden for et kortere tidsrum, vil de nævnte tjenester ikke blive etableret.
Overenskomsten fra 1949 blev indgået mellem Danmark og ICAOs råd. Den nye aftale er indgået direkte mellem forannævnte stater, hvorved aftalen bringes på linje med andre overenskomster på luftfartsområdet.
Overenskomstens indhold.
Artikel I indeholder indledende bemærkninger.
Artikel II og III fastslår Danmarks forpligtelser med hensyn til tjenesterne.
Artikel IV indeholder bestemmelser om ICAOs medvirken ved administrationen af overenskomsten.
Artikel V fastsætter, at udgifterne ved tjenesterne ikke må overstige 1.234.525 USA dollars. I dette maksimumsbeløb er indeholdt et 10 pct. reservefond til dækning af svigtende betalinger, almindelige prisstigninger samt udgifter til mindre, nye tjenester eller forbedringer af eksisterende tjenester.
Artikel VI bestemmer, at overenskomsten kan udvides med nye tjenester, når stater, repræsenterende 90 pct. af den samlede bidragydelse, er enige herom.
Artikel VII indeholder nærmere regler om overenskomstlandenes refusion af de af Danmark afholdte udgifter til tjenesterne.
Artikel VIII indeholder regler om Danmarks pligt til at udarbejde overslag og regnskab vedrørende udgifterne ved tjenesterne.
Artikel IX fastsætter regler om dækning af Danmarks kapitaludlæg i forbindelse med tjenesterne.
Artikel X indeholder bestemmelser om et reservefond.
Artikel XI fastsætter regler om, hvilke møntsorter betalinger skal erlægges i.
Artikel XII indeholder bestemmelser om udbetalinger — herunder forskudsvis udbetaling — af de Danmark tilkommende betalinger.
Artikel XIII indeholder bestemmelser om optagelse af nye tjenester og afholdelse af nye kapitaludgifter ved eksisterende tjenester.
Artikel XIV indeholder bestemmelser om afgifter for benyttelse af tjenesterne.
Artikel XV indeholder et forbud mod, at Danmark uden rådets godkendelse indgår visse internationale aftaler vedrørende tjenesterne.
Artikel XVI fastsætter regler for Danmarks samarbejde med
ICAOs repræsentanter.
Artikel XVII fastslår, hvornår rådet skal sammenkalde en konference af samtlige interesserede regeringer.
Artikel XVIII bestemmer, at eventuelle tvistigheder, som ikke kan bilægges ved forhandling, på begæring af en kontraherende regering, der er part i tvisten, skal forelægges rådet til udtalelse.
Artikel XIX indeholder regler om underskrift og ratifikation. Artikel XX giver adgang for regeringer, der ikke har underskrevet overenskomsten inden den 1. december 1956, til at tiltræde denne.
Artikel XXI indeholder ikrafttrædelsesregler.
Artikel XXII og artikel XXIII indeholder bestemmelser om opsigelse samt om udtrædelse af overenskomsten.
Artikel XXIV og artikel XXV indeholder regler om det økonomiske opgør, der skal finde sted i tilfælde af en regerings opsigelse eller udtræden af overenskomsten.
Artikel XXVI fastsætter regler om ændring af overenskomsten. Overenskomsten er udfærdiget på engelsk, fransk og spansk.
Forslaget til folketingsbeslutning fremsattes sammen med det nedenfor omtalte forslag af tilsvarende art (nærmest efterfølgende sag).
Ved fremsættelsen anførte ministeren for offentlige arbejder bl. a.:
„Ifølge de konventionsbestemmelser, som gælder for den internationale civile luftfartsorganisation (ICAO), afholder hvert enkelt overenskomstland normalt selv udgifterne til de luftfartshjælpemidler, som etableres på landets eget territorium.
I konventionen er der dog åbnet mulighed for i særlige tilfælde at etablere fællesfinansieringsordninger ved drift af vejr- og kommunikationstjenester m. m., f. eks. således at det land, fra hvis territorium tjenesterne udøves, afholder anlægsudgifterne, medens de lande, hvis luftfartsselskaber drager nytte af tjenesterne, bidrager til dækning af udgifterne til tjenesternes drift og til afskrivning og forrentning af anlæggene.
Forskellige drøftelser inden for ICAO i årene 1947-49 resulterede i, at organisationen accepterede, at der, for så vidt angik luftfartstjenesterne i Grønland, på Færøerne og i Island, etableredes fællesfinansieringsordninger som nævnt, og i overensstemmelse hermed blev der i henholdsvis 1948 og 1949 med tilslutning fra en række stater, der alle havde interesse i ruteflyvningen over Nordatlanten, indgået overenskomster mellem ICAOs råd og Island og mellem rådet og Danmark om fælles finansiering af de pågældende luftfartstjenester.
Efter at disse fællesfinansieringsordninger havde været i kraft gennem nogle år, fremsatte forskellige af de interesserede lande ønske om en revision af overenskomsterne med henblik på indførelse af forskellige tekniske og administrative forbedringer samt ajourføring af landenes bidrag til dækning af de stadig stigende udgifter.
For at imødekomme ønskerne om en revision af overenskomsterne indkaldte ICAO en konference, der blev afholdt i september måned 1956 i Geneve med deltagelse af en række stater, der alle har interesse i ruteflyvningen over Nordatlanten. På konferencen opnåedes enighed mellem samtlige deltagende stater om de to foreliggende overenskomster.
Som det fremgår af bemærkningerne til forslagene, indebærer overenskomsterne ikke nogen nyordning, men har alene til formål at ajourføre de hidtidige overenskomster på forskellige punkter. Den for Danmark vigtigste ændring er nedsættelsen af bidragsydelsen fra ca. 10 pct. af de samlede udgifter ved tjenesterne i Grønland og på Færøerne til 5 pct. + et til vor andel i den samlede lufttrafik i området svarende bidrag. Denne andel udgør for tiden 2,29 pct., således at vort bidrag i øjeblikket ansættes til i alt 7,29 pct. af udgifterne. Nedsættelsen betyder en besparelse for Danmark på ca. 200 000 kr. i 1957 og ca. 180 000 kr. i 1958. Jeg kan i denne forbindelse oplyse, at Danmark i 1957 og 1958 i fremmed valuta — hovedsagelig amerikansk og engelsk — vil få refunderet henholdsvis ca. 7.900.000 kr. og 7.200.000 kr. af udgifterne til tjenesterne i Grønland og på Færøerne.
På det tekniske område vedtog konferencen, således som det fremgår af tillæg I til hver af de to overenskomster, visse udvidelser og forbedringer af de eksisterende tjenester samt etablering af enkelte nye tjenester."
Forslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier og vedtoges enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.