Ifølge § 19 i lov nr. 111 af 13. april 1954 om beskyttelse af bier mod giftige plantebeskyttelsesmidler (årbog 1953-54, side 182) skulle loven underkastes revision i folketingsåret 1956-57.

Med henblik herpå optog landbrugsministeriet forhandling med statens planteavlsudvalg, statens bisygdomsnævn og repræsentanter for De samvirkende danske Landboforeninger, De samvirkende danske Husmandsforeninger, De samvirkende danske Frøavlerforeninger, Erhvervsrådet for Gartneri og Frugtavl og Danmarks Biavlerforening om, hvilke ændringer i fornævnte lov der burde stilles forslag om, når loven skulle forelægges folketinget til revision.

Ved den nævnte forhandling var der enighed om, at loven havde haft en gavnlig virkning, men at dens gyldighed endnu havde været for kortvarig til, at det kunne fastslås, om loven og dens enkelte bestemmelser har været tilstrækkelige og formålstjenligt udformede til begrænsning af forgiftningsskader på bifamilier.

Ved forhandlingen var der endvidere enighed om, at det vil være tilstrækkeligt at pålægge biavlerne at sørge for god vandforsyning til bierne, såfremt der ikke inden for en afstand af ca. 300 m fra hver enkelt bistade findes naturlig adgang til vand i stedet for den nugældende afstand af 100 m.

Yderligere var der enighed om, at tidsrummet, i hvilket DDT, ukrudtshormoner og lignende stoffer efter § 3, stk. 1, kan anvendes over korsblomstrede planter eller over ukrudt, der lukker blomsterne om natten, burde begrænses til tiden mellem kl. 19 og kl. 5.

Disse ændringer foresloges af landbrugsministeren optaget i 1954-loven tillige med en bestemmelse, hvorefter revisionsfristen ændres til folketingsåret 1959-60.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges uændret og enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.