Forslaget til nærværende lov svarede ganske til det af ministeren for offentlige arbejder i juni 1956 fremsatte forslag til lov om ændringer i postloven (årbog 1955-56, side 503), hvilket lovforslag ikke gennemførtes.

Ved fremsættelsen anførte ministeren for offentlige arbejder bl. a.:

„Det foreliggende forslag til lov om ændringer i postloven svarer i et og alt til det den 6. juni 1956 fremsatte forslag, og jeg kan derfor henvise til de bemærkninger, der knyttedes til dette forslag.

Det kan fremhæves, at der, for så vidt angår avisportotaksterne, er tale om en forhøjelse af taksterne med ca. 60 pct., en forhøjelse, som er påkrævet til nedbringelse af det betydelige underskud, som post- og telegrafvæsenet har på avisbesørgelsen.

Forhøjelsen anslås at ville give en merindtægt på ca. 10 mill. kr.

Forslaget om at ændre den laveste vægtsats 50 g for breve til 20 g bringer Danmark på linje med de øvrige nordiske lande. Denne ændring af vægtsatsen anslås at ville give en merindtægt på ca. 1 mill. kr., således at den samlede foreslåede takstforhøjelse kan anslås at ville give ca. 11 mill. kr. årlig."

Lovforslaget mødte i den form, det havde ved fremsættelsen, ikke den fornødne tilslutning i folketinget, idet flertallet af ordførerne enten ønskede lovforslaget ændret på forskellige punkter eller gik imod det.

I det udvalg, der fik sagen til behandling, enedes man om at foreslå forhøjelsen af avisportoen reduceret stærkt, bl. a. ved at lade forhøjelsen af nummerporto bortfalde.

„Den fremførte modstand mod forhøjelsen af nummerportoen har", udtales der herom i udvalgets betænkning, „været begrundet med, at denne forhøjelse i særlig grad ville ramme dagbladenes abonnenter i landdistrikterne, hvor der de fleste steder kun er én daglig udbringning. Der har i udvalget været fremført ønske om, at postvæsenet i højere grad bør fortsætte motoriseringen og rationaliseringen med henblik på, at der med tiden kan finde udbringning af post sted to gange om dagen i så stor en del af landet som økonomisk rimeligt. Udvalget henstiller derfor, at hele dette spørgsmål af postvæsenet tages op til undersøgelse med modernisering for øje."

Forslaget om at nedsætte vægtgrænsen for breve til laveste portosats fra 50 g til 20 g kunne der ikke opnås flertal for, selv om der i udvalget var stærke ønsker fremme om gennem en sådan ændring at få overensstemmelse bragt til veje med den i Norge og Sverige gældende ordning.

Til gengæld stillede et flertal (hele udvalget med undtagelse af Poul Sørensen (KF)) ændringsforslag om, at lokalportoen for breve m. v. skulle ophæves, så at landsportoen kom til at gælde for hele landet.

Poul Sørensen kunne hverken tiltræde ændringsforslaget om ophævelse af lokalportoen eller den oprindelig foreslåede — nu af udvalgsflertallet opgivne — ændring af vægtgrænsen for breve, hvilket han gav udtryk for gennem et af ham stillet ændringsforslag. Bortset herfra var han enig i, hvad der stilledes forslag om i udvalget.

Foruden de nævnte ændringer foreslog udvalget enkelte andre, som det fremgår af den redegørelse, som udvalgets ordfører, Poul Hansen (Svendborg) (S), gav ved 2. behandling, hvoraf anføres:

„Ved første behandling af dette lovforslag fremgik det ret klart, at det sikkert ikke blev muligt at få forslagets bestemmelser om en forhøjelse af avisportoen med ca. 10 mill. kr. gennemført, og det bekræftedes da også straks i udvalget. Men der viste sig samtidig en forståelse for det ønskelige i at forbedre postvæsenets indtjeningsmuligheder, hvorfor man gik i gang med at undersøge, om andre, rimelige muligheder var til stede. Betænkningen giver udtryk for, at udvalget har ment, at det var der.

Af lovforslagets bestemmelser vedrørende avisportoen tiltrædes kun forhøjelsen af overvægtsportoen samt portoforhøjelsen for udgiverkorsbånd. Ved at ændre forslaget således skåner man især de mindre aviser for forhøjelsens virkninger, og blade af almindelig størrelse vil kun mærke lidt til forhøjelsen. Som det fremgår af betænkningen, er det især udbringningsforholdene i landdistrikterne, der har fremkaldt modvilje mod at gøre bladudbringningen dyrere. Samtidig opfordres postvæsenet til i øvrigt at tage hele dette spørgsmål op til nøjere overvejelse under hensyntagen til de muligheder, der måtte ligge i anvendelsen af den moderne teknik. Selvfølgelig ved udvalget godt, at postvæsenet, der jo er dygtigt arbejdende, anvender moderne midler, men man ønsker altså at få undersøgt nærmere, om rationaliseringen ikke i højere grad kunne komme landdistrikterne til gode i form af hyppigere udbringning af post.

For på den anden side at opnå det af ministeren ønskede provenu har udvalget da samlet sig om en ophævelse af lokalportoen for breve og forretningspapirer. For flere år siden blev den specielle lokalporto ophævet, for så vidt angik tryksager og brevkort, og breve og forretningspapirer er altså det sidste tilbageværende område, hvor der er en særlig lokalporto. Udvalgets flertal — alle undtagen det ærede medlem hr. Poul Sørensen — har ment, at rimeligheden ved ophævelsen bl. a. kan forsvares under hensyn til, at de store byer, f. eks. København, har 6 à 7 gange udbringning i forhold til landdistrikternes ene udbringning. Det kan tilføjes, at lokalporto ej heller findes i Norge og Sverige.

Trods megen sympati har der derimod ikke kunnet samles flertal i udvalget for en nedsættelse af vægtgrænsen for breve til 20 g — det, vi kalder den nordiske vægtgrænse — og her har det særlig været frygt for mere arbejde med vægtkontrollen, der har bevirket modstanden mod denne vægtgrænse.

Resten af de foreslåede 10,69 mill. kr., som forhøjelserne i lovforslaget vil indbringe, hvis udvalgets ændringsforslag vedtages, fremskaffes ved en forhøjelse af portoen for anbefalede forsendelser, som stiger fra 40 øre til 50 øre, og en forhøjelse af portoen for postopkrævninger og postindkasseringer: de tre laveste satser sættes op med 10 øre og den højeste sats med 25 øre inden for begge disse grupper. Endvidere har den højtærede minister meddelt udvalget, at portoen for adresseløse forsendelser og indbetalingskort vil blive forhøjet ved kongelig anordning.

De forhøjelser, der på denne måde indføres, vil give følgende beløb: lokalportoens ophævelse 5,89 mill. kr., avisportoen ved overvægt 1,25 mill. kr., udgiverkorsbånd 0,75 mill. kr., anbefalede forsendelser 0,5 mill. kr., postopkrævninger og -indkasseringer 1,7 mill. kr., adresseløse forsendelser 100 000 kr. og indbetalingskort 0,5 mill. kr. — i alt de 10,69 mill. kr., som jeg før nævnte — medmindre nogle af disse ændringer medfører nedgang i forsendelsernes antal; man må naturligvis regne med, at der altid kan blive udsving, men jeg tror nu ikke, at de bliver store.

Som man vil se, er det ved alle disse ændringsforslag taksterne for de forsendelser, som giver særligt arbejde for postvæsenet, der berøres."

På Poul Sørensens vegne motiverede Carsten Raft (KF) mindretalsindstillingen, mens N. Chr. Christensen (V), Bruun de Neergaard (KF) og Steen (RV) støttede flertalsindstillingen.

Af de øvrige ordførere gik Alfred Jensen (DK) og Oluf Pedersen (DR) imod lovforslaget som helhed, selvom de erkendte, at flere af de stillede ændringsforslag betød forbedringer.

Uden for ordførernes kreds udtalte Rager (RV) sig til fordel for mindretalsændringsforslaget, idet han var en afgjort modstander af forslaget om at ophæve lokalportoen. Han fandt det i øvrigt uheldigt at foretage en så vidtgående ændring ved 2. behandling; skete dette, ville han stemme imod lovforslaget som helhed ved 3. behandling. Tholstrup (DR) mente, at der måtte kunne opnås væsentlige besparelser ved en rationalisering af postvæsenets forretningsgang.

Efter at mindretallets ændringsforslag var forkastet og de øvrige ændringsforslag vedtaget, blev lovforslaget i den ændrede affattelse vedtaget med 107 stemmer mod 29 (DK og DR samt 15 medlemmer af KF og 2 medlemmer af RV (Rager og Kirsten Gloerfelt-Tarp)).