Loven har følgende indhold:

§ 1. Med det formål at fremme samarbejdet og den fælles økonomiske interesse mellem virksomhedernes ledelse og medarbejderne nedsættes der et nævn på i alt 10 medlemmer til varetagelse af de i denne lov omhandlede opgaver. Nævnets formand udnævnes af kongen og en næstformand af økonomi- og arbejdsministeren. Inden for formandskabet skal være repræsenteret juridisk og nationaløkonomisk eller teknisk sagkundskab. Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund udpeger hver 2 medlemmer af nævnet. Håndværksrådet, Fællesrepræsentationen for danske Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger, Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer samt Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund udpeger hver 1 medlem. Samtlige medlemmers funktionstid fastsættes til 3 år.

Ved behandling af sager, der kræver særlig sagkundskab, kan formandskabet tilkalde sagkyndige, der uden at have stemmeret kan deltage i behandlingen af de pågældende sager.

§ 2. Nævnet har følgende opgaver:

1) efter anmodning fra virksomheders ledelse at vejlede virksomhederne ved udarbejdelse af regler for udbyttedeling i forbindelse med oprettelse af sociale fonds, herunder at bistå med udarbejdelse af vedtægter o. lign.;

2) at rette henvendelse til virksomheder med opfordring til indførelse af udbyttedeling i forbindelse med oprettelse af sociale fonds eller til forbedring eller videreudvikling af eksisterende ordninger i vedkommende virksomhed;

3) at overveje begrundede henvendelser fra samarbejdsudvalg eller anden repræsentation for funktionærer eller arbejdere i virksomheden med henblik på et eventuelt initiativ i henhold til punkt 2);

4) at udarbejde og offentliggøre standardvedtægter for udbyttedelingsordninger og sociale fonds samt på anden måde sprede almindelig oplysning om disse forhold;

5) at følge arbejdsforholdenes udvikling og at rette henvendelse til økonomi- og arbejdsministeren eller til arbejder-, funktionær- og arbejdsgiverorganisationer i tilfælde, hvor det finder, at en ændring i gældende love, vedtægter, praksis eller lignende vil være ønskelig for derigennem at fremme indførelsen eller udbygningen af udbyttedelingsordninger i forbindelse med sociale fonds;

6) at fremkomme med forslag til økonomi- og arbejdsministeren om andre foranstaltninger, der kan virke til fremme af udbyttedelingsordninger i forbindelse med oprettelse af sociale fonds.

§ 3. Nævnet skal under sit arbejde med henblik på oprettelse af udbyttedelingsordninger i forbindelse med sociale fonds, jfr. § 2, tilstræbe, at nedennævnte retningslinjer følges:

1. Virksomhederne bør som løn udbetale mindst den på stedet sædvanlige løn for lignende arbejde.

2. Ordningen bør ikke kunne ophæves af virksomheden eller ændres til ugunst for de ansatte med kortere varsel end 3 år.

3. Ingen gruppe af ansatte bør favoriseres eller tilsidesættes, idet der dog kan tages hensyn til de beskæftigedes lønindkomst, anciennitet, alder, arbejdsmæssige funktion inden for virksomheden, ægteskabelige stilling og forsørgerpligt over for børn.

4. For så vidt en del af det beløb, der anvendes til udbyttedeling eller henlægges til sociale fonds, forbliver i virksomheden, bør det straks udskilles på en sådan måde, at ejendomsretten klart er gået endeligt over til de beskæftigede, og det bør af vedtægterne fremgå, hvorledes der senere skal kunne disponeres over disse midler.

§ 4. De med nævnets virksomhed forbundne udgifter, herunder vederlag til nævnets medlemmer, afholdes af statskassen.

§ 5. Forslag til revision af nærværende lov bliver at fremsætte senest i folketingsåret 1960—61.

Det oprindelige lovforslag, der tidligere havde været fremsat i folketinget henholdsvis den 26. oktober 1951, den 21. november 1952 og den 5. oktober 1955 (årbog 1951-52, side 457, 1952-53, side 496, og 1955-56, side 559), tog kun sigte på fremme af udbyttedeling, men indeholdt med dette formål for øje også forslag om, at der ad skattevejen skulle gives følgende incitamenter:

a. De beløb, der som led i en udbyttedelingsordning enten udbetales til de i virksomheden ansatte eller henlægges til en særlig fond på en sådan måde, at ejendomsretten endeligt er overgået til de ansatte, eller anvendes til velfærdsforanstaltninger til gavn for de i virksomheden beskæftigede eller disses familie, skulle ikke medregnes i den indkomst, hvoraf der, hvis virksomheden var et aktieselskab, skulle svares aktieselskabsskat, eller, hvis virksomheden var et personligt ansvarligt firma, hvoraf indehaveren(erne) skulle svare personlig indkomstskat.

b. Aktieselskaber, der af nævnet var godkendt som berettigede til speciel skattenedsættelse, skulle ud over foran nævnte fritagelse fritages for at betale aktieselskabsskat til stat og kommune af et beløb på 1/4 af det, der enten var udbetalt til de beskæftigede som udbytteandel eller henlagt som ejet af de beskæftigede.

Ved lovforslagets fremsættelse henviste ordføreren for forslagsstillerne, Bertel Dahlgaard (RV), til de udtalelser, han havde fremsat ved lovforslagets fremsættelse og 1. behandling i det foregående folketingsår (se herom årbog 1955-56, side 559), samt de udførlige bemærkninger, der ledsagede forslaget. Han oplyste endvidere, at der under udvalgsbehandlingen året i forvejen fra socialdemokratisk side var fremkommet et udkast til en ændret formulering, som på væsentlige punkter afveg fra det fremsatte lovforslag. Uanset at der under denne udvalgsbehandling havde vist sig muligheder for at nå frem til enighed mellem partierne om visse ændringer, havde man dog i det radikale venstre ikke fundet det rimeligt at ændre i lovforslagets affattelse ved denne genfremsættelse, idet man fandt, at forhandlingerne burde genoptages på det punkt, hvor de var blevet afbrudt i fjor.

Under 1. behandling af lovforslaget, der ikke gav anledning til nogen lang debat, idet partiernes ordførere stort set henholdt sig til de bemærkninger, de havde fremsat året i forvejen, gav økonomi- og arbejdsministeren udtryk for, at man fra ministeriets side var villig til at gøre, hvad man kunne, for at finde frem til en formulering, der kunne samle bred tilslutning. Hans Rasmussen (S) pegede på det ønskelige i en kombination af udbyttedelingsordninger og sociale fonds og gav udtryk for arbejdernes interesse i en ordning, der kunne påkalde interessen for en større produktion. Også Lorentzen (V) og Poul Møller (KF) var velvilligt indstillede og begrundede dette med, at forslaget hvilede på frivillighedens princip. Alfred Jensen (DK) havde derimod ingen sympati for lovforslaget, der efter hans mening kun kunne tjene til at forplumre begreberne og forhale en virkelig løsning af problemet: ejendomsretten til produktionsmidlerne. Søren Olesen (DR) havde ikke noget imod, at der parterne imellem blev truffet ordninger, hvorved arbejderne sikredes andel i udbyttet, men fandt ikke, at staten skulle have noget med dette at gøre.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvor det underkastedes en grundig behandling sammen med det foran omtalte socialdemokratiske udkast, der igen blev forelagt for udvalget, og som indeholdt en skitse til et lovforslag med hovedvægten på sociale fonds. På udvalgets foranledning udarbejdede økonomi- og arbejdsministeriet på grundlag af de to forslag et lovforslag om fremme af udbyttedeling og oprettelse af sociale fonds, der herefter lagdes til grund for udvalgets forhandlinger. Dette forslag, der var formuleret som et ændringsforslag gående ud på en ny affattelse af det oprindelige lovforslag, blev, efter at der under udvalgsbehandlingen var foretaget enkelte ændringer, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Fanger (KF) og Kryger (V)), hvorefter udvalget afgav betænkning den 3. april.

Det blev i betænkningen fremhævet, at udvalget havde drøftet de i det oprindelige lovforslag foreslåede bestemmelser om ad skattevejen at tilskynde til oprettelse af udbyttedelingsordninger; men finansministeren havde i et samråd over for udvalget givet udtryk for, at han af principielle grunde ikke kunne acceptere den foreslåede regel om speciel skattenedsættelse for aktieselskaber, og at han i øvrigt fandt det mest naturligt, at regler om skattelettelser alene fandtes i skattelovgivningen. Hvad angik de foreslåede bestemmelser om fradrag i den skattepligtige indkomst af udgifter til udbyttedelingsordninger, kunne han endvidere oplyse om gældende praksis, at bonusudbetalinger til de enkelte arbejdere eller funktionærer i en virksomhed normalt bliver betragtet som driftsudgifter, der kan fratrækkes i udbetalingsåret. Dette gælder også bonustildelinger, der henlægges i en fond på konti for de enkelte funktionærer m. v., når forholdet er det, at ejendomsretten endeligt er overført til den enkelte funktionær.

Hvor det drejer sig om beløb, der henlægges til velfærdsforanstaltninger, er fradragsretten betinget af, at virksomheden endeligt har fraskrevet sig retten til de henlagte midler, og at disse midler er udskilt af yderens formue. I øvrigt må det kræves, at de satser, hvorefter ydelsen beregnes, skal være bindende fastsat, og at der foreligger en egentlig juridisk pligt til at udrede ydelserne, ligesom det må forudsættes, at ordningen skal være gældende uopsigeligt for et vist længere åremål.

På finansministerens henstilling herom havde udvalget da ladet de foreslåede bestemmelser om skattemæssige begunstigelser udgå af lovforslaget. Samtidig havde ministeren dog givet tilsagn om, at han på forslag til ligningslov for skatteåret 1958-59 ville optage en bestemmelse svarende til § 12, nr. 3), i det senest den 13. februar 1957 i folketinget fremsatte forslag til lov om skat til staten af indkomst, formue og kapitalvinding. Efter denne bestemmelse foreslås bidrag til hjælpe- og understøttelsesfonds gjort fradragsberettigede i indkomsten efter de samme regler, som i det pågældende lovforslags § 12, nr. 2), foreslås for bidrag til pensionsfonds. Det vil sige, at løbende årlige bidrag kan fradrages fuldt ud i indkomsten, mens ekstraordinære tilskud afskrives over 5 år i lige store årlige beløb.

Det blev endvidere anført, at man i udvalget havde drøftet de forskellige muligheder for at give arbejdere eller funktionærer ret til andele i udbytte i form af aktier eller partialobligationer. Finansministeren havde i denne anledning givet tilsagn om i forbindelse med forslag til ligningslov for skatteåret 1958-59 at ville stille forslag om lempelse af indkomstbeskatningen af udbytteandele, der på denne måde indgår i virksomhedens finansiering.

Ved 2. behandling i folketinget af det af flertallet tiltrådte ændringsforslag, hvorefter de foran omtalte skattebestemmelser skulle udgå og de øvrige bestemmelser udvides til at gælde både udbyttedeling og sociale fonds, gav udvalgets ordfører, Bertel Dahlgaard, følgende kommentar med hensyn til den foreslåede udvidelse:

„Jeg skal først gøre opmærksom på, at lovforslagets titel er ændret fra "Forslag til lov om fremme af udbyttedeling" til: "Forslag til lov om fremme af udbyttedeling og oprettelse af sociale fonds".

Der har i udvalget været enighed om, at begrebet udbyttedeling i og for sig omfatter begrebet sociale fonds, eftersom de midler, der af en virksomheds overskud i henhold til særlige regler overføres til virksomhedens arbejdere og funktionærer, kan tænkes anvendt såvel til kontant udbetaling til den enkelte medarbejder som til særligt indrettede fonds, der skal tilgodese særlige formål.

Når der derfor i lovforslaget anvendes udtrykket „udbyttedeling i forbindelse med sociale fonds", er dermed udtrykt, at det vil være nævnets opgave at søge ordninger fremmet, som tager begge de nævnte fremgangsmåder i betragtning, alt under hensyntagen til virksomhedernes forskelligartede forhold og med det formål for øje derigennem på bedst mulig måde at påkalde medarbejdernes interesse i virksomhedens trivsel."

Foruden af Bertel Dahlgaard (RV) blev den ændrede affattelse anbefalet af Hans Rasmussen (S), Lorentzen (V) og Poul Møller (KF), mens Alfred Jensen (DK) opretholdt sin modstand mod en sådan lovgivning, hvorimod Søren Olesen (DR) fandt, at ændringsforslaget var udtryk for en sådan forbedring, at han kunne anbefale at stemme for det, idet han dog gjorde opmærksom på, at der ikke var enighed inden for hans parti.

Uden for ordførernes kreds udtalte Kryger (V), Fanger (KF) og J. M. Pedersen (DR) sig imod en lovgivning på det pågældende område — hovedsagelig ud fra en uvilje mod, at staten skulle blande sig i et forhold, der efter deres mening alene angik virksomhederne og de beskæftigede.

Ved afstemningen om ændringsforslaget gående ud på en ny affattelse af lovforslaget vedtoges dette enstemmigt med 105 stemmer, idet 16 medlemmer undlod at stemme.

Det således ændrede lovforslag vedtoges ved 3. behandling med 109 stemmer mod 12 (nogle medlemmer af V, KF og DR); 10 medlemmer (DK og de 2 grønlandske medlemmer) undlod at stemme.