Luk

Luk
Luk

Luk

L 101 Lov om skibsregistreringsafgifter.

Af: Minister for handel, industri og søfart Kjeld Philip ()
Samling: 1957-58
Status: Stadfæstet
Lov nr. 301 af 21-12-1957
Indtil 1951 var registrering af skibe og af dokumenter vedrørende skibe ikke belagt med afgift; først ved lov nr. 120 af 28. marts 1951 om afgifter for registreringer vedrørende skibe (årbog 1950-51, side 398), blev der indført afgifter herfor. Dette skete dels for at skaffe dækning for de med registreringen forbundne udgifter, dels under hensyn til, at der for tinglysning af dokumenter vedrørende fast ejendom var foreskrevet betaling af visse afgifter.

Nærværende lov, der i alt væsentligt svarer til den hidtidige lov af 1951, er i første række en konsekvens af, at der ved lov nr. 93 af 29. marts 1957 om skibsregistrering (årbog 1956-57, side 279) er foretaget en række ændringer i de hidtil bestående regler for registrering af skibe, hvorved der bl. a. er åbnet adgang til registrering af skibe med en registertonnage af mellem 5 og 20 tons brutto.

Idet der i øvrigt om lovens enkeltheder må henvises til lovteksten, skal følgende anføres:

Mens de hidtil gældende promillesatser med en enkelt undtagelse er bibeholdt, idet afgifternes størrelse er steget i takt med stigningerne i skibspriserne, er under hensyn til den ved lov nr. 112 af 12. april 1957 om forhøjelse af retsafgifter m. m. (årbog 1956-57, side 133) stedfundne forhøjelse af tinglysningsafgifterne visse af de faste afgifter for registreringer vedrørende skibe forhøjet med ca. 100 pct. Det er dog ikke fundet rimeligt at gennemføre denne forhøjelse på alle punkter, dels under hensyn til de specielle forhold, som visse af afgifterne angår — f. eks. navne- og hjemstedsforandringer — dels under hensyn til, at de nugældende registreringsafgifter som nævnt er fastsat i 1951, mens tinglysningsafgifterne og de øvrige i den nævnte lov af 12. april 1957 omhandlede afgifter havde været gældende uændret i en længere årrække.

Afgiften for registrering af et skib på under 20 registertons brutto, der begæres registreret i medfør af den nye bestemmelse i skibsregistreringslovens § 44, er i § 2 fastsat til 50 kr.

I skibsregistreringsloven forudsættes det, at den, der ved betinget adkomst erhverver ret til et skib, kan få denne ret registreret. Registrering af et sådant betinget adkomstdokument falder ind under de almindelige regler om registrering af skibsskøder og andre dokumenter, hvorved ejendomsret til registreret skib eller skibspart overdrages, jfr. lovens § 4, stk. 1. Registrering af endeligt skøde efter betingelsens bortfald forudsættes derimod at kunne ske uden beregning af yderligere afgift. Udslettelse af det betingede adkomstdokument som følge af, at betingelsen oplyses ikke at være opfyldt, vil ligeledes kunne ske uden beregning af afgift.

For registrering vedrørende indtræden i eller udtræden af et interessentskab er efter hidtidig praksis opkrævet en afgift af 15 kr. i henhold til den generelle regel i den hidtidige lovs § 7. Dette er fundet mindre rimeligt, da det kan dreje sig om overdragelse af meget betydelige værdier, og under hensyn til at der ved indtræden i eller udtræden af et partrederi skal betales afgift efter værdien af den andel, som overdrages. Afgiften opkræves derfor fremtidig ifølge § 4, stk. 2 med 2 ‰ af værdien af de skibe, som overdrages.

For registrering af dokumenter vedrørende overtagelse til privat skilte har der ligeledes været betalt afgift i henhold til den hidtidige lovs § 7, d. v. s. med en fast afgift af 15 kr. I konsekvens af bestemmelsen i § 23, stk. 5, i lov om skibsregistrering, hvorefter sådan overtagelse anses som en ændring i adkomstforholdene, er det i § 4, stk. 3, fastsat, at der fremtidig beregnes en afgift på 1 ‰ af skibets eller skibsfartens værdi. Det er samtidig i § 4, stk. 4, bestemt, at senere udlæg til arvinger eller legatarer, som udgør et led i den fortsatte skiftebehandling, skal kunne registreres for en fast afgift af 25 kr., idet de samlede registreringsafgifter ved udlæg til arvinger og legatarer som et led i privat skifte i tilfælde af, at man belagde også arveudlægget med en promilleafgift, ville blive dobbelt så høje som ved offentligt skifte.

For registrering af dokumenter vedrørende en ægtefælles hensidden i uskiftet bo, hvilket tilfælde også falder ind under den nævnte bestemmelse i skibsregistreringslovens § 23, stk. 5, er dog den hidtidige praksis opretholdt under hensyn til den særlige situation, der foreligger ved en ægtefælles overtagelse af et uskiftet fællesbo. Der skal herefter af et sådant dokument alene betales en fast afgift, som efter den generelle regel i lovens § 9 er fastsat til 25 kr.

For registrering og udslettelse af brugsrettigheder, servitutter og lignende rettigheder betales ifølge § 6 en afgift af henholdsvis 50 kr. og 25 kr. Bestemmelsen, som er ny, er en følge af, at der ved skibsregistreringslovens § 32 er åbnet adgang til registrering af de nævnte rettigheder. Reglerne vil endvidere finde anvendelse på dokumenter vedrørende forkøbsret.

Loven træder i kraft 1. januar 1958, jfr. § 18, samtidig med den ovennævnte lov om skibsregistrering. For Grønlands vedkommende fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet dog ved kongelig anordning. Loven gælder ikke for skibe, der er hjemmehørende på Færøerne.

Lovforslaget fandt under behandlingen i folketinget tilslutning fra alle partiers side. Det vedtoges uden ændringer enstemmigt ved 3. behandling.
Partiernes ordførere
M. Larsen (S), Conrad Kofoed (V), Hans Baagø-Hansen (KF), Morten Larsen (RV), Helge Larsen (RV), Niels Andersen (DR) og L. Lynnerup Nielsen (DKP)