Luk

Luk
Luk

Luk

L 29 Normeringslov for finansåret 1958-59.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1957-58
Status: Stadfæstet
Lov nr. 87 af 31-03-1958
Under henvisning til den i statsministerens tale ved åbningen af folketingssamlingen 1957-58 indeholdte udtalelse om, at forslag til en ny lønningslov ville blive fremsat, når lønningskommissionen havde afsluttet sit arbejde, meddelte finansministeriet ved indkaldelse af bidrag til normeringslovforslaget for finansåret 1958-59 de forskellige administrationsgrene, at spørgsmål om eventuel oprettelse af nye tjenestemandsstillinger eller om ændringer af gældende normerings- og lønningsforhold under de foreliggende omstændigheder burde udskydes til behandling i lønningskommissionen, og at der derfor ikke ville blive udarbejdet en til de hidtidige normeringsloves § 1 svarende paragraf, hvorimod der på sædvanlig måde ville blive udarbejdet forslag vedrørende tildeling af pensions- og lønningsanciennitet og andre bestemmelser vedrørende enkelte tjenestemænd (de hidtidige normeringsloves §§ 2 og 3).

I overensstemmelse hermed indeholder nærværende lov bestemmelser om tildeling af forhøjet pensions- og lønningsanciennitet og andre forslag vedrørende enkelte tjenestemænd, men ingen bestemmelser om oprettelse af nye tjenestemandsstillinger m. m.

Da revisionen af tjenestemandsloven af 1946 ikke lod sig gennemføre inden udgangen af finansåret 1957-58, og der kun forelå hjemmel for udbetaling af midlertidigt og særligt tillæg indtil dette tidspunkt, indeholder loven tillige en bestemmelse om, at de nævnte tillæg fortsat vil kunne udbetales indtil 30. juni 1958. Endvidere er der tilvejebragt hjemmel for at udskyde den omklassificering af byer og kommuner på de forskellige stedtillægssatser, der i henhold til tjenestemandslovens § 88 skulle ske pr. 1. april 1958.

De fra de enkelte ministerier og styrelser modtagne forslag har som sædvanlig af finansministeriet været forelagt lønningsrådet, og de i loven optagne bestemmelser er alle tiltrådt af rådet.

Lovforslaget underkastedes i folketinget en kortvarig udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag, idet hele udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, det havde ved fremsættelsen. I betænkningen anfører venstres udvalgsmedlemmer, at de under udvalgets forhandlinger har „fremført, at det ud fra lønnings- og regnskabsmæssige synspunkter var forkert, som foreslået i normeringsforslaget, at der blev givet mulighed for, at en statstjenestemand, der forlod sin tjenestemandsstilling for at overtage en ikke-tjenestemandsstilling, der som regel er højere lønnet, kunne bevare sine pensionsrettigheder fra den forladte tjenestemandsstilling, endda med fortsat løbende anciennitet. Da mindretallet ikke har kunnet få tilslutning til sine synspunkter, men det er stillet i udsigt, at den hidtidige praksis vil blive taget op til fornyet overvejelse efter gennemførelsen af den forventede lønreform, har mindretallet afstået fra at stille ændringsforslag til normeringsforslaget. "

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.