Ved loven foretages nogle ændringer i og tilføjelser til lov om landbrugsejendomme (landbrugsloven), hvoraf den betydningsfuldeste er en ændring af nævnte lovs § 1, stk. 1, hvorefter mindstestørrelsen for ejendomme, der skal henregnes til landbrugsejendomme, fastsættes til mindst 1 ha geometrisk mål og et grundbeløb, jfr. lov nr. 265 af 27. maj 1950 §§ 3-5, af mindst 2 000 kr.

Mindstestørrelsen har hidtil været 1 ha geometrisk mål og 1 000 kr. grundværdi, hvilket blev fastsat i lov nr. 106 af 3. april 1925 og har været gældende uændret indtil vedtagelsen af denne lov.

Da der siden 1925 er sket en betydelig stigning i den almindelige landbrugsjords ansatte grundværdi — senest ved den 11. alm. vurdering i 1956 — ville, dersom denne mindstestørrelse ikke var blevet ændret, yderligere et større antal ejendomme være blevet inddraget under landbrugslovens bestemmelser, uden at der i øvrigt var sket nogen ændring i disse ejendommes karakter, som rimeliggjorde, at de blev underkastet den hermed følgende opretholdelsespligt.

Som en delvis konsekvens af forannævnte ændring foretages ved en ændring af landbrugslovens § 4, stk. 2, en lempelse i den kommunalrådene pålagte pligt til at give indberetning til landbrugsministeriet om fremkomne nye landbrugsejendomme. Disse indberetninger, der tidligere skulle afgives årligt, afgives herefter periodisk efter landbrugsministeriets nærmere bestemmelse.

Ved tilføjelse af et nyt stk. 6 til § 19 åbnes der mulighed for for udstykkede ejendommes hovedparceller at bestemme disses størrelse i boniteret mål ved en beregning på grundlag af den senest foretagne jordboniteringsforretning, når ejendommen er beliggende i en kommune, hvor hartkornsansættelsen er bortfaldet i henhold til den samtidig med denne lov gennemførte lov om bortfald af hartkorn eller matrikelskyld for ejendomme i købstæder og flækker (se ovenfor under nr. 41).

Ved en tilføjelse til landbrugslovens § 27, stk. 4, gives der landbrugsministeriet adgang til at slette noteringen som landbrugsejendom, når det drejer sig om en ejendom, der som landbrugsejendom er nedlagt før 1. april 1925, selv om nedlæggelsen er foretaget i strid med lovgivningen. Motiveringen er den, at sådan nedlæggelse oftest vil være foretaget af tidligere ejere, hvorfor nuværende ejere af disse ejendomme med nogen grund må kunne antage, at deres ejendomme, der uden påtale ikke har været opretholdt som selvstændige landbrug i over 30 år, må være frigjort for opretholdelsespligten.

Endelig er der ved en ændret affattelse af § 30 skabt hjemmel for at pålægge kollektive enheder ansvar for overtrædelse af landbrugslovens bestemmelser.

Foruden de anførte ændringer er der foretaget enkelte mindre ændringer eller tilføjelser af udfyldende eller supplerende karakter.

Lovforslaget, der blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om bortfald af hartkorn eller matrikelskyld for ejendomme i købstæder og flækker og forslag til lov om ændringer i lov om udstykning og sammenlægning m. m. af faste ejendomme (se de to nærmest foregående sager), blev ved 3. behandling i folketinget vedtaget uændret og enstemmigt.