Luk

Luk
Luk

Luk

L 49 Lov om ændring i lov om bekæmpelse af skadeligt dyre- og fuglevildt.

Af: Landbrugsminister Karl Skytte (RV)
Samling: 1957-58
Status: Stadfæstet
Lov nr. 299 af 21-12-1957
Ved loven gennemføres følgende ændringer i lov nr. 109 af 31. marts 1953 om bekæmpelse af skadeligt dyre- og fuglevildt:

Ved en ændring af § 1, stk. 1, inddrages skovbevoksninger på under 5 ha under det bekæmpelsesområde, for hvilket landbrugsministeren kan foreskrive en rationel bekæmpelse af muldvarpe.

Ved en tilføjelse af to nye stykker (stk. 3 og 4) til § 1 skabes der hjemmel for kommunalbestyrelserne til selv at træffe beslutning om iværksættelse af bekæmpelse og til ved kommunalt samarbejde at gøre bekæmpelsen mere effektiv i egne, hvor muldvarpen volder land- og havebruget samt frugtavlen m. m. betydelig skade.

Ved en ny affattelse af § 2 ophæves kravet om autorisation for giftudlæggerne; dog foreskrives det, at disse fremtidigt skal være forsynet med legitimation fra kommunen.

Endelig bestemmes det i en ny affattelse af § 3, at kommunerne i fremtiden endeligt skal afholde de med bekæmpelsen forbundne udgifter.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 143 stemmer.
Partiernes ordførere
Johs. E. Larsen (S), Ejnar Hansen (V), Asger Jensen (KF), Frederik Slipsager (RV) og Villy Fuglsang (DKP)