Ved folketingsbeslutningen foretages der en ajourføring af den hidtil gældende lønnings- og pensionsordning for statsrevisorerne — jfr. rigsdagsbeslutning af 4. april 1928 om valget af statsrevisorer og disses virksomhed som ændret ved rigsdagsbeslutning af 4. marts 1947 — under iagttagelse af bl. a. den nye tjenestemandslovs bestemmelser.

I § 1 fastsættes lønnen for en statsrevisor til 15 618 kr. årlig (eller samme beløb, som den hidtidige løn inkl. tillæg udgjorde i marts 1959). Beløbet forhøjes eller nedsættes efter bestemmelserne i §§ 87 og 88 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd.

Statsrevisorernes pensionsbidrag skal fremtidig udgøre 4 pct. af den samlede lønning mod tidligere 7½ pct. af grundløn plus pensionsgivende løntillæg, men uden dyrtidstillæg.

I samme paragraf bestemmes, at statsrevisorer, der i mindst 10 år har udført sådant hverv, som hidtil skal være berettiget til pension ved deres fratræden, efter de ændrede regler dog kun såfremt de på dette tidspunkt er fyldt 67 år, og ellers fra den dag, de opnår denne alder. Pensionen beregnes efter de i § 54, stk. 1 og stk. 3, i lov nr. 154 af 7. juni 1958 fastsatte regler, idet den pågældendes samlede virketid som statsrevisor lægges til grund for pensionens beregning. Bestemmelsen i § 86 i lov om valg til folketinget (angående mulighed for under ganske særlige forhold at få pension tildelt før pensionsalderens indtræden) finder tilsvarende anvendelse for statsrevisorer.

Pensionerne forhøjes eller nedsættes efter bestemmelserne i § 89 i den nævnte lov af 7. juni 1958. Det samme gælder enkepensioner.

For de i henhold til de hidtil gældende bestemmelser ydede pensioner finder ifølge nærværende beslutnings § 2 bestemmelserne i lov nr. 81 af 21. marts 1959 om pensioner, der er fastsat i henhold til de før 1. april 1958 gældende lønnings- og pensionslove, tilsvarende anvendelse, således at disse pensioner omregnes til nye bruttobeløb, og at der — efter samme fradrag som for de ældre statstjenestemandspensionister — gives adgang til folkepensionens mindstebeløb. I øvrigt omfattes tidligere statsrevisorer samt disses efterladte ikke af denne folketingsbeslutning.

Ifølge § 3 trådte folketingsbeslutningen i kraft straks med virkning fra 1. april 1959.

Statsrevisorer, der ved folketingsbeslutningens ikrafttræden havde opnået ret til pension ved hvervets fratrædelse, bevarer retten hertil og kan inden 6 måneder fra beslutningens ikrafttræden meddele folketingets præsidium, at de til sin tid
ønsker pensionering efter de hidtil gældende bestemmelser, jfr. § 2.

Om forslaget til folketingsbeslutning, hvis bestemmelser inden fremsættelsen havde været drøftet i udvalget for forretningsordenen, fremsattes kun få bemærkninger under sagens behandling i folketinget. Forslaget tiltrådtes af samtlige partiordførere med undtagelse af Alfred Jensen (DK), der gik imod § 2 i den foreliggende affattelse. Han udtalte om forslaget:

„Hvis det kort og godt drejer sig om en overførelse af de bestemmelser, man har på andre områder, uden at der egentlig røres ved lønninger og pensioner, har vi ikke noget imod det. Jeg må imidlertid forstå det sådan, at § 2 i forslaget til beslutning også betyder, at pensionerede statsrevisorer uden afkortning vil kunne få folkepensionens mindstebeløb. Jeg er klar over, at de kun kan få det én gang, men vi finder alligevel, det er rimeligt, at det står i forslaget."

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges med 149 stemmer mod 6 (DK og Adolph Sørensen (KF)), idet 1 medlem (Aksel Larsen (SF)) afholdt sig fra at stemme.