Luk

Luk
Luk

Luk

B 8 Folketingsbeslutning i anledning af en under 9. juli 1958 i byen San Salvador afsluttet handels- og skibsfartstraktat mellem Danmark og Salvador.

Af: Udenrigsminister J. O. Krag (S)
Samling: 1958-59
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget samtykke til Danmarks ratifikation af den under 9. juli 1958 i byen San Salvador afsluttede handels- og skibsfartstraktat mellem Danmark og Salvador.

Om traktaten med Salvador anførte statsministeren ved fremsættelsen på udenrigsministerens vegne:

„Den efter krigen øgede samhandel med Salvador har gjort det ønskeligt, at der med dette land afsluttes en traktat om gensidig mestbegunstigelsesbehandling med hensyn til told og skibsfart.

Tidligere forhandlinger herom havde ikke ført til noget resultat på grund af Salvadors ønske om adgang til kaffeeksport til Danmark, hvilket af valutariske grunde dengang ikke lod sig gennemføre.

Efter åbningen af et globalkontingent til indkøb af kaffe fra det central- og sydamerikanske dollarområde blev forhandlingerne med Salvador genoptaget, hvilke forhandlinger resulterede i en den 9. juni 1958 undertegnet handels- og skibsfarts- traktat, som ratificeredes af Salvadors kongres den 29. juli 1958, og som blev sat midlertidigt i kraft den 15. september 1958. Det må anses for ønskeligt, at der nu også fra dansk side tages skridt til at gennemføre ratifikationen."

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges enstemmigt.
Partiernes ordførere
Chr. Christiansen (S), Anker Lau (V) og K. Bøgholm (KF)