Loven har følgende indhold:

§ 1. For aktieselskaber, der stiftes ved samarbejde mellem danske erhvervssammenslutninger, pengeinstitutter m. v. med finansiering af virksomheder inden for et for hvert enkelt selskab nærmere angivet dansk erhvervsområde som eneste formål, kan handelsministeren — for så vidt forholdene taler derfor, herunder at selskabet råder over en passende aktiekapital — tillade, at der gøres nedenstående afvigelser fra gældende lovbestemmelser:

1) Uanset bestemmelserne i § 9, stk. 5, i lov om banker, jfr. lovbekendtgørelse nr. 169 af 15. juni 1956, kan direktører, vicedirektører og underdirektører i en bank have sæde i selskabets bestyrelse eller repræsentantskab.

2) Uanset bestemmelserne i § 8 i lov om sparekasser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 327 af 3. juli 1950, kan direktører i en sparekasse have sæde i selskabets bestyrelse eller repræsentantskab.

3) Uanset bestemmelserne i § 10, stk. 3, i lov om sparekasser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 327 af 3. juli 1950, kan sparekasser uden samtykke fra sparekasseinspektøren tegne aktier i selskabet inden for 10 pct. af vedkommende sparekasses egenkapital pr. 1. april 1958.

§ 2. Handelsministeren kan tillade, at selskabet fritages for gebyrer i forbindelse med anmeldelser til aktieselskabsregisteret, hvorhos finansministeren kan bestemme, at de af selskabet udstedte kasseobligationer fritages for stempelafgift og kan transporteres uden stempel.

Baggrunden for lovforslagets fremsættelse var, at der såvel inden for pengeinstitutterne som inden for industriens og håndværkets organisationer forelå vidt fremskredne planer om dannelse af et aktieselskab med det formål at yde finansiel bistand til investeringer inden for håndværket og industrien. Aktiekapitalen var i disse planer ansat til 60 mill. kr. og forudsattes tegnet dels af danske sparekasser og banker, herunder nationalbanken, dels gennem Assurandør- Societetet og Industrirådet.

Efter bestemmelserne i den gældende bank- og sparekasselovgivning vil hverken bankdirektører eller sparekassedirektører kunne indtræde i et sådant selskabs bestyrelse. Fra erhvervslivets side lagde man imidlertid megen vægt på, at dette blev muliggjort, og da handelsministeren fandt dette ønske rimeligt og uden at være i strid med de hensyn, der i sin tid var afgørende for de pågældende bestemmelsers indsættelse i bank- og sparekasselovgivningen, foreslog han, at der blev åbnet ham mulighed for at tillade sådanne fravigelser fra denne lovgivning.

Loven er affattet således, at der vil være mulighed for i fremtiden at stifte finansieringsinstitutter også inden for andre erhvervsområder, men det er en betingelse, at de stiftes som aktieselskaber ved samarbejde mellem danske erhvervssammenslutninger, pengeinstitutter m. v., således at ikke ethvert aktieselskab, der angiver finansiering af et udsnit af dansk erhvervsliv som formål, kan opnå de i loven angivne tilladelser til fravigelse af gældende love.

Lovforslaget, der under udvalgsbehandlingen kun undergik ændringer af mindre væsentlig karakter, vedtoges ved 3. behandling enstemmigt.