Loven, der træder i stedet for lov nr. 105 af 26. april 1956, er stort set enslydende med denne, dog at der på enkelte punkter er sket en ændring af bestemmelserne i overensstemmelse med en herom afgivet indstilling fra det udvalg, der i sin tid udarbejdede udkastet til den hidtil gældende lov.

Således er der til § 1, stk. 2, føjet et nyt punktum, hvorved det pålægges ejere af mergellejer, kalkejer og grusgrave samt offentlige lossepladser at foretage den i loven foreskrevne bort-

lugning af flyvehavre over hele det pågældende område. Bestemmelsen er indsat på grund af den særlige risiko for spredning af flyvehavre med mergel og andre materialer fra lejer, hvor der findes flyvehavre, idet man ikke i disse tilfælde har ment at kunne nøjes med den for andre ejere af jordbrugsarealer m. v. foreskrevne pligt til bortlugning inden for en afstand af 15 m fra skellet.

Samtidig er den i den hidtil gældende lovs § 2, stk. 2, foreskrevne ubetingede pligt til ved salg, bortforpagtning eller bortleje af fast ejendom at give erhververen skriftlig oplysning, såfremt flyvehavre forekommer på ejendommen, afløst af følgende nye bestemmelse:

„Ved salg, bortforpagtning eller bortleje af jordbrugsarealer skal overdrageren, såfremt han i mindst 1 år har været ejer af de pågældende arealer, give skriftlig oplysning til erhververen om, hvorvidt der forekommer flyvehavre på arealerne eller ej."

Denne bestemmelse, der reelt er en mildnelse i forhold til den hidtil gældende, idet den fritager en overdrager, som ikke i mindst 1 år har været ejer af de pågældende arealer, for den almindeligt gældende oplysningspligt, blev under udvalgsbehandlingen indsat i stedet for en af ministeren foreslået bestemmelse, der gik ud på at supplere den hidtil gældende bestemmelse med en regel om erstatningspligt i undtagelsestilfælde. Udvalget gav i sin betænkning over lovforslaget udtryk for, at det fandt den foreslåede erstatningsregel overflødig under hensyntagen til, at dansk rets almindelige erstatningsregler ville yde erhververen tilstrækkeligt værn.

Yderligere er der til lovens § 6 føjet følgende ny stk. 2:

„Anbringes der efter denne lovs ikrafttræden sneskærme af halmbånd på eller ved jordbrugsarealer, og viser der sig sommeren efter sneskærmenes anbringelse flyvehavre på eller i nærheden af det sted, hvor sneskærmene var anbragt, har vedkommende jordbruger ret til erstatning herfor hos den, der har ladet sneskærmene opstille, medmindre denne godtgør, at forureningen ikke hidrører fra halmbåndene."

Denne bestemmelse får dog, som følge af at loven først træder i kraft den 1. juni 1959, ikke virkning før fra og med vinteren 1959-60.

Endelig foreskrives det i § 9, stk. 2, at loven skal optages til fornyet revision senest i folketingsåret 1961-62.

Lovforslaget blev ved 3. behandling i folketinget vedtaget enstemmigt.