Loven går i hovedsagen ud på en regulering af de i lov nr. 89 af 31. marts 1953 om distriktsjordemødre fastsatte lønninger og pensioner samt lovens øvrige bestemmelser om distriktsjordemødrenes ansættelsesforhold i overensstemmelse med den regulering, der er gennemført for statens tjenestemænd ved tjenestemandslovene af 1958.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte indenrigsministeren herom:
„I medfør af bestemmelserne i nævnte lov [af 1953] ansættes distriktsjordemødrene som kommunale tjenestemænd på almindelige tjenestemands vilkår, således at de er normeret i en i loven fastsat lønklasse, der bl. a. lægges til grund for beregningen af deres pensioner, hvorimod de som løn kun modtager nærmere fastsatte procenter af de normerede lønninger under hensyn til, at de oppebærer honorarer for fødselshjælp m. v.
Udgifterne til distriktsjordemødrenes løn og pension er i lighed med tidligere delt mellem staten og amts- og købstadkommunerne. Dette er grunden til, at deres løn- og pensionsvilkår er fastsat ved lov, uanset at de må betragtes som kommunale tjenestemænd.
Det var ved lovens gennemførelse forudsat, at der ved omlægning af distriktsinddelingen sigtedes mod efterhånden at skabe mulighed for fuld udnyttelse af distriktsjordemødrenes arbejdskraft. Ved fastlæggelsen af lønvilkårene var det hensigten at give en fuldt beskæftiget distriktsjordemoder et indtægtsniveau, der nogenlunde svarede til indtægtsniveauet for de kommunalt ansatte spædbørnssundhedsplejersker. De fastsatte pensioner svarede omtrent til sundhedsplejerskernes pensioner.
Ved de overvejelser, der efter gennemførelsen af tjenestemandslovene af 1958 har fundet sted om regulering af distriktsjordemødrenes ansættelsesvilkår, fandt man det derfor i første omgang naturligt at afvente den ordning, der ville komme til at gælde for de kommunale spædbørnssundhedsplejersker.
Da forhandlingerne om disses forhold imidlertid stadig ikke har kunnet afsluttes, og da en regulering af distriktsjordemødrenes vilkår nu ikke bør udskydes længere, har indenrigsministeriet i forståelse med Amtsrådsforeningen, Købstadforeningen og Den almindelige danske Jordemoderforening udarbejdet det foreliggende lovforslag, hvorefter distriktsjordemødrenes fremtidige løn- og pensionsvilkår søges fastsat i overensstemmelse med den ordning, der er truffet for tilsvarende tjenestemandsstillinger.
Som det fremgår af forslaget, har man anset normering i en lønklasse, der svarer til 13. lønningsklasse efter statstjenestemandsloven af 1958, for en rimelig placering af distriktsjordemødrene i tjenestemandssystemet.
Medens denne placering fuldt ud skal lægges til grund med hensyn til pensioner, er det i lønmæssig henseende tanken, at distriktsjordemødrene under hensyn til deres praksisindtægter som hidtil kun skal have udbetalt en procentdel af den fulde løn efter lønklassen, nemlig 65 pct. i de første 15 år og derefter 70 pct. Med hensyn til de ændringer, som forslaget vil medføre for lønninger og pensioner på de forskellige trin, tillader jeg mig at henvise til de oplysninger, der er givet i bemærkningerne til lovforslaget.
Da alle distriktsjordemødre har tjenestebolig eller får tilskud til boligudgifter efter en beregning, hvori indgår boligbidrag efter statens regler, vil den forhøjelse af betalingen for statens tjenesteboliger, der har været et led i lønreguleringen af 1958, få stor betydning for distriktsjordemødrene. Efter de nu gældende regler er boligbidraget 360 kr. årlig. Hvis statens nye regler blev lagt til grund, ville bidragene for distriktsjordemødrene blive meget forskellige. Bidragene ville kunne variere mellem ca. 800 kr. og godt 1 400 kr. eller i enkelte tilfælde endnu mere. Da det af flere grunde vil være uheldigt at indføre bidrag af så varierende størrelser, foreslås det, at fradraget for bolig inklusive eventuel garage — hvad der findes ved de allerfleste boliger — fastsættes til 1 200 kr. årlig.
De årlige merudgifter ifølge forslaget kan for statens vedkommende anslås til ca. 550 000 kr. Da ordningen tænkes iværksat med virkning fra 1. april 1958, vil merudgiften i finansåret 1959-60 dog blive ca. 1 050 000 kr. For amts- og købstadkommunernes vedkommende vil merudgifterne blive væsentlig mindre, idet udgifterne til bolig udelukkende påhviler kommunerne og de forøgede boligbidrag derfor vil komme disse til gode.
Ud over de nævnte regler foreslås enkelte mindre ændringer, der i det væsentlige tilsigter at tydeliggøre visse af bestemmelserne i den gældende lov. Endvidere foreslås en vis ændring af de særlige regler for underbeskæftigede distriktsjordemødre.
Endelig foreslås bestemmelsen i lovens § 20, hvorefter loven skal forelægges til revision i folketingsåret 1960-61, ophævet. Tanken med, at loven skulle forelægges til revision, stod i forbindelse med, at det som nævnt var forudsat, at der skulle udfoldes bestræbelser for ved ændringer i distriktsinddelingen efterhånden at skabe øget beskæftigelse for en række af de distriktsjordemødre, der var underbeskæftigede, og herigennem tillige skabes mulighed for forøgelse af den del af deres indtægter, der hidrører fra honorarer for fødselshjælp m. v.
Om ændringerne af distriktsinddelingen kan formentlig siges, at den er gennemført hurtigere, end man i 1953 havde kunnet regne med. Mange distrikter er nedlagt, ikke blot når der har været vakance, men tillige i betydeligt omfang, når der har været mulighed for at flytte de pågældende distriktsjordemødre til andre ledige stillinger. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er antallet af distriktsjordemoderstillinger sunket fra 467 i 1951 til ca. 390 i 1958. Efter de foreliggende oplysninger har over 200 af disse medvirket ved 70 fødsler eller mere årlig, uanset at antallet af fødsler i landdistrikterne synes at have en stadig nedadgående tendens. Nedlæggelsen af distrikter vil stadig blive fortsat i det omfang, det er foreneligt med hensynet til en forsvarlig sikring af landbefolkningens muligheder for rettidig fødselshjælp."
Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:
„Udvalget har over for indenrigsministeren rejst spørgsmål om, hvorvidt tiden ikke måtte være inde til at foranledige foretaget ændring af den honorartakst, der anvendes såvel af distriktsjordemødre som af privat praktiserende jordemødre ved jordemoder hjælp ydet til fødende, hvis skattepligtige indkomst ligger over sygekassegrænsen, hvilken takst ifølge gammel praksis beregnes som 1 pct. af den skattepligtige (eventuelt mandens) indtægt (dog i de senere år inden for visse grænser). Udvalget har i denne forbindelse forespurgt ministeren, om en sådan ændring vil forrykke grundlaget for den for distriktsjordemødrene gældende aflønningsordning.
Indenrigsministeren har hertil oplyst, at Den almindelige danske Jordemoderforening har søgt monopoltilsynets godkendelse af, at honoraret til jordemødre (herunder også distriktsjordemødre) for fødselshjælp, ydet i tilfælde som de nævnte, fastsættes som en enhedstakst, uafhængigt af den fødendes indkomstforhold. Ministeren har tillige oplyst, at en sådan ændring af honorarberegningen ikke vil forrykke grundlaget for de i forbindelse med det foreliggende lovforslag foretagne beregninger, idet antallet af fødsler, for hvilke denne honorarberegning anvendes, normalt er ganske ringe for den enkelte distriktsjordemoder.''
Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse med et par mindre ændringer, der dels angik udgiftsfordelingen mellem stat og kommuner, dels ikrafttrædelsesbestemmelserne.
Med disse ændringer vedtoges lovforslaget enstemmigt.