Luk

Luk
Luk

Luk

L 54 Lov om ændring i indkvarteringsloven.

Af: Indenrigsminister Søren Olesen (DR)
Samling: 1958-59
Status: Stadfæstet
Lov nr. 137 af 20-04-1959
Ved loven ophæves — med virkning fra 1. april 1959 — kapitel I (§§ 1-17, der omhandler ordinær indkvartering) i lov nr. 91 af 29. marts 1924 om indkvartering, således som denne er ændret ved lov nr. 64 af 27. marts 1929 og lov nr. 475 af 22. december 1939.

Endvidere ophæves § 28 (om tilvejebringelse af sygelokaler).

Samtidig indføjedes i indkvarteringsloven efter § 32 følgende nye paragraffer:

§ 33. Forsvarets og civilforsvarets personel er berettiget til indlæggelse på de kommunale sygehuse på sådanne vilkår, som fastsættes i en mellem forsvarsministeriet og indenrigsministeriet på den ene side og vedkommende kommunale organisationer på den anden side indgået overenskomst.

§ 34. De kommunale kaserneetablissementer, der i medfør af de hidtil gældende regler om kommunernes indkvarteringsforpligtelser er stillet til forsvarets rådighed, overtages den 1. april 1959 af staten. Overtagelsen finder sted på de mellem vedkommende kommunalbestyrelse og staten derom aftalte vilkår. De respektive købesummer udredes — for så vidt de ikke erlægges kontant ved statsovertagelsen eller berigtiges ved statens indtræden i de af kommunerne til kaserneformål optagne lån — i løbet af højst 10 år med mindst 1/20 halvårligt, først gang den 1. april 1959. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med 6 pct. p. a. Staten er berettiget til med 3 måneders varsel til en 1. april eller 1. oktober at opsige restgælden helt eller delvis.

Sth. 2. De med overtagelsen forbundne udgifter afholdes af statskassen og bevilges på finansloven. Dokumenter, udskrifter, attester etc., der udfærdiges i forbindelse med statsovertagelsen, er fritaget for stempel- og tinglysningsafgifter samt for alle andre afgifter til det offentlige.

Som begrundelse for nyordningen anførte indenrigsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Fra gammel tid har det påhvilet garnisonskøbstæderne at tilvejebringe kaserner og øvelsespladser til de garnisoner, der findes i købstæderne, mod til gengæld at oppebære en årlig godtgørelse herfor fra staten. De nærmere regler om omfanget af kommunernes forpligtelser og om størrelsen af godtgørelsen findes i indkvarteringsloven af 29. marts 1924, der har afløst ældre lovbestemmelser herom. Allerede i den kommission, som forberedte 1924-loven, såvel som under rigsdagsforhandlingerne om lovforslaget blev der fra kommunal side rettet kritik mod princippet om, at indkvarteringsforpligtelserne skulle påhvile kommunerne, idet man hævdede, at indkvarteringen af landets forsvarsstyrker måtte være en statslig opgave. Yderligere kritiseredes det, at betalingsordningen ikke gav kommunerne dækning for deres udgifter. Over for det sidste blev der såvel fra kommissionsflertallet som fra den daværende indenrigsministers side peget på, at tilstedeværelsen af en garnison i en by normalt tilfører denne store økonomiske fordele.

De senere års udvikling af forsvarsberedskabet har tillige med prisudviklingen givet kommunernes fornævnte kritik yderligere vægt, og statsmagten har da også i nogen grad ved tilrettelæggelsen af kasernebyggeriet efter krigen undladt at bringe indkvarteringslovens regler i anvendelse over for kommunerne for ikke økonomisk at belaste disse for stærkt.

Under disse forhold har man fundet tiden moden til at tage spørgsmålet om kommunernes indkvarteringsforpligtelser op til fornyet drøftelse mellem staten og kommunerne med henblik på at lade hele indkvarteringsbyrden overgå til staten, d. v. s. til forsvarsministeriet. Der har i denne anledning været forhandlet mellem et af Købstadforeningen nedsat kaserneudvalg på den ene side og repræsentanter for finansministeriet, forsvarsministeriet og indenrigsministeriet på den anden side, og resultatet af disse forhandlinger er blevet, at parterne er enedes om den overenskomst, der ledsager lovforslaget som bilag 1. Det vanskeligste punkt under drøftelserne har været at fastsætte vilkårene for overdragelsen af de nuværende kommunale kaserner til staten; det endte med, at man enedes om at lade overdragelsen ske til den værdi, de pågældende kaserneetablissementer repræsenterede ved deres ibrugtagen til forsvarsformål, idet der i bygningsanlæggenes tilblivelsesværdi fradrages et beløb for forringelse, beregnet på grundlag af en 60-årig afskrivningsperiode. Samtidig er der givet kommunerne tilsagn om tilbagekøb af jorderne og bygningerne, når disse ikke længere skal anvendes af statsmagten.

Den samlede overtagelsespris vil udgøre ca. 22,6 mill. kr., der skal udredes i løbet af højst 10 år med mindst 1/20 halvårligt, første gang den 1. april 1959. Staten er dog berettiget til enten straks ved overtagelsen eller når som helst senere at berigtige de enkelte overtagelsessummer eller disses restbeløb helt eller delvis. Den del af overtagelsessummen, der henstår uberigtiget, forrentes med 6 pct. p. a. Det er i øvrigt tanken at lade staten indtræde i nogle af de lån, som kommunerne har optaget til kaserneformål, forudsat at dette praktisk lader sig gennemføre.

Efter at der er opnået enighed om de nævnte overtagelsesvilkår, er prisen for de enkelte kaserneetablissementer blevet fikseret under møder med byrådene. Kun i Ringsted, hvor statsovertagelsen sker samtidig med, at der forberedes tilvejebragt en ny stor øvelsesplads til erstatning for den nuværende, må priser, der er angivet i bemærkningerne til lovforslaget, tages med et vist forbehold.

Sideløbende med drøftelserne om statens overtagelse af indkvarteringsforpligtelserne har der været ført forhandling med de kommunale organisationer om de fremtidige vilkår for indlæggelse af forsvarets personel på de kommunale sygehuse. Efter reglerne i indkvarteringsloven af 1924 påhviler det kommunerne at sørge for tilvejebringelse af særlige sygestuer eller sygehuse for dette personel, for så vidt der ikke træffes bestemmelse om dettes indlæggelse på de ordinære sygehuse, hvilket praktisk talt er tilfældet i dag for alle garnisonerne. Forhandlingerne om denne ordnings fortsættelse efter ophævelsen af kommunernes øvrige indkvarteringsforpligtelser er endnu ikke tilendebragt, men ventes at være det omkring midten af marts måned i år.

Lovforslaget fremtræder herefter som bekræftelse på en mellem staten og kommunerne indgået aftale om overførelse af indkvarteringsforpligtelserne til staten mod samtidig afhændelse til denne af de eksisterende kaserneetablissementer.... "

Lovforslaget vedtoges, efter at have været undergivet udvalgsbehandling uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Niels Mørk (S), Holger Justesen (V), Marie Antoinette von Lowzow (KF), Frederik Slipsager (RV), Aage Gøting (DR) og Alfred Jensen (DKP)