Loven har følgende indhold:

§ 1. Ministeren for Grønland bemyndiges til at lade foretage bygning af anlæg til fiskeriets fremme i Grønland, herunder til i byerne Jakobshavn, Christianshåb, Godthåb og Frederikshåb at lade opføre fabriksbygninger til fremstilling af fiskehermetik og frosne fiskeprodukter m. v., samt at lade anskaffe nødvendigt materiel og inventar og at lade opføre boliger til funktionærer.

§ 2. Ministeren for Grønland bemyndiges til i byerne Jakobshavn, Holsteinsborg, Sukkertoppen og Frederikshåb at lade udføre kajanlæg for oceangående skibe og i forbindelse hermed at lade udføre nødvendige dæmnings- og moleanlæg samt at lade anlægge tilknyttede vejforbindelser.

§ 3. Ministeren for Grønland bemyndiges til i forbindelse med de i §§ 1 og 2 nævnte anlæg at lade udføre:

a. i Jakobshavn, Christianshåb og Sukkertoppen fortøjningsanordninger for fiskerbåde, i Holsteinsborg og Frederiks- håb en bådehavn og i Godthåb en fiskerihavn,

b. i Jakobshavn, Christianshåb, Godthåb og Frederiks håb anlæg eller udvidelse af el-værker og højspændingsanlæg,

c. i Jakobshavn, Christianshåb, Godthåb og Frederikshåb etablering eller udvidelse af helårsvandforsyningsanlæg,

d. i Jakobshavn og Holsteinsborg ændringer af henholdsvis bedding og tankanlæg og i Frederikshåb anlæg af bro til landing af fisk.

§ 4. Beløbene til bestridelse af statens udgifter ved gennemførelsen af de i §§ 1-3 omhandlede anlæg og foranstaltninger optages på de årlige bevillingslove.

Om de foreslåede anlæg og baggrunden for lovforslaget bemærkes:

Siden Grønlandskommissionen i 1950 afgav sin betænkning, er der bevilget betydelige beløb til udbygning af det grønlandske samfund i overensstemmelse med kommissionens retningslinjer. Man har herved i første række bestræbt sig for at hæve befolkningens sundhedsmæssige og sociale standard gennem udbygning af sundhedsvæsen og skolevæsen og tilvejebringelse af bedre boligforhold. Samtidig er der gennemført en nødvendig forhøjelse af reallønnen. Den stærkt voksende købekraft, som er fulgt med reallønstigningen, og den stærke befolkningstilvækst, som har fundet sted samtidig, har medført, at bestræbelserne for den kongelige grønlandske handels område væsentligt har været rettet mod en modernisering af forsyningstjenesten, mens man i nogen grad har måttet vente med udbygning af de produktive erhverv. Befolkningsforøgelsen og den tendens til at koncentrere befolkningen i byerne, som på forskellig måde har været støttet af det offentlige, har nu skabt den befolkningsmæssige baggrund for en nødvendig udvikling af det produktive erhvervsliv først og fremmest gennem en udvikling af fiskeriet og koncentreret fortrinsvis i de grønlandske byer.

En sådan udvikling søges fremmet gennem de i lovens § 1 omhandlede fiskeforædlingsanlæg til fremstilling af fiskehermetik og frosne fiskeprodukter. Resultaterne fra anlæg, man tidligere har indrettet i ældre bygninger i Christianshåb og Sukkertoppen, hvor der igennem nogle år er gennemført en moderne produktion af rejekonserves og frossen filet af torsk og havkat, har vist, at den økonomiske baggrund er til stede, og at befolkningen har haft lyst og evne til at udnytte mulighederne i fiskeriet.

Hidtil har det grønlandske fiskeri været koncentreret om torsk til produktion af saltfisk af høj kvalitet — såkaldt hvidvinget saltfisk — fra et stort antal primitive salterier og baseret på fjordfiskeri. Markedet for denne produktion har imidlertid vist sig ikke med fordel at kunne udvides. Ved overgang til produktion af den billigere „sortvingede saltfisk" samt produktion af fiskehermetik og frosne fiskeprodukter, hvorved flere fiskearter end torsk indgår i produktionen, får man bedre mulighed for at tilpasse sig markedsforholdene, samtidig med at den grønlandske befolkning får mulighed for at medvirke til den forøgelse af samfundets produktivitet, som må danne basis for den voksende befolknings eksistens.

I forbindelse med fiskeindustrianlæggene vil det være nødvendigt at foretage den i lovens § 3 omhandlede udbygning af forskellige tekniske anlæg navnlig elværker og vandforsyningsanlæg.

De i § 2 omhandlede kajanlæg for oceangående skibe i nogle af byerne, hvor man går bort fra den hidtidige primitive pramekspedition, er nødvendiggjort af udviklingen på forsyningstjenestens område og vil samtidig være af afgørende betydning for industrianlæggenes rentabilitet og kapacitet. Ligesom industrianlæggene er kajanlæggenes økonomi baseret på erfaringer fra eksisterende anlæg.

De fortøjningsanordninger og bådehavne, som omhandles i § 3, vil sammen med industrianlæggene stimulere til en forøgelse af den grønlandske fiskerflåde. Egentlige lukkede havne, som de kendes hernede, er der ikke tale om, men kun om anlæg, der kan skabe den nødvendige forbedring af de nuværende utilstrækkelige opankringsforhold, der har været årsag til talrige havarier og forlis.

I Godthåb bygges dog en egentlig fiskerihavn, som må anses for nødvendig for at skaffe byen andel i de rige fiskeforekomster i farvandene uden for byen samt for driften af det i byen planlagte industrianlæg.

Udgifterne ved de af lovens omhandlede arbejder er anslået til 57 mill. kr., der fordeles over 6-7 år. Som bilag til lovforslaget var optrykt en oversigt over anvendelsen af de 57 mill. kr. til de forskellige anlæg i hvert af årene 1959-1965.

Ud over de af loven omhandlede projekter vil det ifølge ministerens fremsættelsestale og bemærkningerne til lovforslaget være nødvendigt i de kommende år at foretage en yderligere industriel udbygning navnlig i Holsteinsborg, Sukkertoppen, Egedesminde og Nanortalik. Udgifterne ved et program for disse områder, der skønnes at ville medføre udgifter til ca. 20 mill. kr., er endnu ikke udformet endeligt, men forudsætter mere detaljerede undersøgelser og erfaringer.

Også for østkysten vil det i løbet af et kortere åremål blive nødvendigt at udbygge industri- og havneanlæg. Det drejer sig dog her om anlæg efter langt mindre målestok.

Ved 1. behandling tiltrådtes lovforslaget af Victor Gram (S).

From (V) takkede ministeren for lovforslagets fremsættelse og fandt det ubegribeligt, at ministeren oprindelig havde tænkt sig alene at søge sin bevilling via finansudvalget. Han fandt den påtænkte rationalisering og udvidelse af fiskeproduktionen rigtig, men mente samtidig, at en særdeles grundig udvalgsbehandling var nødvendig til undersøgelse af, om placeringen af de forskellige anlæg var rigtig, om de var projekteret således, at deres kapacitet svarede til de stedlige muligheder, samt om der var kvalificeret arbejdskraft til at bemande dem. Endelig rejste han spørgsmålet, om en statsfinansiering af anlæggene var nødvendig, eller om man havde tænkt at tilbyde private at anbringe penge i disse anlæg.

Ninn-Hansen (KF) anså det for værdifuldt, at man nu koncentrerede sig om den erhvervsmæssige opbygning i Grønland. Han henstillede, at ministeren løbende holdt folketingets Grønlandsudvalg orienteret om, hvordan han benyttede sine bemyndigelser i henhold til loven, og ønskede ligesom venstres ordfører privat kapital placeret i anlæggene.

Lannung (RV), Kristian Kristensen (DR) og Alfred Jensen (DK) gav på deres partiers vegne principiel tilslutning til lovforslaget. Endelig anbefalede det grønlandske medlem Elias Lauf lovforslaget.

I sine svarbemærkninger til ordførerne bemærkede "ministeren henvendt til ordførerne for venstre og det konservative folkeparti, at man havde gjort den erfaring, at det ikke var muligt at få privat kapital engageret i Grønland, og at det var derfor, man have foreslået, at den kongelige grønlandske handel skulle bygge og drive anlæggene.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, hvori et flertal (repræsentanterne for S, RV, DR samt det grøndlandske medlem Rosing) indstillede det til vedtagelse uændret, mens et mindretal (repræsentanterne for V og KF) stillede forskellige ændringsforslag, hvorved arbejder til et beløb af 25 650 000 kr. foresloges udtaget af lovforslaget. Mindretallet foreslog, at de i § 1 omhandlede industrianlæg udgik, idet mindretallet ville henvise ministeren til at søge privat investering i de pågældende anlæg fremmet. Mindretallet ville dog, hvis ministeren godtgjorde, at dette ikke var muligt, tage under overvejelse at medvirke til den foreslåede offentlige investering. Tillige foreslog mindretallet, at en række af de af §§ 2 og 3 omfattede arbejder, som først tænktes påbegyndt i 1961, skulle udgå. Mindretallet ville dog være villigt til på et senere tidspunkt at tage under overvejelse at medvirke til bevilling af disse anlæg, idet mindretallet gik ud fra, at ministeren løbende ville holde folketingets Grønlandsudvalg orienteret om udviklingen af det grønlandske fiskeri, dets produktionsresultater og produktionens afsætning.

Ved 2. behandling forkastedes de af mindretallet stillede ændringsforslag med alle stemmer imod venstres og det konservative folkepartis stemmer.

Lovforslaget gik til fornyet behandling i udvalget, hvor udvalgets flertal og mindretal opretholdt deres principielle stilling. Tillægsbetænkningen indeholdt i øvrigt uddrag af en af ministeren given længere redegørelse i anledning af en række af udvalget stillede spørgsmål vedrørende den kongelige grønlandske handels virksomhed, den bestående eksportordning, den grønlandske konjunkturudligningsfond m. v.

Ved 3. behandling erklærede From (V), at venstres medlemmer ville undlade at stemme, da deres henstilling til regeringen om at lade privat kapital få indflydelse på disse anlæg var blevet afvist. Ninn-Hansen (KF) udtalte, at heller ikke hans parti kunne medvirke til gennemførelse af lovforslaget, efter at ændringsforslagene om, at der skulle anvendes 26 mill. kr. mindre end foreslået, var forkastet.
Lovforslaget vedtoges herefter enstemmigt med 84 stemmer (S, RV, DR, DK og SF), mens 55 medlemmer (V og KF) undlod at stemme.